6-årig P skulle have bopæl hos M under dennes studieophold i USA. M skulle betale størstedelen af transportudgifterne til samvær. Eksekutionsafgørelse efter rpl. § 480, TFA 2010/720 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter forklaringerne lægger retten til grund, at D har boet hos sagsøgeren, siden parterne flyttede fra hinanden i august 2007, og at sagsøgte som udgangspunkt har haft samvær med D hver anden weekend.
Ifølge de foreliggende oplysninger er sagsøgeren optaget på University of – – -, i – – -, USA, hvor hun skal læse en Bachelor of Arts in – – -. Uddannelsen er planlagt med studiestart den 9. august 2010 og forventes færdiggjort ved udgangen af august 2011.
Sagsøgeren har forklaret, at D og hun under opholdet i USA skal bo hos en norsk veninde, der har et hus i en forstad til – – -, og at D skal gå i børnehaveklasse i den lokale skole, hvor der i forvejen går 2 danske børn. Sagsøgeren har siden 2003 opbygget et socialt netværk i – – – og har aftalt med en nær ven dér, at han i starten af opholdet vil være behjælpelig med de praktiske gøremål. Studieopholdet finansieres dels ved legater og SU, dels ved økonomiske bistand fra sagsøgerens forældre og sagsøgerens opsparing.
Sagsøgeren har derudover forklaret, at hun vil fastholde og støtte D’s kontakt med sagsøgte under opholdet i USA, dels ved at lade dem kommunikere sammen via videoskype, dels ved at lave en scrapbog sammen med D, som D kan vise sin far, når hun er på samvær, ligesom sagsøgeren vil sørge for, at D har samvær med sagsøgte i jule-, påske- og sommerferien.
Det fremgår af den børnesagkyndige erklæring, at sagsøgeren må anses for D’s primære omsorgs- og tilknytningsperson, og den børnesagkyndige vurderer, at det på grund af den primære tilknytning mellem D og sagsøgeren ikke er hensigtsmæssigt, at D og sagsøgeren skilles ad i længere perioder, ligesom det ikke kan anbefales, at D bor hos sagsøgte, mens sagsøgeren rejser til USA.
Retten finder herefter, at det vil være bedst for D, at hun får bopæl hos sagsøgeren under sagsøgerens ophold i USA, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17, stk. 1, 2. pkt. Retten har herved navnlig lagt vægt på indholdet i den børnesagkyndige erklæring og det oplyste om D’s tilknytning til hver af forældrene. Endvidere har retten lagt vægt på, at sagsøgeren efter det oplyste har forberedt nogle gode og trygge rammer for D under opholdet i USA, og at sagsøgeren har oplyst, at hun vil sørge for, at sagsøgte og D bevarer kontakten.
Den omstændighed, at sagsøgeren har forklaret, at hun for tiden ikke har planer om at studere videre i USA, men at bacheloruddannelsen i USA kan suppleres med en masteruddannelse og herefter en ph.d.-uddannelse, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet sagsøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger findes at være i stand til at sørge for, at D bevarer en tæt kontakt til sagsøgte.
For så vidt angår samvær, har den børnesagkyndige i erklæringen udtalt, at det, såfremt sagsøgeren rejser til USA med D, vil være bedst for D, at hun har flere korterevarende og ligeligt fordelte samvær med sagsøgte frem for få og lange samvær. Retten finder derfor, at sagsøgte under sagsøgerens og D’s ophold i USA skal have samvær med D i 3 uger i sommerferien, 10 dage i efterårsferien, 2 uger i jule/nytårsferien og 10 dage i påskeferien som nærmere bestemt nedenfor.
Det følger af forældreansvarslovens § 21, stk. 3, jf. § 38, at retten kan træffe afgørelse om transport af barnet i forbindelse med samvær og om afholdelse af udgifterne hertil. Efter samme lovs § 42, nr. 2, er der fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 1071 af 6. september 2007 om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ifølge bekendtgørelsens § 14 skal samværsforælderen sørge for afhentning af barnet ved samværet begyndelse, og bopælsforælderen skal sørge for afhentningen af barnet ved afslutningen af samværet. Hver forælder afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er ansvarlig for, herunder udgifterne til transport af en eventuel ledsager til barnet. Dette udgangspunkt kan bl.a. fraviges, hvis der er tale om ikke ubetydelige transportudgifter, eller hvis praktiske forhold gør det umuligt eller uforholdsmæssigt besværligt for den ene af forældrene at deltage i transporten.
Retten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer, og henset til, at sagsøgerens planlagte studieophold i USA vil medføre, at transporten i forbindelse med samværet bliver betydeligt mere besværlig og væsentligt mere bekostelig, end hvis sagsøgeren og D blev boende på deres hidtidige adresse, at sagsøgeren bør stå for den praktiske afvikling af transporten samt bære hovedparten af de økonomiske konsekvenser af studieopholdet. Sagsøgeren skal derfor alene stå for D’s transport i forbindelse med samværene, således at afhentning ved samværets start og slutning sker i Københavns Lufthavn som påstået af sagsøgte, medmindre andet aftales. Sagsøgeren skal endvidere afholde udgifterne til den del af transporten, som hun er ansvarlig for, dog skal sagsøgte afholde udgifterne til D’s og en ledsagers flybillet i forbindelse med samvær i efterårsferien.
Nærværende dom kan efter omstændighederne fuldbyrdes, selv om dommen ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2.
Landsrettens begrundelse:
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at D har bopæl hos moderen uanset hendes studieophold i USA. Landsretten tiltræder endvidere byretsdommens bestemmelse om samvær, herunder afholdelse af transportudgifter, med de præciseringer, der følger nedenfor.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring vedrørende påske- og efterårsferiesamvær, at ordene »så vidt muligt« udgår, og vedrørende sommerferiesamvær med tilføjelse om, at faderen senest den 15. marts skal meddele, i hvilke uger han ønsker at afholde ferie med D. Faderen skal afholde udgiften til flybilletter for D samt ledsager, hvis meddelelse ikke gives inden denne dato.
Det påhviler den part, der skal afholde udgiften, selv at drage omsorg for bestilling og køb af flybilletter.