Fælles forældremyndighed ophævet og forældremyndighed over B1 på 7 år og B2 på 13½ tillagt M. Samvær for B1 i 12-2 ordning, TFA 2020/345 ØLD

Fælles forældremyndighed ophævet og forældremyndighed over B1 på 7 år og B2 på 13½ tillagt M. Samvær for B1 i 12-2 ordning, TFA 2020/345 ØLD

Byrettens begrundelse:

Sagen vedrører forældremyndighed over B1 på 8 år og B2 på 13½ år, samt bopæl og samvær for B1.

Parterne har gennem 7 år haft et særdeles konfliktfyldt forhold. Der har været adskillige mæglingsforløb, som de er enige om, at de ikke har evnet at lære af.

Deres ældste fællesbarn B3 har bopæl hos F.

B3 har afskåret kontakten med M og deres næste fællesbarn B2. Hun bor hos M og har til gengæld afskåret kontakten med F.

Det fremgår af sagens bilag, at F er meget uenig i M’s tilgang til de udfordringer, som B1 har. Det har ikke været uproblematisk for M at indhente underskrift på pasansøgning til B2 og B1, i det ene tilfælde skrev F under med den forudsætning, at hun gav samtykke til, at B3 kunne ændre efternavn.

B2 har ikke haft kontakt med sin far i 2 år. Da de senest havde kontakt, talte hun ham »efter munden« for at undgå, at han blev sur. F kan derfor ikke have en real fornemmelse for, hvad der foregår i hendes liv, og det er urealistisk, at han vil kunne kommunikere med hende omkring vigtige beslutninger i hendes liv, hvilket giver et begrænset grundlag at træffe eventuelle beslutninger på.

Parterne har indgået et delvist forlig, som anført i retsbog af 8. april 2020, hvorefter B2, født den … 2006 skal have bopæl hos M.

Af konklusionen i den børnesagkyndige undersøgelse af 5. november 2019, fremgår, at B1’s udfordringer i det væsentlige udspringer af parternes særdeles konfliktfyldte relation, og at det vil være bedst for B1, at han har bopæl hos M og samvær i mindre grad med F.

Den børnesagkyndige er på baggrund af parternes forklaringer og børnesamtalerne enig i konklusionen.

Januscenteret fremkom med nogle anbefalinger, som i det væsentlige er blevet fulgt, med større eller mindre udbytte, idet M har fulgt et samtaleforløb, mens F ikke ønskede at modtage rådgivning om familien og trak sig efter få gange fra et forløb, der skulle have bedret parternes samarbejde. Kommunen har nu tilkendegivet, at der skal følges op på underretningen om en yderligere episode af seksuel karakter fra december 2019 og eventuelt iværksættes et terapeutisk forløb for B1.

Forvaltningen har oplyst, at der har været samarbejdsproblemer med begge parter, og at det aktuelt er mest vanskeligt at samarbejde med F, hvilket han har forklaret med, at forvaltningens personale er henholdsvis partiske og inkompetente. B1’s skole har imidlertid et godt samarbejde med begge parter.

Retten finder det herefter godtgjort, at parterne savner evne og vilje til at samarbejde med hinanden og myndighederne omkring tiltag for børnene, og der er derfor undtagelsesvist grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed for både B1 og B2.

B1 er følelsesmæssigt knyttet til begge sine forældre og oplever savn af den forælder, som han ikke er hos. B1 har brug for ro, og F bor med sin hustru og 5 børn i alderen 1½-16 i et rækkehus på 5 v.

B1 deler værelse med en stedbror. M bor under mere rolige forhold sammen med B2 og B1, hvor B1 har sit eget værelse.

Der er både fra M og begge børn givet flere eksempler på, at B1 i F’s hjem kan være blevet inspireret til en usædvanlig tidlig seksuel orientering. B1 har fortalt, at F jævnligt har spurgt, om han ikke hellere vil bo hos ham.

B1 er et barn med særlige udviklingsmæssige udfordringer. Retten finder at M er den af forældrene, der bedst formår at skærme og imødekomme B1’s behov for ro, hvorfor B1 skal have bopæl hos hende.

B1 har tidligere reageret, da samværet med F var afbrudt i en periode på 6 måneder. Han har brug for samvær med og opmærksomhed fra sin far. Der er i den børnesagkyndige erklæring lagt op til, at samværet bør reduceres til hver 14. dag, hvilket parterne allerede havde fulgt fra før Familieretshuset traf den midlertidige afgørelse i maj 2019.

M har oplyst, at hun vil støtte B1 og forsikre ham om, at det ikke er »hans skyld«, eller at hans far elsker ham mindre, fordi han eventuelt kommer til at se ham mindre. Retten forudsætter, at M ligeledes vil hjælpe B1 med at bevare kontakten med F, når der ikke er samvær f.eks. på mobiltelefon.

Retten finder, at der er behov for at skabe yderligere ro om B1, idet der skal være udredning omkring episoden i december 2019. Der er derfor grundlag for at ændre samværet til hver 3. weekend fra fredag efter skole til søndag kl. 14:00, hvor M henter B1 på X-by station. Første gang er den 5. juni 2020.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden.

Byrettens resultat:

Eneforældremyndighed over de 2 børn til M.

Fs samvær hver 3. weekend fra fredag til søndag.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten finder, at sagen og B1’s perspektiv i tilstrækkelig grad er belyst med de foreliggende oplysninger, og landsretten finder derfor ikke grundlag for at imødekomme F’s anmodning om afholdelse af en børnesamtale med B1.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder navnlig den børnesagkyndige undersøgelse, børnesamtalen i familieretten og de øvrige oplysninger om parterne og B1, finder landsretten det godtgjort, at parterne ikke kan samarbejde om B1’s forhold til B1’s bedste. Den fælles forældremyndighed vedrørende B1 skal derfor ophæves, og landsretten bestemmer herefter under hensyn til parternes påstande for landsretten og under hensyn til, hvad der vil være det bedste for B1, at forældremyndigheden tillægges moderen, M, alene.

B1 har ret til samvær med sin far, F. Landsretten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder den børnesagkyndige undersøgelse og børnesamtalen i familieretten, at det vil være bedst for B1, at han som hidtil har samvær med sin far i lige uger fra fredag til søndag som nærmere bestemt nedenfor.

Slutresultatet:

Eneforældremyndighed til M.

Fs samvær med de to i ret traditionel 12-2 ordning fra fredag til søndag.

Kommentar:

Problemstillingen er en meget konfliktfuld familie. Der er 3 børn i alt. B3 – en dreng på 16 har bopæl hos F siden 2016 eller 2017. Han har ikke kontakt med M.

B1 er en dreng på 8 år og B2 en pige på 13½. Begge bor hos M.

B2 har ikke haft samvær i 2 år.

Sagen vedrørte formelt forældremyndigheden over begge. F påstod fælles forældremyndighed, og M påstod ophævelse af fælles forældremyndighed.

F påstod samvær med B1.

Samværet med B2 ikke omfattet af sagen.

….

Sagen illustrerer den forfærdelige kompleksitet, der kan opstå. Der ses et eksempel på, at 2 børn tager afstand fra ”den anden forælder” med ganske betydelige konsekvenser for 3 søskende, som i meget begrænset omfang kommer til at vokse op sammen som søskende.

Når jeg læser dommen ved en hurtig gennemlæsning, ser jeg en sag, hvor retten synes at have foretaget en afbalanceret vurdering. Det er lidt skræmmende overhovedet at finde anledning til at kommentere sådan over vores retssystem. Men hvis du læser de mest aktuelle domme og kommentarer, vil du forstå baggrunden.

Der synes også at være gennemført relevante oplysninger i sagen.

Viggo Bækgaard