Fælles forældremyndighed over P på 12½ år og D på 10 med ubestridt bopæl hos M. D skal i begrænset 12-2 samvær + feriesamvær. Sagen handlede ikke om samvær med P, der ikke har samvær med F, Retten i Næstved 20. oktober 2026, utrykt
Byrettens begrundelse (Næstved):
Familieretten finder, at en væsentlig årsag til parternes ringe samarbejde og Ps uvilje mod enhver form for kontakt med F må antages at være Ms modvilje mod børnenes kontakt til F.
På denne baggrund finder familieretten, at det ikke vil være bedst for børnene at ophæve den fælles forældremyndighed, j f. forældreansvarslovens § 1 1, jf. § 4.
Efter oplysningerne om Ds samvær med F, Ds ønske om samvær og Ds alder og forhold i øvrigt er der intet grundlag for at begrænse Ds samvær i forhold til Fs påstand om samvær, der derfor tages til følge som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens § 1 9 og § 2 1 .
Byrettens resultat:
Fortsat forældremyndighed over begge børn.
D samvær: lige uger fra fredag kl. 16.30 til søndag kl. 10.
Derudover nærmere fastsat ret omfattende feriesamvær.
Kommentar:
Jeg har modtaget dommen fra M.
På flere områder er det en lidt mærkelig sag set udefra. Parterne er gået fra hinanden helt tilbage i 2017. Det fremgår af sagen, at P ikke har været i samvær i 4 år. Årsagen hertil fremgår ikke med flammeskrift.
Jeg læser sagen sådan, at M starter sagen med påstand om eneforældremyndighed over begge børn og ikke-samvær for D. F påstår fortsat fælles forældremyndighed og et ret begrænset samvær med D men påstår ikke samvær med P.
Det fremgår som værende Ps ”krav”, at den fælles forældremyndighed ophæves, da hun er frustreret over, at F følger (forfølger?) hende og kommenterer på Aula. Der er altså noget omkring P og F, som på det foreliggende grundlag fremkalder forundring hos mig som læser af dommen. Retorisk tænker jeg, at den forundring burde være nået til parternes advokater og særligt til dommeren.
M har i forbindelse med fremsendelse af dommen bemærket over for mig, at F har været meget aggressiv i sin offentlige omtale af hende på Aula.
Jeg skrev for et par år siden en artikel om orienteringsrette – sociale arrangementer og tænker i sammenhængen på den aktuelle offentlige snak om netop brugen af Aula på godt og ondt.
Professionelt bekymrer det mig, at dommeren omtaler Ms ”modvilje” på et grundlag, som der ikke ses underbygning for i dommen. Personligt vil jeg da stille spørgsmål ved Ms modvilje i en sag, hvor P siger meget klart fra over for F men alligevel lader D fortsætte i et samvær, der angiveligt håndteres meget løst af F. Det er på den baggrund vel ikke helt mærkeligt, at hun forsøger at stoppe samværet i forbindelse med forældremyndighedssagen.
D giver i børnesamtalen udtryk for nogen positivitet omkring samværene. Ms frustration er angiveligt, at samværene netop håndteres efter Fs behov og uden rimelig respekt over for både hende og D – og jo også indirekte over for P.
Det afgørende i forhold til forældremyndigheden må være, om F ”modarbejder” på forældremyndighedsrelevante områder, hvilket ikke synes at være tilfældet.
Jeg sidder tilbage med oplevelsen af en ”tynd” og ikke særlig veloplyst sag, der nok er bedst tjent med at gå i glemsel og dagbog for parterne for det tilfælde, at tingene udarter sig.
Viggo Bækgaard
3. november 2026