Anke om anden kontakt end samvær afvist efter rpl. §368a, TFA 2026/36 VLK
Byrettens begrundelse (Aarhus)
Sagen angår, hvorvidt der skal fastsættes anden form for kontakt and samvær i form af FaceTime-samtaler mellem B, der er 15½ år, og F. Der har ikke været samvær mellem dem siden oktober 2021.
Afgørelser efter forældreansvarsloven, herunder afgørelser om samvær eller anden kontakt, skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4, stk. 1, og der skal i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed, jf. forældreansvarslovens § 5.
Der er senest afholdt børnesamtale med B den 20. januar 2025 i forbindelse med en sag om forældremyndigheden over hende. Det fremgår af notat fra børnesamtalen, at B fortæller, at hun ikke har haft kontakt med F i 4½ år, og at hun heller ikke har ønske herom. Det fremgår desuden, at hun fortæller, at hun overhovedet ikke vil se F eller have kontakt med ham.
Efter en samlet vurdering heraf, herunder B’s klare og vedholdende ønske om ikke at have kontakt til F, tager familieretten M’s påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostninger
Efter retsplejelovens § 312, stk. 7, 1. pkt., skal ingen part betale sagsomkostninger til nogen anden part i en sag om samvær eller anden form for kontakt. Retten kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. pålægge en part at betale sagsomkostninger, hvis særlige grunde taler for det.
Bestemmelsen blev affattet ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, og det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (LFF nr. 132 af 30. marts 2005), at den erstattede de tilsvarende regler, som var placeret i bl.a. retsplejelovens § 474, stk. 2 (kapitel 43 a), og som grundlæggende svarede til retsplejelovens § 312, stk. 7.
Retsplejelovens § 474, stk. 2 blev oprindeligt indført ved lov nr. 173 af 11. juni 1954. I bemærkningerne til lovforslaget (LFF nr. 126 af 14. januar 1954) fremgår det bl.a., at det i en række nærmere opregnede sager ofte giver den rimeligste ordning, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Der kan dog være særlig anledning til at træffe anden bestemmelse i visse tilfælde af ganske urimelige begæringer om retlig prøvelse.
B, der er 15½ år gammel, har i flere år og senest ved børnesamtalen den 20. januar 2025 vedholdende, udtrykkeligt og klart tilkendegivet, at hun ikke ønsker kontakt med sin far.
Der er intet væsentligt nyt sket siden de tidligere afgørelser, herunder om samvær, for så vidt angår de faktiske forhold i sagen. På den anden side har retten ikke tidligere taget stilling til, hvorvidt der kan fastsættes anden form for kontakt end samvær i form af FaceTime-samtaler.
Familieretten finder efter en samlet vurdering, at F’s anmodning om retlig prøvelse af spørgsmålet om anden kontakt end samvær ikke har været af en sådan ganske urimelig karakter, at der efter retsplejelovens § 312, stk. 7, 2. pkt., er grundlag for at pålægge ham at betale sagens omkostninger.
Herefter, og da der ikke på nuværende tidspunkt i øvrigt foreligger sådanne særlige grunde, at der er fuldt ud tilstrækkeligt grundlag for, at F helt undtagelsesvist skal pålægges at betale sagens omkostninger, træffer familieretten afgørelse om, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
Byrettens resultat:
M frifindes, således at der ikke fastsættes anden kontakt i form af FaceTime-samtaler mellem B og F.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse:
Efter en gennemgang af sagens dokumenter og de forklaringer, der blev afgivet under hovedforhandlingen af sagen i familieretten, parternes synspunkter og familieretsdommens begrundelse er landsretten enig i familierettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen.
Landsretten bemærker herved, at der i en årrække ikke har været samvær mellem F og B, der nu er 15 år gammel, og som i flere år vedholdende – og senest ved børnesamtalen den 20. januar 2025 – udtrykkeligt og klart har tilkendegivet, at hun ikke ønsker kontakt med F.
For landsretten har F nedlagt samme påstand og gjort de samme synspunkter gældende til støtte for påstanden som for familieretten. Der foreligger ikke oplysninger om nye synspunkter, ligesom der ikke er fremlagt nye oplysninger i forbindelse med indlevering af anken.
Da landsretten som tidligere anført er enig i familierettens vurdering af beviserne i sagen og er enig i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål, sagen rejser, er der under de ovenfor nævnte omstændigheder ikke udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten. Sagen er ikke af principiel karakter, og uanset at sagen angår anden kontakt end samvær, finder landsretten af de ovenfor anførte grunde, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der ikke er grundlag for, at sagen skal behandles i to instanser.
Landsretten afviser herefter sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a.
Thi kendes for ret
Denne ankesag afvises.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.