Feriesamvær.
Det er mindst lige så vigtigt at få fastsat et feriesamvær, som det er at få det såkaldte hverdagssamvær på plads.
Også med hensyn til feriesamværet er der fuldstændig aftalefrihed. Behovene kan være meget forskellig fra familie til familie. Der er nogle ret faste begrænsninger i, hvad man kan få Statsforvaltningen til at træffe afgørelse om.
Ser du hen over året, er det følgende tidspunkter, man kan få en afgørelse på:
- vinterferie
- påsken
- sommerferie
- efterårsferie
- jul- og nytår
Derudover kan man godt få en afgørelse, som er tilpasset det konkrete par, hvis de for eksempel har andre højtider som følge af deres religion.
Standarden for ferie er nogenlunde sådan, at man skiftes til at holde vinter- og efterårsferie. Du skal ikke lade dig stresse af, at det så betyder, at den forældrene så vil have to ferier af den type i træk. Sådan er mekanismen hen over årene. Vinterferien følger næsten altid skolens vinterferie, der til gengæld er forskellig fra kommune til kommune (uge 7 eller 8). Efterårsferien er vist alle steder i uge 42.
Mange aftaler vinterferien med udgangspunkt i, om den ene forælder men ikke den anden tager på skiferie med børnene.
Sommerferien er i dag typisk 6 uger, hvor den tidligere var lidt længere. For mange børn gælder, at de i en ferieuge deltager i et særligt arrangement i form af fodboldskole, koloni eller lignende. Derfor kan det være svært at få en “rimelig” deling af ferien.
Ofte fastsættes ferien til 2 eller 3 uger for samværsforælderen.
Man skal være opmærksom på, at det er samværsforælderen, som får fastsat ferie ved en resolution i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan ikke fastsætte ferie for bopælsforælderen.
Man skal være meget opmærksom på, hvordan man får tilrettelagt ferien, da mange hensyn spiller ind. Skal det være fra fredag til fredag? Fra lørdag til lørdag eller noget helt tredje? Afhentnings- og afleveringstidspunkter er vigtige.
Tænk i forbindelse med aftalen på, hvordan ferien normalt tilbringes. Går charterturen af sted fredag? Hvad med det lejede sommerhus, der jo næsten altid er fra lørdag til lørdag. Hvad med afslutningen af ferien i forhold til den anden forælders påbegyndelse af ferie. Det er alt sammen et puslespil, som skal gå op i en højere enhed.
I oktober 2015 trådte den såkaldte chikanepakke i kraft. Bopælsforælderen kan nu ikke frit placere sin ferie med barnet i ferie- og helligdagsperioderne, idet ferien skal placeres under hensyn til, hvornår barnet er på ferie med samværsforælderen. Hvis bopælsforælderen vil placere sin ferie med barnet uden for almindelige ferie- og helligdagsperioder på en sådan måde, at det går ud over barnets samvær med samværsforælderen, og der ikke kan opnås enighed mellem forældrene om dette, skal bopælsforælderen søge om bortfald af det samvær, der falder sammen med den ønskede ferie.
Hvem vælger hvornår?
Der er selvfølgelig flere modeller for tilrettelæggelse af sommerferie.
En model kunne være, at den ene forælder har de første uger i lige år og de sidste i ulige år.
En anden model består i, at man skiftes til at vælge. I mit koncept til en samværsaftale skriver jeg følgende, hvor * er udtryk for, at man sætter det ind, som man aftaler:
“Der er * ugers sammenhængende sommerferiesamvær, der tilrettelægges sådan, at * vælger samværsugerne i * (lige/ulige år), mens * (den anden) bestemmer sin feries placering i * (lige/ulige) år.
Ferien begynder en fredag kl. * og slutter * (typisk 16) og slutter * dage senere * kl. *
Valget skal træffes senest den 1. marts *, og det skal meddeles den anden på en måde, der gør det utvivlsomt at klarlægge beslutningen. Hvis ikke meddelelsen er givet rettidigt, kan den anden frit vælge sin ferie også i det pågældende år.
Den anden parts beslutning skal meddeles senest den 1. april, og det fratager ikke pågældendes førsteret, at den anden i løbet af marts meddeler sine ønsker.
Manglende udnyttelse af sin meddelelsesret ændrer ikke på den fastlagte rytme og kan således medføre, at den anden får førsteret flere år i træk.
Ferie giver altid nogle udfordringer, fordi der er stor forskel på, hvornår man kan holde ferie på sit arbejde. Mange skal melde det tidligt ud på arbejdspladsen, og det skal gå op i en højere enhed.
Endvidere er der individuelt stor forskel på opmærksomheden på emnet. Nogle er lidt sjuskede om det og mener, at alle andre bare skal rette ind efter dem, når det lige passer ind i deres kram.
Derfor er en meget bastand bestemmelse som den, jeg her skitserer, ofte ret virkningsfuld. Det er mit indtryk, at det er blevet lettere at få Statsforvaltningen til at skrive sådanne bestemmelser ind i aftalen.
Påskeferie.
Påsken giver i mange familier nogle praktiske udfordringer. Mange skoler og institutioner har lukket i de tre dage før skærtorsdag. Samtidig har rigtig mange forældre mulighed til at holde fri, mens andre er nødt til at holde landet kørende. Påsken kan med andre ord for mange blive en hel lille ferie, hvor man gerne vil i sommerhus eller lignende.
Der er mange måder at dele påsken på. I praksis ser vi for eksempel følgende:
- Samvær helt fra fredag før palmesøndag til tirsdag efter påske (hvert andet år)
- Samvær fra fredag før palmesøndag til onsdag før skærtorsdag (hvert andet år)
- Påskehelligdagene fra onsdag før skærtorsdag til tirsdag efter påske (hvert andet år)
- Deling af påskehelligdagene (med skift mellem de første dage og de sidste dage).
Standardbestemmelse om ferie.
I Statsforvaltningens standardafgørelse om feriesamvær er følgende tekst næsten standard:
“Weekend og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i
- bopælsforælderens ferie
- fra fredag før Palmesøndag til tirsdag efter 2. påskedag
- fra den 23. december til den 2. januar om morgenen”
Bopælsforælderens ferie fastsættes som sagt (endnu) ikke af Statsforvaltningen. Hvis der er fastsat ferie for samværsforælderen, kan bopælsforælderen selvfølgelig ikke varsle ferie på det tidspunkt.
Du kan fornemme, at det er vigtigt, hvordan samværsresolutionen formuleres. Det skulle gerne fremgå med flammeskrift, hvornår samværet starter og slutter. Hvis det for eksempel står i samværsresolutionen, at ferien starter fredag i uge 27, bør det være sådan, at det også fremgår, at ferien så slutter søndag 16 dage senere. 2 ugers ferie omfatter derfor typisk 16 dage og altså 3 weekender. Bopælsforælderen kan således ikke holde ferie i den periode.
Tilsvarende er der begrænsninger i samværet, når bopælsforælderen afholder ferie, som det fremgår af den ovennævnte næsten standardiserede tekst.
En del bopælsforældre synes at forsøge at tilrettelægge sin ferie, så det giver samværsforælderen mindst muligt samvær. Udover at være en ucharmerende adfærd, er det som udgangspunkt heller ikke det bedste for barnet, at det bliver holdt fra den anden forælder længere tid af gangen.
Med hensyn til bopælsforælderens mulighed for at holde ferie, er der i dag kun den begrænsning, at den ikke må holdes på det tidspunkt, hvor samværsforælderen ifølge resolutionen har ret til ferie. Bopælsforælderen skal som udgangspunkt holde ferie i hele uger og kan således ikke “tilfældigvis” tilrettelægge ferie i alle samværsforælderens samværsweekender. Hvis bopælsforælderens ferievalg får karakter af chikane, vil Statsforvaltningen kunne fastsætte erstatningssamvær til samværsforælderen. Denne tilsyneladende udmærkede sanktionsmulighed får dog et skær af teori over sig, når man tænker på Statsforvaltningens sagsbehandlingstid og grundighed. Måske ændres det, når september 2014-aftalen skal implementeres i lovgivningen?
Aftale om samvær.
På statsforvaltningens hjemmeside ligger der en blanket om aftale om samvær. Du kan også bruge denne samværsaftale som skabelon for aftalen.
Viggo Bækgaard