Bopælen over D på 6½ flyttet fra M til F grundet vurderet samværschikane. På grund af forældrenes fysiske afstand er samværet begrænset til 12-2 samvær, ØLD 18. december 2025, utrykt
Byrettens begrundelse (Randers 10/7 2025)
Familierettens begrundelse og resultat
Parterne gik fra hinanden i april måned 2022, hvor M forlod hjemmet med D og tog ophold på et krisecenter. D har siden haft bopæl hos M.
M anmeldte i forbindelse med samlivsophævelsen F for at have begået fysisk og psykisk vold overfor hende og D.
F fik som følge heraf afslag på kontaktbevarende samvær og M fik midlertidig fuld forældremyndighed. Den 19. juli 2022 traf Østjyllands Politi afgørelse om påtaleopgivelse.
F søgte på ny om samvær samt forældremyndighed og bopæl og Familieretshuset besluttede, at der skulle gennemføres et overvåget samværsforløb, der blev påbegyndt i november 2022. Det fremgår af samværsrapport af 6. januar 2023, at der under samværene observeredes en gensidighed i kontakten mellem D og F, og at det overordnet set var indtrykket, at kontakten var præget af samhørighed og glæde. F blev beskrevet imødekommende og omsorgsfuld overfor D med fokus på Ds behov, og D blev beskrevet som tilpas i samspillet med sin far. Det fremgår, at Familieretshuset i forbindelse med de overvågede samvær oplevede, at M havde meget modstand overfor F, og at Familieretshusets indtryk var, at hun fremadrettet ville have svært ved at støtte op om Ds samvær med sin far.
Familieretten afsagde dom i sagen den 3. juli 2023 og besluttede, at der skulle fastsættes samvær mellem D og F i en optrapningsordning, som skulle ende ud i samvær hver anden weekend. D skulle have bopæl hos M, men uanset det høje konfliktniveau besluttede retten af hensyn til at sikre Ds fremtidig kontakt med begge sine forældre at bibeholde den fælles forældremyndighed. M ankede dommen. Det fremgår, at det af byretten fastsatte samvær stoppede, da M ikke ville udlevere D til samvær med den begrundelse, at D modsatte sig samvær og mistrivedes efter, samværet var startet op. Det fremgår, at F anmodede Familieretten om hjælp til at fuldbyrde samværet, og at M og F i forbindelse med udleveringssagen indgik forlig om samvær med en enkelt overnatning.
I forbindelse med ankesagen i Landsretten den 22. december 2023 fremlagde M oplysninger om, at F havde slået D. Landsretten stadfæstede byrettens dom for så vidt angår forældremyndighed og bopæl. Landsretten besluttede på baggrund af oplysningerne om vold, at der skulle gennemføres et nyt forløb med overvåget samvær i Familieretshuset til belysning af, om Familieretshuset fandt grundlag for at etablere almindeligt weekendsamvær. Østjyl-lands Politi besluttede den 15. april 2024 at slutte efterforskningen, da der ikke var grundlag for at rejse sigtelse for vold.
Det fremgår, at M den 8.februar 2024 søgte Familieretshuset om midlertidig fuld forældremyndighed begrundet i, at F havde forsøgt at hente D i børnehaven. Familieretshuset afviste ansøgningen bl.a. begrundet i, at F havde fremlagt dokumentation for, at han fysisk opholdt sig et helt andet sted den pågældende dag.
Den 16. februar 2024 traf familieretshuset afgørelse om gennemførelse af 6 over-vågede samvær med start den 18. marts 2024. Af Familieretshusets samværs-rapport fremgår, at der kun blev gennemført 2 samvær, idet D, ifølge M, modsatte sig deltagelse. Af samværsrapporten fremgår i øvrigt, at kontakten mellem D og F vurderes god. Det fremgår, at Familieretshusets overvåger oplevede, at M modarbejdede samværet og havde svært ved at tilsidesætte egne behov, hvilket påvirkede Ds mulighed for at indgå i en tryg og g relation til F. Det fremgår, at Familieretshuset sendte en underretning til kommunen med henvisning til, at Familieretshuset har pligt til at reagere i sager, hvor der fås indtryk af samværschikane.
Der fremgår af sagens akter modsatrettede oplysninger, idet Krisecenteret,Ds læge og X kommune har en anden opfattelse af sagen end Familieretshuset. Krisecentret udtrykte bekymring for Ds samvær med far på baggrund af Ms oplysninger om forældrenes samliv og det, D ifølge M, havde været udsat for og vidne til. Egen læge har den 22. december 2022 fremsendt underretning med de samme bekymringer. Af underretning fra sagsbehandler i X kommune af d. 18.12.23 fremgår det, at D i lege-terapien har fortalt, at F har slået ham og kaldt ham for møgsvin. Af en anden underretning fra sagsbehandler ved X kommune af den 22.maj 2024 fremgår det, at hun er bekymret for Ds samvær med far, idet Ds udvikling går i stå, når der er samvær, mens han blomstrer i perioder, hvor der ikke er samvær. Sagsbehandler oplyser, at hun derfor har rådet mor til at holde D fra samvær.
Af dom af 23. juli 2023 fremgår, at der på grundlag af de oplysninger, der er indhentet fra børnehaven ikke ses at være indikationer af, at D har reageret negativt efter de overvågede samvær ultimo 2022/primo 2023 i et omfang, så det er bemærket af børnehaven. Af den udtalelse som den børnesagkyndige har indhentet fra børnehaven i efteråret 2024 fremgår, at D trives overordentligt godt og at han i børnehaven ikke opleves som et barn, der har særligt stort behov for faste rammer og struktur og forudsigelighed. I udtalelse af 3. juni 2025 fra skolen beskrives D ligeledes som et meget velfungerende barn.
Af den børnesagkyndige undersøgelse fremgår blandt andet:
”Det er indtrykket, at F er i stand til at varetage omsorgsopgaven overfor D og imødekomme hans basale og følelsesmæssige behov. Indtrykket er, at M er i stand til at imødekomme Ds basale behov, mens det er indtrykket, at hun er udfordret ift. at tilbyde D tilstrækkelig følelsesmæssig omsorg. Indtrykket er desuden, at der kan være risiko for, at M projicerer sin egen ængstelighed over i D, og at D derved ikke formår at skelne mellem egne og andres behov. Endelig er det indtrykket, at M er udfordret ift. at støtte op om Ds kontakt til sin far. Samlet er det på baggrund af undersøgelsen indtrykket, at M har svært ved at anerkende Ds behov for kontakt til begge forældre.
….
Jf. ovenstående er det på baggrund af undersøgelsen vurderingen, at M har svært ved at støtte op omkring Ds kontakt til sin far. Hendes modstand vurderes massiv, og den umiddelbare vurdering er, at der fremadrettet vil kunne opstå mange udfordringer ift. at få gennemført et samvær mellem F og D, hvis D har bopæl ved M. Ms modstand mod samvær sammenholdt med, at D fremstår gladere og mere følelsesmæssigt afstemt i samspillet med F, end han gør i samspillet med M, ligesom F fremtræder med mere vitalitet og varme og følelsesmæssigt engagement og empati i samspillet med D, end M gør, udgør umiddelbart gode argumenter for at flytte Ds bopæl til F. Ut. kan ikke på baggrund af undersøgelsen udtale sig om, hvorvidt F vil være bedre til at sikre Ds kontakt til sin mor, end M har været det den anden vej rundt, da dette scenarie ikke har været afprøvet. Ud fra samtalerne med forældrene fås dog indtryk af, at Fs indstilling til M som mor er mere positiv ladet, end Ms indstilling er til F som far. M udtrykker sig primært i negative vendinger om F. Hun kan stort set ikke finde på noget positivt at sige om F til trods for, at de har været sammen i mange år og har et barn sammen. Hun mener ikke, F kan varetage Ds behov. F fremstår ikke slet så negativ, når han skal beskrive M. Selvom han er frustreret over situationen, formår han at fremhæve positive aspekter ved M, og når D under samspilsobservationerne omtaler M, afføder dette positive responser fra F.
Imidlertid er det væsentligt at være opmærksom, at et bopælsskifte vil medføre store ændringer for D. Siden april, 2022 har D boet med sin mor og har kun haft begrænset kontakt til sin far. Selvom det er vurderingen, at D og F er tæt knyttede, vil det formentligt være meget voldsomt for D med et bopælsskifte, også fordi afstanden mellem F og M ikke muliggør meget mere samvær end weekendsamvær. Desuden er det på baggrund af undersøgelsen væsentligt at være opmærksom på, at D vurderes tæt knyttet til sin lillesøster, og at et bopælsskifte vil betyde, at det ikke alene er mor, som D skal skilles fra men også lillesøster samt den øvrige familie på mors side. En yderligere udfordring ved et bopælsskifte vil desuden være, at D skal flytte fra den børnehave, som det er indtrykket, at han trives i.
Selvom Ds trivsel i børnehaven ikke umiddelbart vurderes afgørende, idet D under alle omstændigheder står overfor et skift i forbindelse med skolestart næste år, er det væsentligt at være opmærksom på, at D formentligt vil skulle gå i skole med flere af de børn, han har gået i børnehave med, hvis han skal blive boende hos sin mor, mens han med bopæl hos far vil skulle i gang med at skabe helt nye relationer.”
Alt foreliggende peger på, at D har en tæt tilknytning til sin mor og søsteren, og at han trives i sit nærmiljø og skole.
På grund af Ms indstilling til F har D i lange perioder været afskåret fra eller haft meget begrænset kontakt med sin far. Desuagtet er der på grundlag af samværsbeskrivelserne fra de overvågede samvær og den børne-sagkyndige undersøgelse grundlag for at antage, at der er en tæt og god tilknytning mellem D og hans far og at D har profiteret af, at det under sagen er lykkedes at etablere et regelmæssigt samvær. Dette indtryk er bestyrket af rettens børnesamtale med D.
M har, mens sagen har verseret accepteret, at D har samvær med F og har overholdt de indgåede aftaler. Hendes forhold til F er imidlertid stadig konfliktfyldt og præget af mistro og hun formår, således som det også fremgår af børnesamtalen, fortsat ikke at skærme D i forhold hertil. Under det sidste retsmøde i sagen forklarer hun, at D får ondt i maven op til samvær og hun har igen indgivet en politianmeldelse, denne gang rettet mod Fs kone. Ud fra alt foreliggende er der således grund til at antage, at F fremadrettet ikke vil formå at støtte op om Ds behov for kontakt med F på en for D hensigtsmæssig måde.
Det vil være en stor omvæltning for D at skulle skifte bopæl. D er imidlertid af sin børnehave og skole beskrevet som en velfungerende dreng med gode sociale kompetencer. Under henvisning til forløbet siden samlivsophævelsen, til den i den børnesagkyndige erklæring beskrevne tilknytning mellem D og F og Fs evne til at tilgodese Ds følelsesmæssige behov og til at der er grundlag for at antage, at F vil være bedre til at sikre
Ds behov for kontakt med begge sine forældre, er det rettens samlede vurdering, at det er bedst for D at have bopæl hos..
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold skal D have samvær med M som nedenfor bestemt.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Byrettens resultat:
D på 6½ år skal have bopæl hos F
Samvær:
Samvær med M fra fredag til søndag (12-2)
Almindeligt weekend-samvær:
Hver anden weekend alle ulige uger fra fredag med afhentning i skole eller fritidsordning til søndag, hvor F afhenter D på Molsfærgens færgehavn i Aarhus kl. 15. (åbenlys skrivefejl i dommen).
En nogenlunde “normal ferieordning”.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse:
Efter bevisførelsen, herunder parternes forklaringer, observationerne fra deovervågede samvær, den børnesagkyndige undersøgelse gennemført under sagen i familieretten og de øvrige oplysninger om forløbet siden samlivsophævelsen i 2022, finder landsretten, at det må lægges til grund, at M uden rimelig grund har forsøgt at hindre Fs kontakt til D.
Landsretten lægger endvidere ligesom familieretten til grund, at M, mens sagen har verseret, har accepteret, at F har samvær med D, men at hun fortsat ikke formår at skærme D fra sin egen modstand mod F og parternes indbyrdes konflikt. Denne vurdering er bestyrket ved forløbet efter familierettens dom.
Landsretten tiltræder på den baggrund, at der er grund til at antage, at M heller ikke fremadrettet i tilstrækkelig grad vil formå at støtte op om Ds behov for kontakt med F må på det foreliggende grundlag antages atvære den af forældrene, som har den klart bedste evne til at få fremtidigesamværsordninger til at fungere, således at D vil kunne have en god kontakt med begge sine forældre.
D har under børnesamtalen i familieretten og senest ved børnesamtalen i kommunen den 10. december 2025 klart udtrykt ønske om at bo hos F.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som familieretten har anført, tiltræder landsretten efter en samlet vurdering, at det – på trods af, at det vil væreen stor omvæltning for D at skifte bopæl – er bedst for D at have bopælhos F.
Herefter, og da landsretten tillige kan tiltræde familierettens bestemmelser omsamvær, tages Fs påstand til følge.14
Landsrettens resultat:
Byrettens dom stadfæstes, dog således at påskeferiesamvær i ulige år skal værefra fredag med afhentning i institution/skole til onsdag kl. 15.00 og ikke til kl.1.00, som det er anført i dommen.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger.
Kommentar.
Oprindelig kommentar til byretsdommen:
Jeg har modtaget dommen fra en forståelig frustreret mor umiddelbart efter dommen. Jeg kender absolut intet andet til sagen end det, der fremgår af selve dommen. Jeg har således hverken læst den børnesagkyndige undersøgelse eller parternes forklaringer i retten.
Det er en af de barskeste samværschikanedomme, jeg overhovedet har læst. For mig at se overgår den med længder den efterhånden berømte højesteretsdom fra 2020, som jeg kommenterede ret kontant på, da den kom. https://boernogsamvaer.dk/foraeldremyndighed-over-b1-paa-knap-3-aar-overfoert-fra-m-til-f-paa-grund-af-samvaerschikane-hoejesterets-dom-af-8-september-2020-utrykt-endnu/
Samtidig er det nogle af de længste præmisser (dommerens begrundelse), som jeg har læst i mands minde.
Jeg aner ikke, hvordan M er blevet rådgivet undervejs. Højesteretsdommen kommenterede jeg med bekymringer netop om rådgivningen undervejs. Der er altså sager, hvor det kan være nødvendigt som advokat for en klient at være meget kontant og næsten ”piske” klienten til at acceptere noget, som klienten virkelig ikke selv finder rigtigt. Af smertelig erfaring ved jeg, at klienter kan blive vrede på deres egen advokat, som jo nok ”holder med” den anden, hvis man ikke køber rent ind på klientens selvopfattelse.
Her nytter det ikke altid at sige til klienten, som man siger til sine egne børn i mange sammenhænge: ”Jeg gør det for din egen skyld”.
Faktum i denne sag er, at temaet har været fysisk og psykisk vold. M flygtede på krisecenter. Forholdet blev anmeldt. I første omgang fulgte Familieretshuset bekymringerne og stoppede samværet. Da politiet stoppede sagen, buldrede systemet derudaf på den ret klassiske model, der går på, at så er der jo nok ikke noget om snakken.
Der har været flere sager mellem parterne over flere år. M fortæller den helt klassiske historie om, at D mistrives under og efter samvær. Hun politianmelder i sidste ende – og så vidt jeg kan se under den seneste retssags forløb Fs nye partner. Det håber jeg godt nok, at M har talt godt og grundigt med sin advokat om. Jeg ville med ret stor sikkerhed have sagt ”no go” på det tidspunkt.
Ms adfærd selv under sagen minder desværre en smule om den berømte højesteretssag.
Man kan se af domskonklusionen, at F bor på Sjælland og M i Østjylland. Dommeren er da åbenlyst og tydeligt bevidst om de monomontale konsekvenser, afgørelsen vil have for det 6-årige barn.
Et andet forhold, som jeg hæfter mig ved, er det helt forfærdelige: Barnet trives trods alt det, som han angiveligt er udsat for. Systemets tankegang er så, at vi udsætter ham lige for en altomfattende og dramatisk livsændring, hvor vi tager mor fra ham.
Med hensyn til oplysningsgrundlaget savner jeg en faglig psykologisk/psykiatrisk undersøgelse af de voksne. Jeg finder det personligt ikke nok at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse med en børnepsykolog. Vi må have styr på forældrenes psyke.
Man må altså forholde sig til psykisk vold ikke kun i en strafferetlig kontekst.
Jeg har gennem årene skrevet utallige artikler om fænomenet. Der er i fanebladet ”artikler” en hel fane om psykisk og fysisk vold. En kerneartikel syne jeg er denne.
Som antydet ville jeg nok som rådgiver for M have ”pisket hende” til at finde sig i samværet og overlade det til alle andre end hende at vurdere, om samværet skader barnet. Jeg ved godt, at det vil være svært grænsende til forfærdeligt for M. Men det skal altså stilles op over for et alternativ som dommens resultat.
På samme måde ville jeg med alle de betænkeligheder, som dommeren remser op nok i hendes sted (dommerens) have fastholdt bopælen hos M og samtidig have sagt til hende i præmisserne, at nu må hun altså rette ind og overlade det til dem, der har skærpet underretningspligt at tage ansvaret. Men sådan tør en dommer jo ikke skrive (tænker jeg).
Afslutningsvis i forhold netop til det hæfter jeg mig ærlig talt ved sagsbehandlerens udtalelse fra legeterapien, som dommeren loyalt refererer.
Jeg vurderer godt nok, at det virker som en barsk dom.
Dommen indeholdt ikke nogen bestemmelse omkring fuldbyrdelse. M ankede dommen inden 14 dage efter, hvilket betyder, at det er tilstanden før byretsdommen, der gælder, indtil landsretten har talt.
Konkret er jeg orienteret om, at F anmodede landsretten om midlertidig bopæl under sagens behandling i landsretten.
Landsretten afsagde den 21. juli 2025 følgende kendelse:
“Familierettens dom er anket af M inden fuldbyrdelsesfristens udløb, og landsretten finder, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at imødekomme anmodningen fra F om midlertidig bopæl, jf. forældreansvarslovens § 26.
Landsrettens delresultat: Fs anmodning tages ikke til følge.
Kommentar til landsretsdommen.
Som nævnt i indledningen fik jeg byretsdommen umiddelbart efter dens afsigelse. Jeg rådede M til at finde en jysk advokat, da sagen jo skulle køre derovre.
Under sagens behandling i landsretten har M en enkelt gang fortalt mig, hvad der var sket. Hun fortalte om en voldsepisode i Fs hjem, som jeg også kan se omtalt sporadisk i landsrettens forklaringer.
Jeg kan selvfølgelig kun forholde mig til dommen og rettens præmisser, da jeg ikke har fulgt sagen tæt.
I virkeligheden hæfter jeg mig allermest ved, at D under en ganske ny børnesamtale – godt nok i kommunen og ikke som det ellers mest hensigtsmæssige i en familieretssag i landsretten – har givet udtryk for, at han faktisk ønsker at bo hos sin far.
Her er det jo, at landsretten må forholde sig til forældreansvarslovens udgangspunkt, hvorefter man skal lytte til barnets egne meninger alt efter alder og modenhed.
Så hæfter landsrettens sig også ved, at grundsynspunktet er bestyrket ved forløbet efter familierettens dom. Hvad det specifikt refererer til, kan jeg ikke se af dommen eller af de par mails, jeg fik fra M i forløbet.
Til slut en supersarkastisk bemærkning, der læner sig helt op ad den nylige Højesteretsdom i Jes Dorph-sagen, hvor direktøren i Kvinfo ret håbløst bragede ud med betragtninger om Højesterets kønssammensætning (5 mandlige dommere i en metoo-sag) og retssikkerhed.
Min sarkastiske bemærkning er, at denne dom er afsagt af 3 kvindelige dommere, hvorfor man fristes til at sige at “frænde er frænde værst”. For ikke at blive misforstået mener jeg bestemt ikke, at dommeres køn betyder noget som helst – ej heller i denne sammenhæng, selv om jeg sådan set stadigvæk mener, hvad jeg skrev i kommentaren til byretsdommen.
Viggo Bækgaard
18. december 2025