Forældremyndighedssag ikke afvist efter forældreansvarslovens § 39 men realitetsbehandlet. Forældremyndighed overført til F, TFA 2020/328 ØLD
Byrettens begrundelse:
Retten finder ikke grundlag for at afvise F’s anmodning om ændring af forældremyndighed i medfør af forældreansvarslovens § 39, 1. pkt.
Afgørelser efter forældreansvarsloven, herunder afgørelser om overførsel af forældremyndighed efter lovens § 14, skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens § 4.
B har i perioden fra januar 2019 til juli 2019 været anbragt uden for hjemmet med samtykke fra M som eneindehaver af forældremyndigheden.
Det lægges på baggrund af sagens oplysninger til grund, at det er af afgørende betydning for B’s trivsel og videre udvikling, at hun fortsat er anbragt uden for hjemmet. Det må derfor – som ligeledes anført af Østre Landsret i ankedom af 13. marts 2019 – indgå med betydelig vægt i vurderingen af, hvad der er bedst for B, hvem af parterne, der må antages bedst at kunne samarbejde med kommunen om eventuelle foranstaltninger og sikre den fornødne ro og stabilitet om et anbringelsesforløb.
Efter en samlet vurdering af det hidtidige forløb, herunder de beskrevne samarbejdsproblemer mellem M og [institution], hvor B var anbragt, forløbet efter det tidspunkt, hvor B udløb fra institutionen, samt den forklaring, som F har afgivet i retten, hvorefter han er enig i, at det er bedst for B, at hun er anbragt uden for hjemmet, og derfor accepterer den beslutning, myndighederne har truffet herom, finder retten, at hensynet til B – på trods af hendes nære tilknytning til M – bedst kan tilgodeses, hvis forældremyndigheden over B overføres til F. Retten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at det efter omstændighederne må anses for B’s bedste, hvis der ved dommen samtidig træffes bestemmelse efter retsplejelovens § 480, stk. 2, hvorfor F’s påstand herom tages til følge.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten tiltræder, at forholdene har ændret sig i et sådant omfang, at der ikke er grundlag for at afvise F’s anmodning i medfør af § 39, 1. pkt., i forældreansvarsloven. Sagen afvises derfor ikke.
Henset til sagens karakter og omstændighederne omkring B, herunder det, hun har været udsat for de seneste år, finder landsretten, at der ikke skal afholdes en samtale med hende før, der træffes afgørelse i sagen. B’s perspektiv er belyst i fornødent omfang i relation til den afgørelse, der skal træffes.
Idet landsretten tiltræder, at det er afgørende for B’s trivsel og videre udvikling, at hun er anbragt uden for hjemmet, stadfæstes byrettens afgørelse af de grunde, der er anført i dommen. Landsretten lægger herved afgørende vægt på, at F er den af forældrene, der skønnes bedst i stand til at samarbejde med myndighederne til bedste for B.