B2 på 7 år skulle fortsat have bopæl hos F efter Ms flytning. Atomkapløbsmodel med 7/7 samvær for begge børn, TFA 2026/38 ØLD
Byrettens begrundelse (Københavns Byret).
B2’s søster, B1, har bopæl hos mor, M, der bor med sin nye mand og dennes to særbørn i et hus i Y-by. B2 har bopæl hos far, F, der bor i den lejlighed i X-by, som parterne boede i, medens de var samlevende.
Forældrene har en 7/7-ordning, der bliver praktiseret på den måde, at F, når børnene har samvær med ham, afleverer B2 i børnehaven og derefter cykler med storesøster B1 til … Station, hvor de sammen tager toget til … Station, hvor farfar henter B1 og kører hende til skolen i Y-by. Når M har samvær med børnene, kører hun om morgenen B2 til børnehaven i X-by.
B2’s netværk i X-by består af hendes far og nogle veninder. Hendes mormor og morfar bor tæt på hendes mor i Y-by, ligesom M har anden familie boende i Y-by. M underviser på den skole, hvor B1 går, og hvor det er M’s ønske, at B2 ligeledes skal gå. B2’s farfar bor ligeledes i Y-by.
Familieretten finder, at B2 har en stærk tilknytning til begge forældre, og at hun har en god kontakt med nærområderne såvel i X-by som i Y-by.
Efter familierettens samlede vurdering er det af hensyn til B2’s dagligdag, opvækst og forhold til sin søster B1 bedst for hende at have bopæl hos M.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Byrettens resultat:
B2, født den … oktober 2020, skal have bopæl hos M.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse
Efter forældreansvarslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., kan der træffes afgørelse om, hos hvem af forældrene barnet skal have bopæl, hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og de ikke er enige om barnets bopæl. En afgørelse om barnets bopæl skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., og hensynet til barnets bedste, og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række, jf. § 1.
B2 er nu godt 5 år gammel og har ikke tilkendegivet en klar mening om, hvilken skole hun vil gå på. Hun har også til børnesamtalen i familieretten givet udtryk for, at det er svært for hende, at hun ikke ved, hvor hun skal begynde i skole, og at det vil være en lettelse for hende at få dette afklaret.
Både F og M må anses for at være velegnede til at varetage bopælen for B2, og der er efter det oplyste intet i deres forhold, der kunne indikere, at B2 ikke vil få det godt, uanset hvor hun får bopæl. De har ligeledes siden samlivsophævelsen i 2022 formået at enes om navnlig en 7/7-ordning for begge deres to piger, som efter det oplyste fungerer godt, og som er baseret på, at forældrene har bopælen for hvert deres barn.
Efter det oplyste er B2 velfungerende i børnehave og nu også i [skolen i X-by].
På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bedst for B2 at bevare status quo således, at hun forsat har bopæl hos sin far [i X-by]. F frifindes derfor for M’s påstand om ændring af B2’s bopæl.
For så vidt angår samvær tages parternes samstemmende påstand herom til følge.
Landsretten ændrer familierettens dom i overensstemmelse hermed.
Landsrettens resultat:
”Atomkapløbsmodellen” fastholdes.
Kommentar:
Jeg bør nok indledningsvist nævne, at ”atomkapløbsmodellen” er et udtryk opfundet af og nok kun brugt af mig.
Det dækker over en model, hvor far har bopælen på det ene barn og mor på det andet. Samtidig laver man så en 7/7 deleordning. Jeg problematiserer modellen i denne artikel. Hvis du i søgefeltet her på hjemmesiden skriver ”atomkapløbsmodel” får du en række link til domme med videre.
Viggo Bækgaard
16. september 2026