Rådgivning om forældremyndighed og samvær.

Rådgivning om forældremyndighed og samvær.

Det må være ganske forfærdeligt pludselig at stå i en situation, hvor forældre ikke længere bor sammen. Sjovt er det heller ikke, hvis der pludselig opstår problemer omkring børnene længere tid efter, at forældrenes samliv er ophørt.

Forvirringen er ofte stor. Hvor skal barnets bopæl (adresse) være? Skal vi vælge deleordning eller fast base til barnet? Hvordan med økonomien?

Spørgsmålene er mange. Hvor skal man lige gå hen for at få hjælp? Hvad er det egentlig for en hjælp, man får – og ikke mindst: er det dyrt?

Når du overhovedet er landet på en hjemmeside som denne, er det nok fordi du har googlet dig frem til os.

Der findes imidlertid nærmest en myriade af hjemmesider om emnet. Du kan vist også med få klik finde grupper af ligestillede på de sociale medier som for eksempel Facebook. Rigtig mange, der selv har været ude i et problem, etablerer små foreninger. Formålet er typisk flersidigt. Etablering af en forening kan sagtens være en slags selvhjælp. For de fleste er det et behjertet forsøg på at slå i den tunge dyne af bureaukrati, som man oplever i systemet. Det må da kunne ændres, tænker man.

Nogle af disse grupperinger eller foreninger er meget politiske og med tendens til kønspolitisk tilgang.

På det seneste er der kommet private rådgivere til, som forsøger at lave en forretning ud af det behov, som man selv har oplevet.

En særlig ny gruppe af private rådgivere er nogle af de tidligere ansatte i Statsforvaltningen.

Endelig er der selvfølgelig advokaterne, som traditionelt er aktører i forbindelse med en egentlig retlig konflikt.

I denne artikel vil jeg prøve at fortælle lidt om de forskellige grupperinger, som vi ser dem i Landsforeningen Børn og Samvær.

Jeg nævner nogle specielt men har ingen forestilling om, at min omtale på nogen måde opsamler alle. Hvis du skulle kende til eller have oplevelser om emnet, skal du være meget velkommen til at kontakte foreningen enten via kontaktformularen eller på en “rigtig” mail på post@boernogsamvaer.dk

Foreningerne (de gratis løsninger).

Det er nærliggende for mig at starte omtalen af foreningerne med os selv:

Landsforeningen Børn og Samvær.

Vi arbejder hovedsaligt på 3 områder.

Dels forsøger vi med hjemmesiden at informere generelt om områdets jura og praksis både fra Statsforvaltningen og domstolene. Udgangspunktet er vores grundsyn, hvor det er vigtigt for os at være kønsneutrale men også realistiske omkring almindelige tilknytningsrealiteter. Vi siger selv, at vi sætter os på barnets stol, når vi skal tage stilling til et spørgsmål.

Endvidere forsøger vi via artikler og pressekontakter at formidle vore holdninger med henblik på at påvirke debatten og i sidste ende politikerne til at sætte mere reel og ærlig fokus på barnet og mindre fokus på forældrene.

Vores telefonrådgivning opfatter vi selv som uhyre vigtig. Rådgivningen er gratis og anonym. Vi giver os ikke ud for i den forbindelse at være eksperter, der har svaret på alting. Men vores rådgivere ved meget om emnet og om, hvad der generelt er godt for børnene. De kan give dig et førstehåndsoverblik. De har en klar og sikker fornemmelse af, hvad du særligt har behov for.

I telefonrådgivningen kan du få et overblik over, hvordan for eksempel Statsforvaltningen fungerer, og hvordan møderne derinde foregår. Vores telefonrådgivere sidder hjemme hos sig selv på deres vagter.

Børns Vilkår.

Den næste helt oplagte forening, som jeg vil omtale, er Børns Vilkår. De har de helt rigtige holdninger efter vores opfattelse og tager entydigt barnets perspektiv. På rådgivningsområdet har de to fantastiske ben i form af børnetelefonen og forældretelefonen.

Børns Vilkår er langt større og mere professionelle end os. Deres rådgivere er som vores i princippet ikke nødvendigvis fagfolk på området. De sidder vist sammen i et rådgivningsteam med en professionel ledelse.

Børns Vilkårs telefonrådgivning er gratis. Man skal være opmærksom på, at deres område er langt mere bredt end vores. De forholder sig til alle børns problemer på alle områder, hvor vi er ret indædt fokuserede på børn, der ikke længere bor sammen med begge deres forældre.

Derfor tror jeg, at Børns Vilkår på en måde oplever vores (Børn og Samværs) tilstedeværelse i den brogede verden som en vis aflastning, som folk trygt kan bruge.

Om Børns Vilkår vil jeg også lige nævne, at de nu har en ordning, hvor de stiller bisiddere for barnet til rådighed f. eks. i forbindelse med en samtale i Statsforvaltningen.

Foreningen Far.

Selv om foreningens officielle navn er Foreningen Far til støtte for børn og forældre, er det stadig mit indtryk, at foreningen er kønsspecifik far-orienteret. Man kan vist nok få rådgivning både telefonisk og ved personlig henvendelse de steder i landet, som angives på deres hjemmeside.

Det er mit indtryk, at rådgivningen i foreningen er meget forskelligartet afhængig af, hvilken person man lige kommer i kontakt med. Sådan er det nok også andre steder i mange sammenhænge. Jeg er således helt sikker på, at der findes rådgivere i Foreningen Far, som tager et ærligt og velment udgangspunkt i børnene. Det er imidlertid mit indtryk, at hovedfokus i den forening er, at ligestilling skal være matematisk i minutter og timer.

Mødrehjælpen.

Navnemæssigt forledes man til at antage, at foreningen er et modstykke til Foreningen Far. Umiddelbart oplever jeg, at det forholder sig nogenlunde sådan. Selv om det sikkert er udtryk for en lidt overfladisk generalisering, tror jeg, at især mange unge mødre, som ikke rigtig har haft andet end produktionskontakt med fædrene, søger bistand gennem Mødrehjælpen.

Jeg oplever refereret, at Mødrehjælpen er god til at skabe tryghed hos dem, som rådfører sig hos dem.

For nylig (vist 2015) er der kommet en forening til ved navn Landsforeningen for Børn og Forældre. Foreningen holder til i Viborg i al fald som udgangspunkt. Stifterne er udbryder fra Foreningen Far, men det er mit indtryk, at de ikke er så kønsspecifikke.

Gråzoneområdet – tilsyneladende lav betaling.

Delebarn.dk.

Delebarn.dk er et eksempel på noget, der ligner en mellemting mellem en forening og en egentlig forretning. Navnet synes at signalere, at skilsmissebørn efter deres holdning skal være delebørn. Måske er det mere ordet end realiteten, der får mig til at reagere lidt negativt på det.

Jeg tror i virkeligheden mest, at delebarn.dk er et samlingssted for professionelle, som via det netværk kan skabe sig en forretning. Hjemmesiden ser indbydende ud. Den gratis rådgivning, der virker som en slags brevkasse, synes at forudsætte et vipmedlemsskab, som man skal noget ind i folden, før man får oplyst prisen på.

Tidligere var de noget mere fremme i pressen, end jeg oplever dem i dag (2016).

De egentlige forretninger på området.

I indledningen nævnte jeg, at jeg er stødt på et par jurister, som tidligere har været ansat i Statsforvaltningen, men som nu har etableret egen virksomhed på området.

Min fornemmelse er, at de pågældende har været frustrerede over arbejdsvilkårene i systemet og nu tilbyder deres rådgivning på privat basis.

Hvert tredje barn bor ikke sammen med begge forældre. Det har tidligere jurist i Statsforvaltningen Tanja Gråbæk taget som udgangspunkt for sin virksomhed.  Hun synes så at have kontakt til nogle særligt udvalgte psykologer og advokater, som i virkeligheden arbejder for hende og under hendes supervision.

Det er efterhånden blevet vores indtryk, at Hvert 3. barns grundholdninger går på ligestilling mellem kønnene og ligger tæt op af Foreningen Far men dog i et lidt mere sympatisk lys.

En ny virksomhed Kids Rescue har udgangspunkt i Øst- og Nordjylland, hvilket i disse internettider imidlertid næppe er nogen reel barriere. Stifteren Jacob Birkebæk fortæller, at han er blevet inspireret af den rådgivning, jeg i sin tid gav ham, hvilket selvfølgelig giver et ekstra plus i min bevidsthed. Det er i al fald en helt hyggelig tanke for mig.

Jeg har kommunikeret lidt med ham og set det engagement, han lægger for dagen.

Konflikthåndtering.

Det er utvivlsomt, at rigtig mange forældre burde blive meget bedre til at samarbejde om børnene. Samarbejde er ikke blot politisk korrekt. Det er godt for børnene.

Lige så sikkert er det, at mange har svært ved det samarbejde især i perioden lige efter bruddet. Problemet er så, at hvis ikke samarbejdet etableres på det tidspunkt, er risikoen for langtidsskade enormt.

Der er et nærmest ubegrænset antal personer og virksomheder, som byder sig til i den sammenhæng.

I Statsforvaltningen henviser de til Center for Familieudvikling. De udbyder nogle såkaldte prepkurser til par. Det er ikke gratis men absolut billigt, idet et kursus kan fås for ca. 1000 kr. Centeret modtager støtte fra Socialministeriet til sin virksomhed, hvilket er det forhold, som ifølge Statsforvaltningen  legitimerer, at de reklamerer for en privat forretning.

Personligt forfalder jeg til også at henvise til centeret, selv om jeg egentlig er en smule småforarget over den type statsstøtte.

Der er imidlertid slet ikke de eneste, som tilbyder sig med rådgivning på det mere psykologiske plan. Også andre afholder kurser på området eller tilbyder coaching.

Det er nærliggende for mig at nævne Ruth Juul, der driver Center for kontakt og Dialog, Kondia. Det nærliggende består i, at hun og jeg har holdt foredrag om forældremyndighed og samvær et par år typisk 4 gange om året. Ruth Juul har i efteråret 2016 udgivet bogen “Barnets bedste – efter skilsmissen.”, som jeg har anmeldt her.

Men også skilsmissekonsulenten ved Betina Vestergaard i Hillerød rådgiver yder rådgivning og konflikthåndering med barnet som udgangspunkt i børnene.

Fornylig er jeg blevet opmærksom på Iben Elene Oksfeldt, som er psykolog og coach. Hendes virksomhed, der ligger på Østsjælland, hedder Litehouse Consult.

De her nævnte opererer i mit nærområde. Mulighederne er vist nærmest uendelige.

Mange af de personer, som kalder sig psykoterapeuter yder selvfølgelig også rådgivning på dette område.

Psykologer og børnepsykologer.

Her er vi som udgangspunkt i det topprofessionelle område, hvor jeg ikke kan gå ind og nævne nogle enkeltpersoner. Med kan mener jeg i virkeligheden, at jeg ikke har et dybere personligt indtryk af de enkeltes. Jeg tror i virkeligheden, at det forholder sig med psykologer som med advokater. Mine generelle råd om valg af advokat er derfor nok almengyldige.

Jeg har ikke et sikkert indtryk af, hvordan man finder frem til den enkelte psykolog, som har de specielle kompetencer på området.

Advokater

Til slut vil jeg om rådgivning om forældremyndighed, børn og samvær, nævne advokaterne. Jeg hører selv til den gruppe.

Advokater har i modsætning til alle de andre grupper monopol på et enkelt område. De er de eneste, som kan repræsentere parterne i retten. Mange forbinder advokater med optrapning af en konflikt. Sådan kan det være men er det ikke altid.

Men der er altid en advokat til en hvilken som helst partstype. Nogle advokater er kendetegnet ved netop at optrappe konflikten. Advokater har det som grundelement i arbejdet, at vi så at sige forfægter et hvilket som helst standpunkt for penge.

Personligt er jeg ked af, når der “går advokat i det”. Men det kan ske.

En hel del advokater især på familierettens område er uddannet mediatorer (konfliktmæglere), hvilket godt kan fornemmes, når man støder på de fleste med den uddannelse. Men advokaten betales som udgangspunkt med den bagtanke, at klienten skal have sin vilje. Det kan give nogle udfordringer for de af os, som egentlig gerne vil medvirke til at nedtrappe konflikterne og fokusere skarpt på børnene.

Advokatens svage side i forhold til de fleste andre grupper, som er nævnt her, er prisen. Advokater er som regel betydeligt dyrere end de andre modeller.

Styrken for advokaten er til gengæld, at pågældende kan følge sagen hele vejen og dermed også til retten, hvis der ikke opnås en aftale mellem parterne. En anden styrke er i så fald, at advokaten gennem processen har fået et meget indgående indtryk af kundens ex.

Se eventuelt min lille artikel om valg af advokat.

Da denne artikel er tænkt som en inspiration til, hvor man søger rådgivning og ikke er tænkt som et reklameskrift for nogen specielt, har jeg valgt ikke at linke i artiklen til de omtalte foreninger og virksomheder.

Viggo Bækgaard
formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær

opdateret 1. maj 2017

 

2 comments
  1. Jeg er en bekymret mormor.Min datter og ex.svigersøn er gået fra hinanden .børnene bor pt hos deres far i måløv min datter bor i fredericia,de har været i statsforvaltningen ,og venter på at komme i retten ex svigersøn vil kun tillade min datter at se børnene dreng 3 år pige 8 år en weekend hver 3 uge .Desværre står ex stærkt da han har advokat og min datter desværre ikke har råd.har De et råd mvh jette

  2. Hun er nødt til at få en advokat. Når hun har været i Statsforvaltningen, og sagen er sendt i retten, vil hun kunne få fri proces, hvis hun opfylder de økonomiske betingelser for det.

    Se de generelle råd om advokatvalg under fanebladet links.

    Hilsen

    Viggo Bækgaard

Skriv et svar