B på 11 måneder skulle udleveres til F 4 uger efter, at M har født parrets andet barn. Børnebortførelsesproblematik, TFA 2023/151 ØLD
Byrettens begrundelse
Det følger af børnebortførelseslovens §-1.Q, stk. 2, at et barn, som ulovligt er ført til Danmark eller ulovligt tilbageholdes her, efter anmodning skal tilbagegives, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen.
Barnets bopæl må i bestemmelsen forstås som det sted, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, og det afgørende for, om der er tale om en ulovlig børnebortførelse i lovens forstand, er derfor, hvor B har sit sædvanlige opholdssted.
Afgørelsen heraf beror på en helhedsvurdering, hvori navnlig indgår dels forældrenes eventuelle fælles intentioner og aftaler om formålet og varigheden af opholdet, dels barnets situation og barnets tilknytning til sit nuværende og tidligere opholdssted.
Efter parternes forklaringer, hvorefter sagsøgte opsagde sin lejlighed i Danmark, da hun rejste til (skandinavisk land) for at føde, og desuden meldte adresseændring og søgte [skandinavisk lands] myndigheder om opholdstilladelse, lægger familieretten til grund, at parterne og B på det tidspunkt, hvor de rejste til Danmark den 2. juli 2022, havde fælles bopæl i [skandinavisk land].
Parterne har samstemmende forklaret, at de rejste til Danmark med B den 2. juli 2022 med det formål, at sagsøgte skulle genoptage sit arbejde, inden hun skulle føde parrets andet barn, således at hun kunne oppebære fuld løn under sin anden barselsorlov. Parterne er uenige om, hvad der var vilkårene for opholdet i Danmark, herunder navnlig varigheden af opholdet. Sagsøger har forklaret, at opholdet i Danmark var midlertidigt, og at de skulle tilbage til [skandinavisk land], således at parrets andet barn kunne blive født i [skandinavisk land]. Sagsøgte har forklaret, at det var uafklaret, om de skulle tilbage til [skandinavisk land], da parret tog til Danmark, og at hun skulle bruge sin barsel til at finde ud af, hvor de skulle bo på lang sigt.
Familieretten lægger herefter til grund, at parterne ikke inden afrejsen havde en fælles intention eller fast aftale om at flytte B’s bopæl permanent til Danmark. Idet sagsøger ikke efterfølgende findes at have givet samtykke til, at B kunne blive i Danmark, er sagsøgtes tilbageholdelse af B ulovlig, jf. børnebortførelseslovens §-1.Q, stk. 1 og 2.
Det forhold, at sagsøgte medbragte alle sine og B’s ejendele til Danmark, og at parterne flyttede ind i en umøbleret lejlighed, som de møblerede i fællesskab, kan ikke føre til et andet resultat.
Tilbagegivelse kan nægtes, hvis der er alvorlig risiko for, at til bagegiveisen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle, jf. børnebortførelseslovens §-11, nr. 2.
Efter forklaringerne lægger familieretten til grund, at B, der nu er … gammel, har sin nærmeste tilknytning til sagsøgte, som stadig ammer hende flere gange dagligt, og med hvem hun har tilbragt størstedelen af sin dagligdag, siden hun blev født. Videre lægges til grund, at det ikke vil være muligt at opretholde en tæt og daglig kontakt mellem sagsøgte og B, hvis B udleveres til sagsøger i [skandinavisk land], idet sagsøgte har termin med parrets andet barn, der skal fødes i Danmark, den … 2023.
Uanset at sagsøger har deltaget i den sædvanlige pasning og omsorg af B finder familieretten under disse omstændigheder, at der er en alvorlig risiko for, at en tilbagegivelse af B vil være til skade for hendes sjælelige sundhed og sætte hende i en situation, som hun ikke bør tåle, jf. børnebortførelseslovens §_.11, nr. 2.
(byrettens resultat: ikke udlevering)
Landsrettens begrundelse
Landsretten tiltræder af de af familieretten anførte grunde, at M’s tilbageholdelse af B i Danmark er ulovlig efter§ 10, stk. 2, i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv.
Spørgsmålet er herefter om tilbagegivelse bør nægtes i medfør af§ 11, nr. 2, i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv.
Ved vurderingen heraf lægger landsretten til grund, at parterne har haft fælles bopæl i [skandinavisk land] og i det væsentlige fælles opholdssted i Danmark, indtil F rejste tilbage til [skandinavisk land] den 14. oktober 2022, hvor han havde midlertidig opholdstilladelse. Det lægges endvidere til grund, at parterne havde aftalt, at F skulle holde barsel med B i Danmark frem til den 18. november 2022, mens M genoptog sit arbejde i Danmark, og at F frem til den 14. oktober 2022 dagligt var sammen med B i lejligheden i Danmark. Det er oplyst, at M forventer at føde parrets andet barn i midten af … 2023.
Uanset B’s alder og tætte tilknytning til M finder landsretten, at der ikke i sagen foreligger oplysninger, der kan begrunde, at der er alvorlig risiko for, at en tilbagegivelse af B til [skandinavisk land] vil være til skade for hendes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte hende i en situation, som hun ikke bør tåle, jf. § 11, nr. 2, i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv.
Landsretten finder dog, at en tilbagegivelse til [skandinavisk land] bør ske således, at der gives M mulighed for at opretholde daglig, tæt kontakt til B. Da M forventes snart at føde parrets andet barn, findes en tilbagegivelse til [skandinavisk land] først at burde ske 4 uger efter, at M har født parternes andet fælles barn.
Landsretten ændrer derfor familierettens afgørelse, således at B skal tilbagegives til [skandinavisk land] 4 uger efter, at M har født parrets andet barn.