Fælles forældremyndighed med bopæl hos M, der ville tage P på 4½ år med til Australien, TFA 2010/390 ØLD
Byrettens begrundelse:
Parterne har været kærester i ca. 7 år, men har ikke haft fælles bopæl i mere end ca. 4 måneder frem til, at samlivet mellem dem ophørte i august 2009.
Det lægges til grund, at F før samlivsophøret var sammen med familien herunder P næsten dagligt, og at han efter samlivsophøret fortsat har haft regelmæssigt samvær med D, samt at han kort tid efter samlivsophøret af praktiske grunde aftalte med sagsøgte, at hun skulle have forældremyndigheden over P alene.
Selvom samarbejdsforholdet mellem sagsøgeren og sagsøgte er blevet anstrengt efter sagsøgtes udmelding om, at hun agter at flytte til Australien med P, og selvom sagsøgtes eventuelle flytning vil gøre det praktisk vanskeligt for parterne at samarbejde, er der ikke efter sagens oplysninger i øvrigt grund til at antage, at konfliktniveauet mellem parterne er så højt, at der er tungtvejende grunde, der taler for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fælles forældremyndighed.
Sagsøgerens påstand, om at forældremyndigheden over P skal være fælles, tages derfor til følge, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4.
P, der nu er 4½ år gammel, har altid haft fast bopæl hos sin mor, hvor hendes ældre brødre ligeledes har bopæl, og parterne var ved samlivsophøret enige om, at P fortsat skulle have bopæl hos sin mor.
Sagsøgte må derfor anses for at være P’s primære omsorgsperson, og under hensyntagen hertil samt til P’s alder og køn er det bedst for P, at hun fortsat har bopæl hos sin mor, idet bemærkes, at sagsøgtes beslutning om i februar 2010 at flytte til Australien for at bo sammen med en mand, som hun i et halvt års tid har skrevet sammen med over internettet, ikke i sig selv – efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysninger – kan føre til, at P skal have bopæl hos sin far.
Sagsøgtes subsidiære påstand om bopæl tages derfor til følge, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.
Landsrettens begrundelse:
Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at forældremyndigheden skal være fælles, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4, og at D fortsat skal have bopæl hos sin moder.
Kommentar:
Man må i sandhed konstatere, at det er vanskeligt at gætte sig til resultaterne på forhånd.
Flytter man fra København til Odense med et lillebitte barn, kan det være galt – men flytter man fra Danmark til Australien med et større barn, er det OK.
Det er selvfølgelig udtryk for, at afgørelser er konkrete – men det er virkeligt svært at rådgive i disse sager.
Viggo Bækgaard