Uenighed om skolevalg førte til ophævelse af fælles forældremyndighed, TFA 2021/310 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder retten, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Retten tager derfor ikke påstanden om fuld forældremyndighed hos M til følge, jf. forældreansvarslovens § 11.
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at B3 for så vidt trives godt hos begge forældre og også i den nye skole, som M uden at medinddrage F har indskrevet ham i. B3 har dog under børnesamtalen klart og tydeligt givet udtryk for, at han helst vil bo mest hos far, og at han trivedes bedst på den gamle skole og med de fritidsaktiviteter og venner, han havde før flytningen. Ønsket er udtrykt vedholdende og gentagne gange, og der er ingen grund til at antage, at det ikke skulle være udtryk for hans frie ønske.
Retten finder efter en samlet vurdering af det oplyste, at der ikke er noget, der taler imod at lægge afgørende vægt på B3’s egen stillingtagen, hvorfor retten finder, at det vil være bedst for barnet at tage F’s påstand om bopæl for B3 til følge, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.
For så vidt angår M’s påstand om samvær, der efter rettens afgørelse om bopælen for B3, herefter alene vedrører F’s samvær med B2, tager retten F’s frifindelsespåstand vedrørende det løbende samvær til følge, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21. Retten har herved navnlig lagt vægt på B2’s positive beskrivelse under børnesamtalen af samværet, og der er på denne baggrund sammenholdt med sagens øvrige oplysninger ikke grundlag for at begrænse samværet i forhold til den af parterne praktiserede nuværende ordning.
Parterne har været enige om udøvelsen af samvær i forbindelse med ferie og fridage, og retten tager derfor denne del af påstanden til følge.
(Resultat)
B3, født … 2011, skal have bopæl hos F.
B2, født … 2014, skal have løbende samvær med F som hidtil praktiseret af parterne og i ferier og helligdage på følgende måde …..
Landsrettens begrundelse:
Parterne har hidtil haft fælles forældremyndighed over deres tre fællesbørn, B1, der ikke er omfattet af nærværende sag, B3 og B2. Det fremgår således af parternes forklaringer for landsretten, at de i vidt omfang er enige om B3’s og B2’s forhold, herunder i hvilket omfang børnene skal være sammen med henholdsvis deres mor og deres far.
For så vidt angår B2 har begge parter givet udtryk for, at de godt kan samarbejde om at få den fælles forældremyndighed til at fungere i de nuværende rammer, hvor B2 går i skole på [Skole 2] og har bopæl hos sin mor, men er hos sin far seks ud af 14 dage. Sagens øvrige oplysninger peger også i retning af, at fortsat fælles forældremyndighed er bedst for B2, jf. herved forældreansvarslovens § 4.
Landsretten stadfæster derfor i overensstemmelse med F’s principale påstand familierettens dom for så vidt angår B2 således, at parterne fortsat har fælles forældremyndighed, og således at samværet fastsættes som nedenfor bestemt.
For så vidt angår B3 er forældrene uenige om, hvilken skole B3 fremover skal gå i. Moderen har således i januar 2020 uden faderens accept flyttet B3’s og de to søskendes skolegang fra den friskole, som børnene blev tilknyttet, da de boede i Z-by, til [Skole 2] i Y-by, hvor moderen bor. Moderen ønsker, at B3 skal forblive på [Skole 2], mens faderen har givet udtryk for, at B3 skal flytte skole og selv må vælge, hvilken skole han vil gå på, herunder den tidligere skole.
Da forældrene ikke kan enes om, hvilken skole B3 skal gå på, er der holdepunkter for at antage, at de ikke kan samarbejde om B3’s forhold til B3’s bedste.
Landsretten ophæver derfor den fælles forældremyndighed over B3, jf. forældreansvarslovens § 11, 3. pkt. Landsretten skal herefter tage stilling til, hvem af forældrene der alene skal tillægges forældremyndigheden over B3, og i den forbindelse skal landsretten træffe afgørelse ud fra, hvad der er bedst for B3, jf. forældreansvarslovens § 4.
B3 har under samtaler med Familieretshuset og familieretten givet udtryk for, at han ønsker at være mest hos sin far, ligesom han bedre kunne lide sin gamle skole. Samtidig har han dog givet udtryk for, at han er glad for sin nye skole, ligesom han er glad for at være hos sin mor. Det fremgår af oplysninger fra [Skole 2], at B3 er faldet godt til på skolen, men at han har faglige udfordringer. Det er samtidig oplyst, at Y-by Kommune har planer om i samarbejde med skolen at iværksætte et forløb for B3 for at hjælpe ham med disse udfordringer. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger finder landsretten, at det er bedst for B3, at forældremyndigheden over ham tillægges moderen. Landsretten tager herefter moderens subsidiære påstand til følge for så vidt angår B3.
Det er herefter ikke relevant at tage stilling til F’s indsigelse mod M’s principale påstand.
Da F ikke har nedlagt påstand om samvær med B3, tager landsretten ikke stilling hertil.
Resultat:
Familierettens dom ændres i forhold til B3, født … 2011, således at den fælles forældremyndighed over ham ophæves og tillægges M alene.
Familierettens dom stadfæstes i forhold til B2, født … 2014, således at parterne fortsat har fælles forældremyndighed over ham. B2 har samvær med F på følgende måde:
Hverdagssamvær:
Fra torsdag i ulige uger med afhentning i skole til tirsdag med aflevering i skole. Vinterferie:
I ulige år fra fredag med afhentning i skole ved vinterferiens start til søndag ni dage efter med aflevering hos mor.Kommentar:
Dommen er et eksempel på, at skolevalg har afgørende betydning for fastsættelse af forældremyndigheden.
Sagen har den lille og ikke omtalte vinkel, at den hidtidige skole var en friskole, som jo har ekstra økonomiske konsekvenser. Betydningen heraf bliver ikke afklaret med dommen.
Se eventuelt min helt generelle artikel om skolevalg med henvisninger.
Viggo Bækgaard
26. august 2021