Bopæl vedrørende D på 8 og P på 6½ til M og samvær i 10-4 ordning. Ikke grundlag for at fastsætte samvær i forbindelse med børnefødselsdage, Østre Landsrets dom af 9. februar 2011, utrykt

Bopæl vedrørende D på 8 og P på 6½ til M og samvær i 10-4 ordning. Ikke grundlag for at fastsætte samvær i forbindelse med børnefødselsdage, Østre Landsrets dom af 9. februar 2011, utrykt

Sagen drejede sig om såvel bopæl som samvær. Parterne var gift fra 2001 til 2009. De flyttede fra hinanden i efteråret 2009. M begærede midlertidig afgørelse i statsforvaltningen om bopæl, hvilket blev afvist. F gennemtvang de facto en 7/7-ordning, som statsforvaltningen fastsatte den 5. november 2009. Der har således været en 7/7-ordning siden efteråret 2009 og indtil landsretsdommen.

Der blev gennemført en såkaldt observationsrapport ved en børnesagkyndig. I praksis er det en mini børnesagkyndig undersøgelse, som særligt retten i Glostrup er begyndt at bruge en del. Rapporten fyldte dog 16 sider.

I rapporten anføres bl. a., at ”ved besøgene i moderens hjem noteres, at børnene i langt højere grad leger sammen eller er i spontan aktivitet…., samt at ”børnene virker gladere og mere spontane, og der ses flere eksempler på udviklingsfremmende og støttende dialog mellem børnene og moderen.”

F nedlagde påstand om bopæl hos sig og om en 10-4-ordning hos ham. M nedlagde påstand om bopæl hos sig og om en 10-3-ordning hos hende.

Byrettens begrundelse:

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder den børnesagkyndiges observationer og vurderinger af børnene, lægger retten til grund, at børnene ikke trives optimalt under den hidtil praktiserede deleordning, der derfor bør ophøre. Begge forældre findes egnede til at varetage omsorgen for børnene i det daglige. Efter parternes forklaringer, den børnesagkyndiges udtalelse og under hensyn til det indtryk, parterne har gjort i retten, findes det bedst, at M bliver primær omsorgsperson for børnene. Ms påstand om, at bopælsretten skal tillægges hende, tages derfor til følge.

Vedrørende samvær finder retten, at børnene bør have en fast base. Det bestemmes derfor, at det løbende samvær fastsættes som udvidet weekendsamvær. Parterne er stort set enige om placering af ferie- og højtidssamværet.”

Afgørelsen blev herefter samvær torsdag-mandag og en nøje specificering af samværet.

Landsrettens begrundelse:

”Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra appellanten (F) om foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse eller at indhente yderligere oplysninger fra skole og institution.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om parterne og deres forhold til børnene findes det bedst stemmende med børnenes tarv, at bopælsretten for begge børn tillægges M.

Der er ikke efter det for landsretten oplyste grundlag for at ændre byrettens afgørelse om samvær. Landsretten finder ikke anledning til at træffe bestemmelse om særskilt samvær i forbindelse med børnefødselsdage.

Landsretten stadfæster derfor i det hele dommen.”

kommentar:

Jeg hæfter mig ved, at der har været fastholdt en 7/7-ordning i næsten halvandet år, som både byret- og landsret har fundet for omfattende med støtte i en børnesagkyndig vurdering.

Sagsbehandlingstiden ved domstolene er godt nok lang for børnene. Men selvfølgelig tager det tid f. eks. at få en børnesagkyndig undersøgelse – også en minisådan. Byretsdommen blev afsagt den 9. december, og landsretsdommen 2 måneder senere.

At det bestemt ikke er i landsretten, puklerne er, kan jeg i øvrigt illustrere med et eksempel på en afgørelse, som blev truffet af byretten den 10. januar 2011, og som er berammet til hovedforhandling i landsretten den 18. februar. Det er imponerende.

Viggo Bækgaard