Anmodning om ændring af samvær – og modpåstand om ændring af bopæl – afvist efter forældreansvarslovens § 39, da dom om bopæl og samvær afsagt i april 2024, Retten i Roskilde 7. marts 2025, utrykt

Anmodning om ændring af samvær – og modpåstand om ændring af bopæl – afvist efter forældreansvarslovens § 39, da dom om bopæl og samvær afsagt i april 2024, Retten i Roskilde 7. marts 2025, utrykt

Byrettens begrundelse -Roskilde

Det fremgår af forældreansvarslovens § 39, at en anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 91 af 7. november 2018, almindelige bemærkninger pkt. 3.3 samt specielle bemærkninger til§ 39) fremgår, at såvel Familieretshuset som familieretten kan træffe afgørelse herom.

Af de tidligere forarbejder til bestemmelsen (lovforslag nr. 157 af 13. april 2012, almindelige bemærkninger, pkt. 2 og pkt. 3.1.2.2 samt specielle bemærkninger til § 39) forudsætter familierettens afvisning af en anmodning, at forholdene ikke har ændret sig væsentligt, og at det ud fra de foreliggende oplysninger kan lægges til grund, at det er bedst for barnet at fastholde barnets nuværende bopæl. Ønsket om at skærme barnet mod hyppigt verserende sager har afsæt i overordnede betragtninger om, hvad der er bedst for et barn, og er et hensyn, der vejer tungt ved vurderingen af, om en ansøgning skal afvises. Den konkrete stillingtagen til, om en anmodning skal afvises, beror dog på et skøn over, hvad der er bedst for det enkelte barn i den konkrete situation. Det vil derfor ikke være muligt at afvise en anmodning, hvis det ud fra de foreliggende oplysninger vurderes, at en ændring vil kunne være bedst for barnet, eller der er tvivl herom.

Spørgsmålet er derfor, om der foreligger væsentlig ændrede forhold efter familierettens dom af 12. april 2024 om bopæl og samvær, og om en ændring af bopælen og/eller samværet vil være bedst for P, født den * oktober 2020. Af familierettens dom fremgår bl.a., at barnets forhold blev belyst ved flere udtalelser fra kommunen, en børnefaglig undersøgelse, en statusudtalelse fra en familiebehandler samt barnets børnehave, ligesom forældrene blev indkaldt til to retsmøder og afgav forklaringer.

Efter en gennemgang af sagens bilag, herunder de nyeste udtalelser fra børnehaven og X Kommune, finder familieretten, at der ikke foreligger væsentligt forandrede forhold siden familierettens dom af 12. april 2024 om bopæl og samvær, idet familieretten bemærker, at der også under behandlingen af den tidligere sag fra bl.a. børnehavens side blev udtrykt bekymring af samme karakter. Familieretten finder på denne baggrund, at det er bedst for barnet at fastholde hendes nuværende bopæl og samværsordning og dermed skærme hende mod endnu en sag om bopæl og samvær kort tid efter den foregående sag herom er afsluttet.

Af de ovennævnte grunde afvises sagen om bopæl og samvær, jf. forældre­ansvarslovens § 39.

Kommentar:

Det nævnes til indledning, at jeg har repræsenteret M i denne sag men ikke i sagen fra april 2024.

Ved dommen i april fik F bopælen over P, og der blev fastsat et 9/5 samvær. P var dengang 3½ år gammel.  F startede denne sag allerede i juni 2024 og altså ganske kort tid efter dommen med påstande om, at samværet skulle nedsættes. Det bemærkes, at M utvivlsomt var primær omsorgsperson forud for dommen i april 2024, og at dommen derfor indebar en markant ændring for P.

Parterne er markant uenige om årsag og virkning.

M ønskede/ønsker principielt selvfølgelig omgående tilbagerulning til tidligere tilstand med bopæl hos hende. F hævder, at alle Ps problemer og reaktioner skyldes M.

Dommeren spurgte ret hurtigt ind til problematikken om forældreansvarslovens §39, hvilket jeg helt principielt bakkede op om på trods af Ms ønsker. Min tilgang er at afvente lidt ro og Ps reaktioner.

Dommeren tilkendegav resultatet. F fastholdt ønsket om ændring af samværet. M – gennem mig – nedlagde så påstande om ændring af bopæl med videre men bakkede af principielle grunde op om dommerens tilkendegivelse.

Det må forventes, at F anker afgørelsen. I den ankesag agter jeg nok at tage bekræftende til genmæle og støtte op om realitetsbehandling. Til den tid vil der forhåbentlig være faldet ro på, så retten kan se, at den oprindelige dom faktisk var forkert.

Ak ja – formaliteter er da interessante.

Viggo Bækgaard

7. marts 2025