En fortælling om en klage fra FF til Advokatnævnet. Klagen afvist.

En fortælling om en klage fra Foreningen Far til Advokatnævnet.

Klagen afvist af nævnet

af Viggo Bækgaard

formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær

advokat (H), mediator.

Advokatnævnet har den 10. marts 2016 afvist deres klage over mig.

Dette lidt lange indlæg har til formål at bekræfte Jer i, at ingen fjer synes for lille til at skyde på.

Jeg fortæller den her på siden, fordi historien vil bekræfte nogle læsere her på siden i, at Foreningen Far er en interessant forening at kende. Min brøde består efter deres opfattelse i, at jeg på et gratis kursus om forældremyndighed og samvær i Forumadvokaters regi har ytret mig om forskellige forhold. Det er en skærpende omstændighed efter deres opfattelse, at jeg ved siden af mit advokatarbejde er formand ”for en mindre forældreforening”. Sandheden er nok, at jeg i sidstnævnte egenskab mener ganske meget andet end det, som FF står for.

Man kan aldrig på forhånd vide, hvilket resultat advokatnævnet vil komme frem til.  Nævnet synes nemlig somme tider, at advokater skal være renere en nyfalden sne.

Men alligevel. Kan man virkelig få disciplinær straf for det, som jeg beskriver i dette lidt lange indlæg? Indlægget er langt hen af vejen en omskrivelse af mit klagesvarskrift til Advokatnævnet.

Forhistorien er følgende:

Et GRATIS kursus på 3 timer om forældremyndighed og samvær.

På vores kontor afholder vi en mængde gratis foredrag af forskellig art. Således holder vi også med jævne mellemrum et 3-timers foredrag (kursus) i forældremyndighed og samvær. Vi holder det sammen med en familieterapeut, der i knap en time starter med at fortælle om vigtigheden af forældresamarbejde i en skilsmissesituation. Hun fortæller også i eksempelform om de forskellige børnetypers reaktioner på forældrekonflikter.

Derefter holder jeg sammen med advokatfuldmægtig Maria Larsen et foredrag på ca. 2 timer, hvor vi kommer igennem alle relevante problemstillinger, som opstår, når forældre ikke længere bor sammen.

Formålet med de pågældende kurser/foredrag er dobbelt.

Selvfølgelig er det som enhver anden aktivitet af den type markedsføring et mål at profilere advokatvirksomheden  og dermed at skaffe nye klienter.

Skilsmissebørn kommer fra alle samfundslag. Skilsmisseforældre føler sig i uhyggelig grad presset i Statsforvaltningens behandling af deres sag.

”Systemet” forestiller sig, at forældrene kan møde op i Statsforvaltningen uden bisidder eller advokat, fordi Statsforvaltningen mener både at kunne vejlede parterne og senere træffe afgørelse i sagen. Der rådgives næsten udelukkende ud fra et ”politisk korrekthedsbillede”.

Forestillingen om, at man kan bære flere kasketter på en gang, eksisterer vel efterhånden kun inden for det offentlige.

Det er desværre mange advokaters oplevelse, at parter, der møder med advokat i det system – eller i det mindste er klædt godt på til mødet, behandles bedre og mere seriøst end uforberedte deltagere.

Forældre kan ikke få fri proces eller anden form for reel økonomisk hjælp til den del af en tvist om forældremyndighed og bopæl, der foregår i Statsforvaltningen.

Det andet formål med det pågældende kursus er derfor gennem grundig gennemgang af regler og fremgangsmåde især i Statsforvaltningen at klæde forældre på til at få løst deres sag bedst muligt for børnene og i ganske mange tilfælde fornuftigt uden brug af advokat.

Gennem årene har vi oplevet, at der hver gang kommer professionelle eller halvprofessionelle deltagere. Det kan være pædagoger, folk fra krisecentrene og også rådgivere fra foreninger, herunder flere gange fra Foreningen Far.

Den pågældende aften – 28. september 2015, indleder vi som altid med lige at tjekke, hvilke specielle interesser deltagerne har. En af deltagerne fortalte, at hun sidder i hovedbestyrelsen for Foreningen Far. Pågældende deltog i øvrigt konstruktivt i løbet af aftenen med spørgsmål og kommentarer. På baggrund af hendes deltagelse, kropssprog undervejs og ikke mindst afsluttende positive bemærkninger, da hun gik, forekommer det nærmest chokerende overraskende, at hun bagefter reelt står bag klagen.

Hvad gik klagen på?

Om Foreningen Far og Mødrehjælpen.

Jo – for det første skulle jeg have sagt, at Foreningen Far og Mødrehjælpen skulle brænde op.

Det er med sikkerhed direkte usandt. For det første ville en vending som denne ligge langt fra mit i øvrigt blomstrende sprog. For det andet har jeg stor respekt for Mødrehjælpen.

Desuden har jeg med lige så stor sikkerhed sagt, at jeg opfatter foreningen som en kønspolitisk forening med ”far-tankegang”.

Foreningen Far blev den aften nok en anelse mere interessant, netop fordi pågældende HB-medlem deltog. Det skinnede i øvrigt igennem, at hendes interesse for foreningen var skabt gennem oplevelser, som hun havde haft som papmor. Altså kærestens kamp mod dennes eks. Det engagement er set før og er i øvrigt glimrende beskrevet i Susanne Stauns bog ”Velkommen til mit mareridt”, som jeg har anmeldt her på siden. Kærlighed gør blind. Det fænomen har jeg set i rigtig mange sager.

Endvidere har jeg lige så formentlig sagt, at Landsforeningen Børn og Samvær ud i vores egen selvforståelse mener, at vi entydigt sætter os holdningsmæssigt på ”barnets stol” og bedømmer verden ud fra et ægte ”barnets bedste”-perspektiv. For at fuldende det plejer jeg at nævne, at vi i det billede mener at stå fuldstændig på linje med, hvad foreningen ”Børns Vilkår” står for.

Om FFs henvisning til advokater.

Endvidere skulle jeg ifølge det pågældende HB-medlem på det pågældende kursus have sagt, at Foreningen Far har en liste over advokater, som ikke vil barnet det bedste.

På et kursus, hvor der i princippet er anonym deltagelse, vil der altid være både mødre og fædre. Ligeledes repræsenterer jeg som advokat fædre og mødre nogenlunde ligeligt, hvilket er problemfrit i praksis, fordi vi altid har en grundig snak om begrebet ”bedst for barnet” og min tilgang til sagstypen.

Som mand mener jeg at kunne tillade mig at være lidt ekstra provokerende over for repræsentanter for mit eget køn. Det er således en udbredt tanke hos fædre til selv meget små børn, at den helt naturlige løsning ved deres skilsmisse er en straks såkaldt 7/7-deleordning.

Jeg tillader mig at mene, at en sådan løsning sjældent er bedst for et helt lille barn.

Konkret kan jeg ikke huske, hvordan snakken om advokatvalg kom frem den pågældende aften. Jeg husker det sådan, at en deltager med netop et lille barn gav udtryk for en frustration af den type, jeg lige har nævnt, og om man da ikke kunne finde en advokat, som kunne hjælpe pågældende.

Jeg har i den forbindelse sagt lidt om advokaters forskellighed. Jeg kan sagtens have sagt, at man efter min erfaring kan søge råd herom hos Forening Far, der vil kunne henvise til advokater, som vil være klar til at forfægte et ”far-standpunkt” uden særlig fokus på, hvad der i traditionel børnefaglig forstand er bedst for barnet. Samtidig reflekterede jeg lidt over det elastiske begreb ”bedst for barnet”.

Endvidere har jeg nævnt, at der tilsvarende findes nogle advokater, som indtager et temmelig enøjet feministisk synspunkt, hvilket oversat indebærer et grundsynspunkt om, at børn er mødres ejendomsret, fordi de har født barnet.

I virkeligheden er det et emne, som har interesseret mig så meget gennem årene, at jeg efterhånden har skrevet rigtig meget offentligt om emnet.

Således synes jeg, at der netop i sager om børn er et dilemma, hvor jeg mener, at nogle advokater misforstår deres rolle. Selv indtager jeg det helt generelle standpunkt, at jeg ikke vil påtage mig en sag om børn, hvis jeg ikke har en mavefornemmelse af, at det resultat, jeg skal forfægte, er et ”OK-resultat” for barnet. Sandheden er heldigvis, at i de fleste situationer vil det være sådan, at begge er forælderegnede og dermed både kan have bopælen for barnet og modsat have et konstruktivt samvær. Men det gælder bare ikke altid.

En advokat har pligt til at varetage sin klients interesse. Advokaten må selvfølgelig ikke modarbejde sin klient. I de advokatetiske reglers indledende afsnit står, som noget af det allerførste, at advokatens opgave er at fremme retfærdighed og modvirke uret. En advokat har således pligt til at medvirke til, at alle afgørelser om børn, bliver truffet ud fra, hvad der er bedst for barnet.” Således har jeg skrevet i et kapitel (side 181) i bogen ”Forældreansvarsloven Kærligt talt” fra 2012.

Ovenstående er efter min opfattelse gældende ret og fører som naturlig konsekvens til min holdning til de sager, jeg vil påtage mig.

Nogle advokater opfatter det juridiske spil på samme måde som at spille skak, hvor målet alene er at jagte det bedst mulige resultat for klienten. De familieretsadvokater, som i princippet fører sager efter det princip, sætter højere fokus på klientens mål end på en afvejning af, hvad der er bedst for barnet. Det respekterer jeg. Man må i øvrigt selvfølgelig ikke modarbejde sin klient.

Jeg har ofte diskuteret det med kolleger, der typisk ”forsvarer sig” med tre synspunkter. Det ene er det meget generelle, at det er barnets ret til to forældre, der er afgørende, og at denne ret som formodning fører til for eksempel ligedeling også af ret små børn. Det andet synspunkt er typisk, at disse sager behandles både i Statsforvaltningen og i retten efter officialmaximen, hvilket indebærer en sikkerhed for, at uanset, hvad advokaten siger, vil dette system indebære, at barnets tarv bliver tilgodeset. Endelig er der forsvarsadvokatargumentet, der siger, at enhver har ret til en advokat, som kan forfægte ens synspunkter og interesser. Jeg mener, at alle disse synspunkter har realitet i sig.

(Officialmaximen er det princip, der siger, at Statsforvaltningen og retten i netop disse sager skal sørge for, at sagen er ordentligt belyst. Det mener vi i Landsforeningen Børn og Samvær, at begge myndigheder holder udsalg på og ofte ikke efterlever.)

For et halvt år siden kørte DR2 en udsendelse om konfliktoptrappende advokater, hvilket er en vinkling af samme problemstilling. Også det har jeg skrevet en artikel om.. I den pågældende artikel skriver jeg blandt andet dette:

”Man skal også huske, at der er forældre, som i virkeligheden kynisk tilsidesætter børnenes behov og bare vil have sin vilje for enhver pris. Den type forældre søger selvfølgelig de mest konfliktoptrappende advokater. I deres forståelse søger de i virkeligheden bare en, som virkelig vil kæmpe deres sag.

Der er ikke tvivl om, at jungletrommerne buldrer.

Hvis advokaten ord til andet siger det, man selv tænker, er advokaten jo fantastisk. Det kan være rigtig svært at forstå, at den frembrusende og påstulerende advokat kan virke modsat og dermed i virkeligheden skade partens sag. Sandheden er bare, at sådan er det!”

På mine foredrag henviser jeg så ofte til mine artikler til nærstudium, at det til sidst give anledning til store afvæbnende smil fra deltagerne. Således var det også den pågældende aften.

Jurister er ofte så nuancerede, at pointerne går fløjten. Sådan er jeg også selv, men i et foredrag kan overdrivelsen eller en kort form ofte fremme forståelsen, hvorfor det er relevant at henvise lytteren til nuancerne for eksempel i en artikel.

Hvilket ordvalg, jeg måtte have brugt den pågældende aften, er jeg ikke i stand til at sige.

Jeg tror, at mine bemærkninger om advokater faldt i en sammenhæng som beskrevet foran.

Mit budskab til den pågældende deltager var vist temmelig tydeligt, at jeg ikke ville være den rette advokat for netop ham, men at han formentlig ville kunne få en henvisning fra Foreningen Far til en advokat, der ikke ville holde sig tilbage for indædt at forfægte det rigtige i, at et meget lille barn får bopæl hos far og deleordning.

Med indgående kendskab til emnet ved jeg, at der er bestemte advokater, som Foreningen Far henviser til. Det tror jeg ikke engang, at foreningen vil bestride.

I Landsforeningen Børn og Samvær er der en instruks om at henvise til vores hjemmeside med anvisning på, hvad man bør gå efter i valget af advokat. Se hjemmesiden under fanebladet links.

Det har ikke formodningen for sig, at jeg skulle sige noget, der grundlæggende afviger fra det her beskrevne.

Jeg mener godt, at jeg kan være mine holdninger bekendt – både som privatperson, som formand for Landsforeningen Børn og Samvær og ikke mindst som advokat.

Nævnets afgørelse:

“Advokatnævnet har gennemgået sagen og har på den baggrund besluttet at afvise Deres klage efter dens beskaffenhed, allerede fordi afgørelse af sagen kræver en bevisførelse, som ikke kan finde sted for nævnet.

Advokatnævnets afgørelse betyder, at nævnet ikke behandler Deres klage yderligere.”

Viggo Bækgaard

lagt på nettet i 2015