Fogedretten kunne ikke træffe bestemmelse om erstatningssamvær for efterårsferien skulle fastsættes til udvidet påskesamvær i sag efter rpl. §536 stk. 5, TFA 2012/1862 VLK
Byrettens begrundelse
Under henvisning til retsbogen af 3. november 2011 har F anmodet om, at der fastsættes erstatningssamvær, særlig med henblik på den efterårsferie, som ikke blev gennemført den 19.-24. oktober 2011. F har i sin mail af 22. november 2011 videre anmodet om rettens fastsættelse af erstatningssamvær for manglende weekendsamvær vedrørende den 7.-10. oktober 2011.
Da anmodning til fogedretten om udlevering af barn er modtaget i fogedretten den 19. oktober 2011, kan fogedretten træffe afgørelse om erstatningssamvær for efterårsferien den 19.-24. oktober 2011. Fogedretten har ikke kompetence til at træffe afgørelse om erstatningssamvær for perioder forud for modtagelse af anmodningen, og kan derfor ikke træffe afgørelse om erstatningssamvær for perioden den 7.-10. oktober 2011, jf. retsplejelovens § 556, stk. 5.
På baggrund af M’s forklaring i fogedretten den 3. november 2011 og F’s skriftlige redegørelse, modtaget i fogedretten den 22. november 2011, skønner fogedretten, at B kunne være udleveret til samvær hos F den 19.- 24. oktober 2011, uden at hendes legemlige sundhed ville udsættes for fare, hvorfor bestemmes:
Der fastsættes erstatningssamvær for manglende samvær den 19.-24. oktober 2011 i påsken 2012 således:
Fra mandag den 2. april 2012 kl. 9.00 til tirsdag den 10. april 2012, hvor B afleveres i skole eller i morgen-SFO til sædvanlig tid.
Landsrettens begrundelse:
Fogedrettens afgørelse om erstatningssamvær er truffet i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 5. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen (pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærkninger, lovforslag nr. L 134, Folketingsåret 2006-07), at der eksempelvis vil kunne fastsættes erstatningssamvær allerede ugen efter, at fogedforretningen har været afholdt, eller et erstatningssamvær vil kunne fastsættes i bopælsforælderens weekend, så det sikres, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres. Det fremgår videre, at fogedretten i forbindelse med fuldbyrdelsessagen skal have adgang til at ændre vilkårene for det samvær, der søges fuldbyrdet, herunder spørgsmålet omkring afhentning og aflevering af barnet. Derimod er det ikke hensigten, at fogedretten skal kunne tage stilling til det overordnede samvær, der er fastsat af statsforvaltningen eller domstolene.
Landsretten finder på denne baggrund, at fogedretten ikke i medfør af bestemmelsen har haft grundlag for som sket at træffe bestemmelse om, at der som erstatning for samvær i efterårsferien fastsættes udvidet samvær i påsken. Allerede som følge heraf ophæver landsretten kendelsen.