Eneforældremyndighed over 4-årig P til M og intet samvær for tiden. F dømt betinget dom for blufærdighedskrænkelse over for P samt tidligere overgreb mod ex samlevers barn, Retten i Næstved 23.marts 2023, utrykt – ikke anket
Byrettens begrundelse:
F har anmodet om, at der, inden der træffes afgørelse i sagen, udarbejdes en børnesagkyndig undersøgelse. M har protesteret herimod.
Retten finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst, hvorfor Fs anmodning ikke tages til følge.
På baggrund af, at F har foretaget blufærdighedskrænkelse over for sin datter, der på daværende tidspunkt var knap 2 år gammel, sammenholdt med den frygt, som M har for F, finder retten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Ps forhold til Ps bedste, og at det er bedst for P, at den fælles forældremyndighed ophæves.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering er det bedst for P, at M får forældremyndigheden alene. Familieretten har navnlig lagt vægt på, at P, efter at forældrene gik fra hinanden, hele tiden har boet hos sagsøgte, hvor hun efter det oplyste trives.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 14.
I forbindelse med afgørelsen af samværsspørgsmålet har M anført, at det sammenholdt med barnets alder har betydning, at F ikke er Ps biologiske far. Familieretten finder, at dette forhold efter gældende ret ikke kan tillægges nogen betydning.
Efter en samlet vurdering af barnets forhold, herunder barnets alder, at tiltalte har begået blufærdighedskrænkelse over for barnet samt at tiltalte stadig er under behandling på sexologisk klinik, finder familieretten, at der for tiden ikke skal fastsættes samvær mellem P og F.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Kommentar:
Det hører med til den samlede fortælling, at F for ganske mange år siden havde opført sig seksuelt uhensigtsmæssigt over for en tidligere samlevers barn og flere år efter søgte hjælp i den anledning.
F var i forhold til P i 2023 idømt en betinget fængselsdom på 20 dage og dømt til at betale en erstatning til P på 30.000.
Hovedforhandlingen blev gennemført efter model C. Dommeren var i retsmødet meget forhippet på at gennemtvinge en børnesagkyndig undersøgelse men fulgte en opfordring til at bestemme det, således at der enten blev afsagt kendelse om børnesagkyndig undersøgelse eller dom i sagen. Det sidste blev tilfældet.
Sagen og spørgsmålet om børnesagkyndig undersøgelse blev procederet.
Det bemærkes, at jeg for et par måneder siden havde en næsten tilsvarende problemstilling ved Københavns Byret, hvor dommeren dikterede en børnesagkyndig undersøgelse. Også i den sag var det ”nogenlunde klart”, at der havde fundet overgreb sted. Forskellen på de 2 problemstillinger var formentlig, at der i nærværende sag var erkendelse og dom.
I nærværende sag var som omtalt i præmisserne en problemstilling om, at F ikke var biologisk far til P. Spørgsmålet blev genstand for indgående procedure af hele forældreansvarslovens § 4:
“§ 4. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.”
Lidt ærgerligt, at dommerens præmisser tager så markant afstand fra, at biologien bør kunne have en betydning i en konkret sag, hvor ”sikre barnets trivsel” står sammen med et princip om, at en væsentlig begrundelse for den tætte kontakt mellem forældre er ”de biologiske rødder”.
Viggo Bækgaard
23. marts 2023