Fælles forældremyndighed ophævet over 8-årig, der hidtil havde boet hos M. Forældremyndigheden tillagt F grundet samværschikane, TFA 2025/92 VLD
Byrettens begrundelse (Aalborg)
Det må lægges til grund, at det efter parternes samlivsophævelse i september 2023 har været yderst vanskeligt for F at få B udleveret til samvær, og at M i den forbindelse bl.a. ikke har rettet sig efter retslige afgørelser om, at B skulle udleveres til samvær med sin far. Det beskrives i bl.a. erklæringen om den børnesagkyndige undersøgelse, at M har skabt og opretholdt en symbiotisk tilstand med datteren, og at hun har udvist en massiv modstand mod F og hans forsøg på at have samvær B.
M har efter samlivsophævelsen anmeldt F bl.a. for fysisk og psykisk vold mod B, men Nordjyllands Politi har standset efterforskningen i november 2024 med begrundelsen, at der ikke var en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. Det fremgår endvidere af erklæringen om den børnesagkyndige undersøgelse, at M »fortæller … om betydelig vold begået mod hende og B af F. Det anses derfor ikke for realistisk, at M vil kunne støtte op om et samvær, når hun har den oplevelse. Anklagerne mod F er lukket under undersøgelsens tilblivelse. Det er først efter samlivsbruddet og afgørelse om samvær, at anklagerne om psykisk og fysisk vold er opstået – således er antagelsen, at M har skabt et narrativ i retrospekt for at forklare eller retfærdiggøre hendes (og B’s) modstand mod samværet. Der har ikke været mistanke om vold i hjemmet eller anmeldelser om vold, imens parret var samboende. M fremstår i samtalerne rolig og ikke traumatiseret, når hun fortæller om volden«.
Efter sagens oplysninger lægger familieretten til grund, at M’s kraftige modstand mod, at B har samvær med sin far, har antaget et sådant omfang, at B under de beskrevne børnesamtaler afholdt af kommunen, Familieretshuset og også retten har fremstået som påvirket af sin mor i så betydelig grad, at det opleves, at B har mange ting, hun skal huske at fortælle, og at hun om sin far kun husker dårlige ting, som hun reelt ikke kan uddybe. Familieretten finder således, at B pga. M’s massive modstand mod F befinder sig i en alvorlig loyalitetskonflikt mellem sin mor og sin far, hvor moren opfattes som »den gode«, mens faren opfattes som alt det modsatte, og dette har aktuelt givet sig udslag i samværsvægring. De oplysninger, der foreligger, giver grund til alvorlig bekymring for B’s trivsel. I de kommunale sagsakter er der beskrevet bekymring for B’s trivsel, og hun har også under børnesamtalen i retten talt om, at hun har kvalme om morgenen, ligesom hun fremtræder som en meget ængstelig pige, som ind imellem ikke kan nås i samtalen, og som har travlt med at få »afleveret« sit budskab.
Familieretten finder det således godtgjort, at M gennem en længere periode har udøvet grov samværschikane. Herefter og henset til den dermed forbundne manglende indbyrdes tillid og kommunikation mellem forældrene om B’s forhold giver dette holdepunkter for at antage, at forældrene også på længere sigt vil være ude af stand til at samarbejde om B. Det er således bedst for B, at den fælles forældremyndighed ophæves.
Efter sagens oplysninger, og herunder i lyset af den børnesagkyndige undersøgelse, finder familieretten, at der er en sådan bekymring for M’s forældrekompetencer, herunder hendes evne til at tilsidesætte sine egne behov, at hun ikke opleves på nuværende tidspunkt at kunne imødekomme B’s udviklingsbehov. Uanset at M aktuelt er B’s primære omsorgsperson, og B aktuelt ses uden særlig tilknytning til F, finder familieretten således, at F må vurderes som bedst i stand til at imødekomme B’s behov, herunder for at have kontakt til begge forældre igennem opvæksten.
Familieretten finder derfor efter en samlet vurdering, at den fælles forældremyndighed over B skal ophæves, således at F skal have forældremyndigheden alene, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Familieretten skal herefter tage stilling til, i hvilket omfang M skal have samvær med B. Det er utvivlsomt, at det i starten vil være meget svært for B at skulle opbygge en relation til sin far, og det fremgår således også af erklæringen om den børnesagkyndige undersøgelse, at en overførsel af primæromsorgsgiverrollen fra M til F »vil kræve familieterapeutisk indsats og vil ikke kunne effektueres med det samme«. På den anden side er alle oplysningerne om B’s trivsel, herunder den måde som hun er fremtrådt i forbindelse med børnesamtalen i retten, så bekymrende, at familieretten finder det nødvendigt og bedst for B, at hun får størstedelen af tiden med sin far, således hun får lejlighed til at skabe en relation til ham uden M’s tilstedeværelse og påvirkning.
Familieretten bemærker, at Aalborg Kommune allerede er involveret i sagen, og at der i dommen ikke kan tages højde for, hvad der fremadrettet vil være de rette støtteforanstaltninger. Familieretten bemærker også, at F i retten har tilkendegivet, at han er indstillet på at tage imod den hjælp, der tilbydes. Endelig bemærker familieretten, at M har valgt ikke at nedlægge en konkret påstand for en situation som den foreliggende, hvor B ikke skal have bopæl hos hende.
Familieretten finder herefter, at F’s principale påstand vedrørende samvær skal tages til følge, således at B skal have samvær med M i lige uger fra torsdag til mandag og i ulige uger fra torsdag til fredag og i øvrigt feriesamvær som påstået, jf. forældreansvarslovens § 19 og 21.
Byrettens resultat:
Den fælles forældremyndighed ophæves, og F skal have forældremyndigheden alene over B, født den … 2016.
Landsrettens begrundelse
Efter forældreansvarslovens § 4, stk. 1, skal afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Efter § 4, stk. 2, skal der ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, inddrages, om der har fundet samarbejdschikane sted, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd. Samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, skal efter bestemmelsen tillægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste.
Det tiltrædes efter bevisførelsen for landsretten, at det er lagt til grund, at M gennem en længere periode har udøvet grov samværschikane.
Der er efter afsigelsen af familierettens dom med kommunens mellemkomst forsøgt tilvejebragt en form for samvær mellem B og hendes far, men det statusnotat om forløbet heraf, som kommunen har udarbejdet, viser, at samværene, i det omfang de overhovedet bliver gennemført, er yderst kortvarige og ikke egnede til at skabe en relation mellem far og datter.
Det følger af retspraksis, at det må kræve et sikkert grundlag for at bestemme, at et barn, der altid har boet sammen med sin mor, i stedet skal bo sammen med sin far, som barnet i længere tid kun har haft en begrænset tilknytning til. Det gælder også, selv om det er moren, der bærer ansvaret for den begrænsede tilknytning (samværschikane). Der henvises i den forbindelse bl.a. til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 4556. (TFA 24/308 HD)
Det følger imidlertid også af retspraksis, at det kan være nødvendigt at bestemme, at et barn skal have bopæl hos sin far i stedet for hos sin mor. Der henvises her bl.a. til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2020, side 3854. (TFA 2021/34 H)
B er født den … 2016 og er dermed otte år. Hun boede, indtil hun var seks år, sammen med både sin mor og far, men har efter forældrenes samlivsophævelse boet sammen med sin mor.
B har efter forældrenes samlivsophævelse kun i meget begrænset omfang haft samvær med sin far, og i de udtalelser mv., der foreligger, har hun givet udtryk for modvilje mod dette samvær. Efter de børnesagkyndige udtalelser, der foreligger, må det lægges til grund, at M bærer en stor del af ansvaret for denne modvilje.
De børnesagkyndige, der har været inddraget i sagen, har som redegjort for i familierettens dom udtrykt bekymring for M’s forældrekompetencer og evne til at imødekomme B’s udviklingsbehov.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, og i øvrigt af de grunde, som familieretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bedst for B, at den fælles forældremyndighed over hende ophæves, og at forældremyndigheden over hende tillægges F alene. Det følger heraf, at B fremover skal have bopæl hos F.
Den omstændighed, at det af den seneste skoleudtalelse fremgår, at B trives i skolen, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter sagens oplysninger må lægges til grund, at B efter et bopælsskifte skal forblive i den samme skole.
Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, som familieretten har anført, at der skal være samvær mellem B og M som bestemt i familierettens dom. De ændringer for så vidt angår samvær vedrørende klokkeslæt og lige/ulige år vedrørende jul og nytår, som F har nedlagt påstand om, fremstår ubegrundede og tages ikke til følge.
Landsretten stadfæster herefter familierettens dom.
Kommentar:
Af en lidt mystisk grund har jeg overset afgørelsen i TFA, selv om jeg gennemtrawler hele tiden og særligt gennem årene har interesseret mig netop for den specifikke problemstilling. Jeg bliver opmærksom på den i forbindelse med en landsretssag om netop forældrefremmedgørelse.
I denne sag hæfter jeg mig både ved ”oplysninger, der mangler”, og ved et par oplysninger, som nok har været udslagsgivende.
For det første savner jeg oplysninger om baggrunden for tvangsfuldbyrdelsessagerne. Bliver B faktisk forsøgt udleveret af M? Hvordan er Bs reaktioner de facto i situationen?
Man kan se, at B under børnesamtaler har været negativ men ude af stand til at begrunde negativiteten.
Mest hæfter jeg mig nok ved, at Ms forældrekompetencer og evne til at imødekomme Bs udviklingsbehov drages i tvivl under den børnesagkyndige undersøgelse.
Til gengæld bekymrer det mig altid i disse sager, når ”man” lægger vægt på, om en påstand om vold med videre er politianmeldt og retsforfulgt strafferetligt. Det vil jeg ”til min død” italesætte som bekymrende. Se denne artikel om ”håndtering af ”problemerne” i forældreansvarssager” samt denne om ”ofrets reaktion”.
I denne sag fremhæves det, at M ikke har sagt noget under parforholdet. Selvfølgelig har M ikke det. Men det er selvfølgelig afgørende vigtigt, at problematikker af denne art må frem i lyset så tidligt som muligt, hvis det skal være troværdigt.
Viggo Bækgaard
16. september 2026