Der var fælles forældremyndighed med bopæl hos M ved amerikansk skilsmissedom. Det berettigede ikke M til at flytte til Danmark med børnene, TFA 2015/565 ØLK

Der var fælles forældremyndighed med bopæl hos M ved amerikansk skilsmissedom. Det berettigede ikke M til at flytte til Danmark med børnene, TFA 2015/565 ØLK

Byrettens begrundelse:

M og F blev skilt ved dom af 3. juni 2014 fra Superior Court of F County i [USA]. Det fremgår af dommen, at M oplyste under sagen, at hendes visa ville udløbe, når skilsmissen var endelig, og at hun var »desperately attempting to find ways to stay in [USA], but may be relocating to Denmark after the divorce is finalized and requests permission to take the children with her to Denmark if she is required to vacate the United States«. Det fremgår endvidere af dommen, at S under sagen gav udtryk for, at han ønskede at bo hos sin far efter skilsmissen, hvis M flyttede til Danmark.

»Permanent Parenting Plan«, som indeholder retten i [USA’s] afgørelse vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær, indeholder ikke en udtrykkelig tilladelse til M til at flytte til Danmark med børnene. Planen indeholder blandt andet bestemmelse om F’s samvær med børnene to weekender om måneden.

Da problematikken omkring M’s problemer med at blive i USA blev drøftet under skilsmissesagen, ville det være oplagt, at rettens afgørelse indeholdt en udtrykkelig tilladelse for M til at flytte med børnene til Danmark, såfremt retten ønskede at give hende en sådan tilladelse. Da skilsmissedommen ikke indeholder en sådan tilladelse, da »Permanent Parenting Plan« fastsætter vilkår, som kun er relevante, såfremt M blev boende i USA, og da det klart fremgår af oplysningerne om amerikansk ret, at en domstol ikke på forhånd vil tage stilling til betydningen af en eventuel flytning, finder retten ikke, at det faktum, at der i »Permanent Parenting Plan« står, at »the legal residence of the children shall be that of the Wife’s and she shall decide where they live« samt at dommeren har streget sætningen »the Wife will be living in USA with the minor children« over, indebærer en tilladelse til M til at flytte til Danmark med børnene.

Da der ikke er grundlag for, at F har givet et efterfølgende samtykke til, at S og D kan blive boende i Danmark, finder retten, at der er tale om en ulovlig bortførelse efter børnebortførelseslovens § 10.

Det er efter de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggjort, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelse af D og S vil være til skade for deres sjælelige eller legemlige sundhed. S har udtrykt et klart ønske om at komme tilbage til USA, og D har givet udtryk for, at hun gerne vil være sammen med S samt at hun gerne vil opholde sig i USA, mens der tages stilling til forældremyndighed, bopæl og samvær. Da oplysningerne om F’s opholdsgrundlag i USA ikke kan føre til, at børnene nægtes tilbagegivet til USA med henblik på, at der i USA træffes afgørelse om forældremyndighed, bopæl og samvær, er der ikke grundlag for at nægte tilbagegivelse af D og S efter børnebortførelseslovens § 11, nr. 2.

Landsrettens begrundelse:

Det er ubestridt, at det under retssagen i USA blev drøftet, at M muligvis ikke kunne blive boende i USA, hvilket fogedretten også har lagt til grund i sin afgørelse. Herefter er der ikke grundlag for at udsætte landsrettens afgørelse på M’s fremskaffelse af retsbøger fra USA.

Landsretten er enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor.

Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.