Fælles forældremyndighed vedr. 3-årig, der skulle bo hos F med gradvis optrapning fra at bo hos M til en 7-7-ordning. Samværsafgørelse eksegibel i h.t. rpl. §480. Børnesagkyndig undersøgelse, TFA 2008/568 VLD
Byrettens begrundelse:
Efter den børnesagkyndiges erklæring om den betydning, sagsøgte har for A’s udvikling, finder retten, at der uanset A’s alder og den fysiske afstand mellem parternes bopæle skal fastsættes samvær for sagsøgte med 7 dage ud af 14 dage, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 2, jf. § 38, stk. 2. Under hensyn til A’s alder og omfanget af det samvær, der hidtil har været, siden parterne ophævede samlivet, finder retten, at der i en periode skal finde samvær sted i mindre omfang, så der sker en optrapning af samværet. Denne optrapningsperiode fastsættes efter den børnesagkyndiges udtalelser om betydningen af sagsøgtes samvær med A til den periode, der er anført nedenfor.
Sagsøgtes samvær med A i optrapningsperioden fastsættes herefter således, at sagsøgte i perioden fra den 15. april 2008 til den 15. august 2008 har samvær med A, så A har i alt 4 overnatninger hos sagsøgte på en 14-dages periode. I lige uger fra fredag kl. 14.00, hvor sagsøgte henter A i børnehaven, til mandag kl. 8.00, hvor sagsøgte afleverer A i børnehaven, og i ulige uger fra torsdag kl. 8.00 til fredag kl. 8.00, hvor sagsøgte henter A på parkeringspladsen ved købmanden i G, og sagsøgeren henter A på sagsøgtes bopæl, medmindre parterne aftaler andet med hensyn til ugedage, klokkeslet og måde for afhentning og aflevering.
Sagsøgtes samvær med A fastsættes herefter således, at A har i alt 5 overnatninger i en 14-dages periode i perioden fra den 15. august 2008 til den 19. december 2008. I lige uger fra torsdag kl. 15.00, hvor sagsøgte henter A i børnehaven, til mandag kl. 8.00, hvor sagsøgte afleverer A i børnehaven, og i ulige uger fra torsdag kl. 8.00 til fredag kl. 8.00, hvor sagsøgte henter A på parkeringspladsen ved købmanden i G, og sagsøgeren henter A på sagsøgtes bopæl, medmindre parterne aftaler andet med hensyn til ugedage, klokkeslet og måde for afhentning og aflevering.
Herefter fastsættes sagsøgtes samvær med A til 7 dage ud af 14 dage, således at sagsøgte i lige uger henter A i børnehaven mandag inden kl. 16.00 og afleverer A i børnehaven mandag i ulige uger kl. 8.00, medmindre parterne aftaler en anden ugedag og/eller andre klokkeslet for at hente og aflevere.
Det bemærkes, at retten ikke er anmodet om nærmere at fastsætte samvær for ferier og helligdage. I det omfang parterne ikke kan opnå enighed herom, må samværet i disse perioder fastsættes efter henvendelse til statsforvaltningen.
Efter den børnesagkyndiges udtalelser finder retten det vigtigt, at der påbegyndes en udvidelse af samværet, og retten imødekommer derfor sagsøgtes anmodning om, for så vidt angår samværsbestemmelserne, at træffe afgørelse efter retsplejelovens § 480, stk. 2.
Landsrettens begrundelse.
Efter den børnesagkyndige erklæring og de oplysninger, der i øvrigt foreligger, må det anses for bedst for A, at han får bopæl hos F, idet han må antages at være bedst egnet til at tage sig af A.
Herefter, og idet F har erklæret sig indforstået med den overgangsordning, som byretten har fastsat, tager landsretten F’s påstand til følge.
Jeg måtte læse afgørelsen et par gange og vil bestemt anbefale læsning af hele dommen i TFA.
Det kortfattede referat fra den børnesagkyndige undersøgelse forekommer umiddelbart ”besynderlig”. Der bruges ord som ”symbiose” mellem mor og barn, og en sætning som: ”Det er min opfattelse, at moderen i sin forståelse er kommet til at tage udgangspunkt i oplevelsen af et ejerskab til A.”
Afgørelsen virker meget ”politisk korrekt” og ukritisk over for en lidt utraditionel børnesagkyndis udtalelser.
Jeg tror, at dommen er meget konkret.
Viggo Bækgaard