Proceduredom – Forældreansvarssager
Eneforældremyndighed til M over nu 12 årig P. Ikke samvær med F, Retten på Frederiksberg 26. september 2025, utrykt
Byrettens begrundelse (Frederiksberg)
Forældremyndighed
Familieretten lægger på baggrund af referatet fra børnesamtalen afholdt i familieretten, skoleudtalelsen og erklæringen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center til grund, at parternes mangeårige konflikter og manglende samarbejde påvirker P negativt, og at P har brug for ro, støtte og forudsigelighed.
Efter parternes forklaringer og på baggrund af erklæringen fra Børne- og Ung-domspsykiatrisk Center lægger familieretten desuden til grund, at parterne har forskellige opfattelser af Ps situation og behov.
Det er familierettens opfattelse, at parterne gennem flere år har demonstreret, at de ikke kan samarbejde om Ps forhold på en konstruktiv måde til hendes bedste. På denne baggrund, og henset til at parternes konflikter og manglende samarbejde påvirker P negativt, finder familieretten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at parterne heller ikke i fremtiden vil kunne samarbejde om P forhold til hendes bedste, og at det følgelig vil være til Ps bedste at ophæve den fælles forældremyndighed.
Efter parternes forklaringer og sagens øvrige oplysninger lægger familieretten til grund, at M er Ps primære omsorgsperson. Herefter, og henset til at M efter sin egen forklaring arbejder på at få flyttet de igangsatte initiativer i Københavns Kommune til X kommune (Fyn) finder familieretten, at det vil være bedst for P, at M får den fulde forældremyndighed over P.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Samvær
Efter indholdet af referatet fra børnesamtalen afholdt i familieretten, og henset til det ovenfor anførte om at P har brug for ro, støtte og forudsigelighed, finder familieretten ud fra en samlet vurdering, at det vil være bedst for P, at der ikke på nuværende tidspunkt fastsættes samvær mellem hende og F.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4.
Dommens fuldbyrdelse
M har nedlagt påstand om, at familieretten bestemmer, at anke ikke skal have opsættende virkning, og at dommen skal kunne fuldbyrdes straks. M har henvist til retsplejelovens § 480.
Henset til indholdet af referatet fra børnesamtalen afholdt i familieretten, familierettens samlede indtryk af P under børnesamtalen og af parterne under hovedforhandlingen samt under hensyn til det ovenfor anførte om, at P har brug for ro, støtte og forudsigelighed, finder familieretten ud fra en samlet vurdering, at det vil være bedst for P, at dommen kan fuldbyrdes straks, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2.
Byrettens resultat:
Den fælles forældremyndighed over P, født den * 2013, ophæves og tillægges M alene.
Der fastsættes ikke for tiden samvær mellem P og F
Dommen kan fuldbyrdes, selv om dommen ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Kommentar:
Jeg har modtaget dommen fra M. Ofte siger jeg, at jeg kun kender sagen derfra. Her er det ikke helt sandt, da jeg repræsenterede hende i landsretten i 2020 men ikke i byretten dengang.
Forhistorien kan altså læses i den gamle landsretsdom med mine ærlig talt temmelig sarkastiske kommentarer dengang.
Den nye dom er egentlig ret kort med forklaringer og ikke så meget andet end henvisninger til ”noget”.
Det er en situation, der ærlig talt forarger mig børnepolitisk. Man kan se i dommen, at det har gået rigtig skævt i en håbløs 8/6 ordning i 5 år, før det bliver stoppet ved en midlertidig afgørelse i Familieretshuset, der altså reelt stadfæstes af retten.
Man ser af mine kommentarer dengang, at jeg allerede i 2020 var ret indigneret på mor og barns vegne.
I dag sidder jeg ret beset med en slags bekræftelse på, at systemet gør børn til forsøgskaniner. 5 år af en 12 år gammel piges liv er gået og må anset for en form for ødelæggelse af et indtil nu halvt børneliv.
Det bemærkes, at F (selvfølgelig) under sagen nedlagde påstand om, at den stakkels pige skulle bo hos ham.
Så det er da en sag, som vil kunne ankes af F. For M er det en trøst, at dommen kan fuldbyrdes trods eventuel anke.
Viggo Bækgaard
28. september 2025