Dom om forældremyndighed kunne ikke fuldbyrdes, da den var anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, TFA 2022/259 ØLK

Dom om forældremyndighed kunne ikke fuldbyrdes, da den var anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, TFA 2022/259 ØLK

Byrettens begrundelse: (Bornholm)

I dom af 16. december 2021 fra Retten på Bornholm lægger retten til grund, at M vil være den af forældrene, der bedst vil kunne samarbejde med myndighederne med henblik på, at der iværksættes de hjælpeforanstaltninger for B, som er nødvendige for at tilgodese B’s særlige og presserende behov. Det uanset, B i en børnesamtale af 14. november 2021 giver udtryk for stor modstand vedrørende kontakten til sin mor M. I dommen fastsættes det således blandt andet, at B skal have samvær med M, uanset at B i en længere periode har haft bopæl hos F, og i den periode alene har haft begrænset kontakt til M.

Familieretten vurderer på den baggrund, at fuldbyrdelse af B’s samvær med M vil kunne ske under hensyn til B og vil varetage B’s bedste. Familieretten bemærker i den forbindelse, at retten ikke har taget stilling til, hvorvidt samværet mest hensigtsmæssigt bør afvikles i overensstemmelse med kommunens handleplan af 13. januar 2022.

Da F ikke hidtil har værget sig mod at udlevere B, og han i retten har oplyst, at han vil udlevere B til samvær, finder familieretten ikke grundlag for at fastsætte tvangsbøder i forbindelse udlevering af B til samvær med M. Retten finder endvidere ej grundlag for at træffe afgørelse om anvendelse af umiddelbar magt i den forbindelse.

Resultat i byretten:

F skal udlevere B til M i overensstemmelse med Retten på Bornholms dom af 16. december 2021.

Der fastsættes ikke tvangsbøder i forbindelse med udlevering af B til M ved samvær.

Der skal ikke ske magtanvendelse i forbindelse med udlevering af B til M.

F kærede herefter kendelsen til retsbogen.

Landsrettens begrundelse:

F ankede Retten på Bornholm, familierettens dom af 16. december 2021 inden for fuldbyrdelsesfristen, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1, 1. og 2. pkt. Dommen indeholder ikke bestemmelse om, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. herved retsplejelovens § 480, stk. 2.

Dommens bestemmelse om, at den fælles forældremyndighed over B ophæves og tillægges M alene, kan herefter ikke fuldbyrdes, hvorfor M’s anmodning om, at der skal ske udlevering i overensstemmelse med dom af 16. december 2021, ikke kan fremmes.

Vi stemmer derfor for at ændre familierettens kendelse således, at sagen nægtes fremme.

Landsdommer Kasper Madsen udtaler:

F har den 27. december 2021 anket Retten på Bornholm, familierettens dom af 16. december 2021, og anken er ikke tillagt opsættende virkning for så vidt angår afgørelsen om samvær. Dommens afgørelse om samvær kan således efter retsplejelovens § 480, stk. 1, 3. pkt., fuldbyrdes straks, uanset at dommen tillige indeholder andre afgørelser, der er omfattet af fuldbyrdelsesfristen i retsplejelovens § 480, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Jeg bemærker, at uanset at Retten på Bornholm, familieretten ikke direkte har truffet nogen afgørelse om samvær mellem B og M, er der med afgørelsen om, at B skal have bopæl hos M, og bestemmelsen om omfanget af samvær med F, truffet en bestemmelse om samvær med M, jf. herved Østre Landsrets afgørelse af 22. marts 2020, gengivet i TFA 2021.408.

Jeg tiltræder af de grunde, der er anført af familieretten, at betingelserne for fuldbyrdelse er opfyldt, jf. retsplejelovens § 456 p. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Jeg stemmer derfor for at stadfæste familierettens kendelse.

Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Resultat:

Familierettens kendelse ændres således, at sagen nægtes fremme.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

Kommentar:

Da jeg læste det såkaldte ”hoved” til dommen i TFA, tænkte jeg noget i retning af ”hvor dum kan man være”. Det resultat er da oplagt.

Men så enkelt er det nu ikke.

Retsplejelovens § 480, stk. 1 er grundbestemmelsen:

§ 480. Domme kan fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre dommen forinden er anket. Fristen er 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er bestemt i dommen. Domme om samvær og om betaling af børne- eller ægtefællebidrag kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i dommen.”

Det betyder for en sag om forældremyndighed og bopæl, at en anke inden 14 dage (fyldbyrdelsesfristen) ikke ændrer den retstilstand, der var gældende før byretssagen.

Konkret i sagen var situationen, at der var fælles forældremyndighed med bopæl hos F forud for byretsdommen. Byretten bestemte så, at fælles forældremyndighed skulle ophæves, og at M skulle have eneforældremyndighed. Det indebærer jo, at bopælen ændres fra F til M.

Men dommen blev anket inden fuldbyrdelsesfristen. Så er retstilstanden altså den samme som før: bopæl hos F og samvær med M i overensstemmelse med den hidtidige ordning.

Det betød (selvfølgelig), at M ikke kunne få tvangsfuldbyrdet dommen.

Det interessante er så, at dommen åbenbart også har taget stilling til Fs samvær. Altså situationen, hvor M har forældremyndighed og dermed bopæl. Det kan selvfølgelig heller ikke fuldbyrdes, når hovedspørgsmålet via anke er stationær.

Det ser ud, som om Ms advokat har misset lidt formalia ved at påstå fuldbyrdelse på baggrund af dommen og åbenbart ikke bare udlevering til samvær i henhold til den tilsand, der har været gældende indtil byretsdommen. Måske har der slet ikke været en formel afgørelse eller aftale om samvær.

I den store sammenhæng sidder jeg med det indtryk, at den dissentierende dommer i landsretten har forsøgt at hjælpe M og Ms advokat til i sin helhed at opretholde tilstanden forud for byretsdommen.

Jeg sidder også med indtrykket af, at F forsøger at afskære barnet fra M under ankesagen.

Endelig kunne det være sjovt at kende udfaldet i sidste ende af sådan en sag.

Viggo Bækgaard

2. september 2022