Fælles forældremyndighed ophævet for næsten præcis et-årig D. Eneforældremyndighed tillagt F, hos hvem D har haft bopæl siden 1. maj 2024. Ikke samvær med M, Retten i Odense 27. august 2024, utrykt
Byrettens begrundelse (Odense)
Familieretten lægger efter parternes forklaringer til grund, at de har haft et kort og konfliktfyldt forhold, hvor de ikke har boet sammen, og at de aktuelt ikke har nogen kommunikation grundet vedvarende konflikter.
M har forklaret, at hun som led i en krisereaktion flere gange har rettet falske beskyldninger mod F om fysisk og psykisk vold, senest i juli 2024 over for X Kommune.
Parternes forklaringer sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og det indtryk, som parterne har efterladt under hovedforhandlingen, giver holdepunkter for at antage, at parterne ikke vil være i stand til at etablere et samarbejde til Ds bedste. Det findes derfor bedst for D, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Parterne er enige om, at det er bedst for D at blive boende hos F, og efter en samlet vurdering er det herefter bedst for D, at forældremyndigheden tillægges F alene.
D har ikke haft samvær med M siden den 1. maj 2024.
Det fremgår af status fra Familieliv blandt andet, at D er en lille, sårbar dreng, som har oplevet mange skift og megen uro, herunder følelsesmæssig ustabilitet fra sin mors side, ligesom hun har været alkoholpåvirket. På denne baggrund og henset til blandt andet parternes konflikter og manglende samarbejde traf Familieretshuset den 12. juni 2024 afgørelse om ikke at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær mellem D og M.
Familieretten finder, at Ms adfærd fortsat bærer tydeligt præg af følelsesmæssig ustabilitet. Denne vurdering findes underbygget af hendes egen forklaring, herunder om at hun uønsket er gravid med faren til Ds storebror, som hun har genoptaget et forhold med. Hun har endvidere fremtrådt uligevægtig og med mangelfuld selvregulering under hovedforhandlingen.
Hun har forklaret, at hun flere gange er blevet anbefalet at lade sig udrede psykiatrisk, hvilket imidlertid ikke ses at være sket.
Familieretten lægger til grund, at D er kommet i trivsel, efter at han den 1. maj 2024 fik bopæl hos F og samværet med M ophørte.
Familieretten lægger endvidere til grund, at D navnlig henset til sin alder og hidtidige opvækst har brug for en længerevarende periode med ro, tryghed og stabilitet.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering findes det bedst for Dr, at der for tiden ikke fastsættes samvær, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, stk. 3, jf. § 4.
Byrettens resultat:
Den fælles forældremyndighed over D, født den * august 2023, ophæves, og forældremyndigheden tillægges F alene.
Der fastsættes for tiden ikke samvær mellem D og M.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen
Kommentar:
Det er en dom, som jeg har modtaget fra Fs rådgiver og advokat, og som lægges op med Fs samtykke.
Min allerførste tanke, da jeg læste den, gik på en artikel, som jeg skrev for efterhånden mange år siden, og som jeg ikke kan finde på hjemmesiden. Jeg skrev den i forlængelse af, at jeg inden for samme uge havde haft 2 sager, hvor jeg som advokat for F fik bopælen tillagt ham over temmelig små børn. Den artikel handlede om, at det altså ikke er komplet umuligt for en F at få bopæl eller som her forældremyndighed over selv ret små børn.
Men denne sag er godt nok exceptionel. Man kan se, at barnet er kommet til at bo hos F, da han var mindre end 8 måneder gammel. Man kan også se, at sagen reelt ikke handlede om, hvor barnet skulle bo. Han boede hos F, og Familieretshuset havde truffet midlertidig afgørelse om, at der ikke skulle være samvær med M. Der var ikke påstand fra M om, at hun skulle have bopælen, hvilket indikerer en accept/forståelse fra i al fald Ms advokat i forhold til det realistiske.
Det er næsten helt vildt og uhørt, at et helt lille barn helt fjernes fra M. Der skal ubeskriveligt meget til.
Jeg har selvfølgelig læst hele dommen med forklaringerne men må ærligt sige, at dommeren i virkeligheden i de præmisser, jeg gengiver ovenfor, har skrevet så mange informationer, at ”det halve kunne være nok”.
Præmisserne er derfor en vidunderlig mulighed for at læse, forstå og ikke mindst lære, hvordan man tænker i disse sager.
M har ifølge dommerens præmisser erkendt, ”at hun som led i en krisereaktion flere gange har rettet falske beskyldninger mod F om fysisk og psykisk vold, senest i juli 2024”. Det har altså været lige op til retsmødet. Ikke så smart, kan man sagtens forstå.
”Det indtryk, som parterne har efterladt under hovedforhandlingen” er en sætning, som beskriver det, som jeg generelt kalder ”bevisumiddelbarheden”. Det har stor betydning, hvordan man fremstår i retten.
Det går reelt på begge parter og betyder oversat, at F har gjort et pænt indtryk, mens det ikke har været tilfældet for M. Den tolkning fremgår nemlig af denne senere sætning: ”Ms adfærd fortsat bærer tydeligt præg af følelsesmæssig ustabilitet.” Man kunne tænke, at det egentlig er nok, men dommeren fortsætter med at omtale Ms moralske situation med ny graviditet, og hammeren bankes i med denne sætning: ” Hun har endvidere fremtrådt uligevægtig og med mangelfuld selvregulering under hovedforhandlingen.” Man kan sige, at det er bevisumiddelbarheden gentaget og understreget med fede usynlige typer i form af barske ord.
Dommeren fortsætter de barske ord med den konstatering, at M fortæller, at hun er anbefalet psykiatrisk udredning, men at det tilsyneladende ikke er sket.
Det er i sandhed længe siden om nogensinde, at jeg har læst så kontante præmisser i en forældreansvarssag.
Dommeren slutter med nogle lidt mere traditionelle betragtninger over, at D tilsyneladende er kommet i trivsel efter at have fået bopæl hos F. Det står lidt uklart for mig, hvordan den konklusion er underbygget.
Endvidere nævner dommeren en standardbegrundelse, som vi advokater ofte anfører, men som dommere lige så ofte springer let hen over. Barnet har brug for ro, hvilket i sandhed kan udredes af præmisserne.
Viggo Bækgaard
3. september 2024