Ikke børnesamtale i fuldbyrdelsessag, der reelt handlede om Ms mentale tilstand. Samvær ikke fuldbyrdet og sag ikke hjemvist, Fm 2023/221 VLK
Der havde ikke været afholdt børnesamtaler i sagen, idet familieretten vurderede, at det kunne lægges til grund, at børnene var glade for deres mor, og at sagen drejede sig om, hvorvidt mors mentale tilstand var således, at det var bedst for børnene, at samværet lige nu gennemførtes
Byrettens begrundelse (Holstebro)
Efter retsplejelovens § 456 p kan fuldbyrdelse af samvær kun ske under hensyn til børnene og skalvaretage børnenes bedste. Fuldbyrdelse kan kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til børnene athenvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skalændres eller ophæves.
I den foreliggende sag kan det lægges til grund, at M gennem flere år i perioder har været præget af påfaldende psykisk adfærd og faldende funktionsevne som mor. I andre perioder er hun mere velfungerende.
F har under retssagen i 2022 udtrykt, at han gerne vil arbejde for at opretholde relationen mellem M og børnene i de perioder, hvor hun har det godt, men at han på den anden side ønsker at skåne børnene i de perioder, hvor hun ikke har det godt. Han har efterlevet dette ved frivilligt at øge børnenes samvær i forhold
til det i dommen anførte, indtil det i sommeren 2023 blev åbenlyst at M var i en dårlig periode, og børnene endte med at blive hjemgivet til ham af politiet. F har også under denne sag tilkendegivet, at han ønsker samværet, når han blot er sikker på, at M er så stabil, at samvær er godt for børnene. Den sikkerhed har han ikke lige nu, og derfor overholder han ikke samværsafgørelsen.
Der har ikke været afholdt børnesamtaler i denne sag, idet familieretten vurderer, at det kan lægges til grund, at børnene er glade for deres mor, og at sagen drejer sig om, hvorvidt M’s mentale tilstand er således, at det er bedst for børnene, at samværet lige nu gennemføres, eller om samvær bør afvente en bedring i M’s tilstand.
M har under retsmødet fremstået med manglende problemerkendelse. Hun har været usammenhængende og vanskelig at kommunikere med. Spørgsmål og udsagn er ikke blevet forstået, og hun har gentagne gange afbrudt alle andre tilstedeværende. Hun ønsker ikke at samarbejde om børnene med F, men ser ham som en modstander. Reelt synes hun også at undgå myndigheder og sundhedssystem, når disse vil italesætte hendes mentale tilstand. Det er derfor familierettens vurdering, at hun lige nu ikke vil være i stand til at møde sine børn på en hensigtsmæssig måde.
Familieretten har derfor grund til at antage, at fuldbyrdelse af samvær ikke vil kunne ske under hensyn til børnene og varetage børnenes bedste, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt. Familieretten afviser derfor at tvangsfuldbyrde M’s anmodning.
Da der må formodes at være tale om en forbigående tilstand hos M, er der ikke grundlag for at henvisesagen til Familieretshuset til vurdering af, om afgørelsen skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens §456 p, 2. pkt.
Resultat. Afviser at tvangsfuldbyrde.
Landsrettens begrundelse
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat.
Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens afgørelse.
Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Familieretten afviser for tiden at tvangsfuldbyrde M’s anmodning