Amerikansk far ansås ikke at have del i forældremyndigheden, hvorfor barn ikke kunne kræves tilbagegivet, TFA 2016/106 ØLK

Amerikansk far ansås ikke at have del i forældremyndigheden, hvorfor barn ikke kunne kræves tilbagegivet, TFA 2016/106 ØLK

Byrettens begrundelse:

Ifølge børnebortførelseslovens § 10, stk. 2, er en bortførelse eller tilbageholdelse ulovlig, hvis handlingen strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder.

Efter bestemmelsen skal man anse forældremyndighedsindehaveren for at være den, der i barnets bopælsland anses for retligt at udøve denne funktion.

Fogedretten fortolker udtalelsen, som fogedretten har modtaget fra den amerikanske kontaktdommer om retsstillingen i [USA] sådan, at en ugift mor ofte har forældremyndigheden alene, og at faderen må søge om samvær og del i forældremyndigheden. En aftale om forældremyndighed er kun gyldig med rettens godkendelse.

På grundlag af denne udtalelse sammenholdt med indholdet af e-mailen af 16. januar 2015 fra den amerikanske centralmyndighed lægger fogedretten til grund, at F ikke havde del i forældremyndigheden, da han anlagde sag herom i [USA].

F har ikke godtgjort, at parterne har indgået en aftale, som er godkendt af retten, om fælles forældremyndighed.

Fogedretten lægger herefter til grund, at M retligt har forældremyndigheden over S alene, og S’ ophold her i landet strider derfor ikke mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder.

Som følge af det, der er anført, kan fogedretten ikke tage anmodningen om tilbagegivelse af S til [USA] til følge.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten har ikke fundet behov for at rette fornyet henvendelse til de amerikanske centralmyndigheder vedrørende reglerne om forældremyndighed i – – -, USA.

Af de grunde, der er anført af fogedretten, tiltræder landsretten, at det må lægges til grund, at M har forældremyndigheden over S alene, og at S’ ophold i Danmark derfor ikke strider mod F’s rettigheder, jf. børnebortførelseslovens § 10, stk. 2, nr. 1.

Det af F anførte om »fysisk forældremyndighed« – der efter landsrettens opfattelse må forstås som reglerne om retten til samvær og ikke forældremyndighed – kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.