3 børn får bopæl hos M i USA, TFA 2023/353 ØLD
Byrettens begrundelse
Efter bevisførelsen, herunder parternes forklaringer, lægger familieretten til grund, at familien har boet i USA, indtil de flyttede til Danmark i 2019 som følge af M’s arbejde. Familien ejer en ejendom i [delstat], og F er efterparternes brud flyttet tilbage til ejendommen. M og F’s familier bor i [delstat]. M og de tre børn bor i den lejede ejendom, hvor hele familien har boet under opholdet i Danmark, og M’s nuværende arbejdskontrakt udløber i 2023.
M har forklaret, at hun har mulighed for og ønske om at forlænge sin kontrakt til 2025. B1, B2 og B3 går alle på den internationale skole i X-by. Børnene modtager undervisning i dansk, men ingen af dem taler sproget. B1 blev i efteråret 2021 diagnosticeret med autisme og depression, som hun får medicin for, og hun har tillige ordblindhed. B2 har haft angstlignende symptomer. B3 har forsinket tale og skal have taleundervisning på engelsk. Som følge af de sproglige barrierer, har det været svært for forældrene at få relevant psykologbistand til B1 og B2, men familien har fået en vis støtte i kommunalt regi, og B1 har fået støtte i skolen.
Familieretten lægger endvidere til grund, at alle tre piger er meget tæt knyttet til begge forældre, og at begge forældre har deltaget aktivt i pigernes liv, herunder i udredningsforløb for de to ældste piger.
B1 og B2 har under børnesamtalerne givet udtryk for, at de ikke trives i skolen, og at de to primært leger sammen efter skoletid og taler om svære ting. B1 savner særligt hunden …, som nu bor i USA, og hun giverudtryk for et ønske om at være sammen med den. B2 giver udtryk for et ønske om at komme tilbage til USA mener dog bange for flyveturen.
Det er den børnesagkyndige psykologs indtryk af B1, at hun fremstår sårbar og med særlige behov, og at hun giver indtryk af at have en følelse af ensomhed og at ikke helt at blive forstået. Det er den børnesagkyndige psykologs indtryk af B2, at hun fremstår som en lidt sårbar og ængstelig pige, som fremstår lidt ensom i forhold til relationer til trygge voksne.
Efter en samlet vurdering finder familieretten det bedst for B1, B2 og B3, at de skal have bopæl hos F i USA, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, jf. § 4.
Familieretten har herved lagt vægt på, at pigerne, særligt B1 og B2,har haft deres opvækst i USA, hvor de har familie på begge sider, at familien generelt har mest tilknytning til USA, at pigerne ikke taler dansk, og at det derfor har været vanskeligt for forældrene at finde den rette psykolog og anden bistand til særligt B1 og B2, at pigerne virker tæt knyttet til begge forældre, at pigerne ikke virker til at trives på nuværende tidspunkt og, at M har forklaret, at hun vil flytte tilbage til USA, hvis pigerne skal bo der.
Efter parternes endelige påstande og efter en samlet vurdering finder familieretten, at B1, B2 og B3 skal havesamvær med M som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Familieretten finder ikke grundlag for undtagelsesvis at bestemme, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 3.
Resultat i byretten. Børnene skal have bopæl hos F i USA (og samvær med M, der ikke specificeres i dommens gengivelse).
Landsrettens begrundelse
Landsretten finder ikke noget grundlag for at afvise M’s subsidiære påstand, der er fremsat i ankestævningen, idet F har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser, jf. retsplejelovens § 455, jf. § 383, stk. 2, 2.pkt.
M og F stammer fra USA, hvor deres respektive familier er bosat, og pigerne, B1, B2 og B3, er født i USA, inden familien i 2019 flyttede til Danmark som følge af M’s tidsbegrænsede ansættelse her, som hun forventer kan forlænges ved udløb i år.
Pigerne har engelsk som modersmål, men taler eller er ved at lære at tale dansk i større eller mindre omfang.
B1 og B2 er beskrevet med aktuelle eller tidligere udfordringer, herunder også i forhold til skolen. Dette gælder særligt B1, der har brug for stabile og faste rammer.
Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at det vil være bedst for pigerne, jf. forældreansvarslovens§ 4, at de får bopæl i USA, herunder således at den støtte, som pigerne og resten af familien måtte have brug for, kan gives på pigernes modersmål. Endvidere vil pigernes bopæl i USA medvirke til at sikre, at samvær mellem dem og deres forældre kan finde sted regelmæssigt og i faste rammer, idet M har tilkendegivet, at hun i givet fald også vil bosætte sig i USA.
Landsretten lægger efter parternes forklaringer, herunder det forhold, at F siden februar 2023 har været bosat i USA efter eget valg, og at pigerne ikke har haft samvær med ham i denne periode, til grund, at pigerne er mest knyttet til M.
Landsretten finder derfor, at det vil være bedst for pigerne, at de får bopæl hos M i USA i overensstemmelse med hendes subsidiære påstand, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4, og at pigernes samvær med F af hensyn til stabile og faste rammer for særligt B1 fastsættes som i den subsidiære påstand.
Landsretten ændrer derfor familierettens dom og tager M’s subsidiære påstand til følge.
Kommentar:
Sagen er en smule speciel derved, at begge forældrene er amerikanere. M havde et arbejde i Danmark med mulighed for forlængelse.
Som konsekvens af byretsdommen, der lagde vældig meget vægt på, at F bor i USA nu, og at retten vurderede det som vigtigt, at børnene kommer til at bo i USA, nedlagde M en subsidiær påstand i landsretten, der lød sådan:
” M har for landsretten nedlagt subsidiær påstand om, at B1, født den … 2011, B2, født den … 2013, og B3, fødtden … 2016 skal have bopæl hos hende i USA, og således at der skal fastsættes følgende samvær:”
Jeg har skrevet en alenlang artikel om ”flytteproblematikken” under overskriften ”er skilsmisseforældre stavnsbundne.” I den artikel taler jeg om, at man i nogle situationer nærmest kan tale om, at man ”ansøger” retten om bopæl for barnet eller ”lover” at flytte.
I denne sag nedlægger M som nævnt en påstand om ”bopæl hos hende i USA” og med en samværspåstand.
Den påstand følger landsretten. Dommen giver anledning til et par bemærkninger af lidt mere juridisk karakter.
For det første er det min vurdering, at samværsdelen af dommen ikke vil kunne fuldbyrdes i USA. Her vil man formentlig forholde sig til samværsreglerne i den delstat, hvor barnet bor.
Man kunne så spørge, hvad der gælder, hvis mor slet ikke opfylder forudsætningen for dommen og bliver boende i Danmark. I så fald vil F formentlig kunne søge samværsdelen fuldbyrdet, hvorefter han drager til USA med børnene. Og så er de ligevidt.
Så det vil nok trods alt være klogest af mor rent faktisk at flytte tilbage til USA.
Viggo Bækgaard
- november 2023