Ms eneforældremyndighed over D på næsten præcist 5-årig ændret til fælles forældremyndighed, og bopælen placeret hos F, Samværshindringer ikke dokumenteret at være Ms ansvar alene, ØLD af 24. september 2013, utrykt

 

Ms eneforældremyndighed over D på næsten præcist 5-årig ændret til fælles forældremyndighed, og bopælen placeret hos F, Samværshindringer ikke dokumenteret at være Ms ansvar alene, ØLD af 24. september 2013, utrykt

(Se sagens fortsættelse i 2018)

Problemstilling: D har boet hos mor ”hele tiden”. Problemer allerede fra start, hvor M angav to mulige fædre. F blev barnefar. Der havde været meget sporadisk samvær op gennem årene. M har modarbejdet ganske meget. M er på noget, der minder om livslang kontanthjælp.

Økonomi har fyldt ganske meget. Udover almindelig uvilje mod F, ville M ikke deltage i transporten af D overhovedet. F var heller ikke velhavende eller højtlønnet og havde reelle problemer med at finansiere transporten begge veje.

I første retsmøde indgik de en aftale om, at M skulle betale en del af benzinudgifterne. Det gjorde hun kun delvist, og samværene var selv under retssagen sporadiske.

Der blev gennemført en børnesagkyndig undersøgelse under byretssagen.

Byrettens begrundelse:

Af sammenfatningen i den børnesagkyndiges erklæring af 10. marts 2013 fremgår blandt andet,

”såfremt D har bopæl hos sin mor, vil han, når hans mor har det bedst, opleve en omsorgsfuld og kompetent mor, som er i stand til at varetage hans behov. Når hun ind imellem har det psykisk dårligt, vil D opleve en mor, der ikke har energi og ressourcer til at varetage forældremyndigheden overfor ham på en tilstrækkelig måde og derfor er nødsaget til at søge hjælp hos andre”.

Af erklæringens side 7 fremgår, at D i sommeren 2010 ”ud i det blå” på grund af Ms forhold blev overladt til F i næsten 14 dage.

Endvidere fremgår af sammenfatningen blandt andet, at hvis D får bopæl hos sin far, vil det medføre nogle store forandringer i hverdagen. Han skal udvikle nyt netværk og ”tilpasse sig i en familie med 2 snart 3 børn, som han har kendskab til, men ikke stabil tilknytning til. Han skal opleve, at hans far og ikke hans mor er primær kontaktperson. Faderen vil få et stort ansvar for at udvikle sin forældrekompetence over for og tilknytning til D.

Bopæl hos faderen vil give struktur, forudsigelighed og dermed tryghed i hverdagen, hvilket D har brug for.”

Der er i X-by kommunes udtalelse af 5. februar 2013 iværksat hjælpeforanstaltninger for sagsøgte i form af psykolog samtaler.

M har forklaret, at hun har gået til psykolog i 3½ år.

Af børnehusets udtalelse af 18. februar 2013 fremgår blandt andet, at børnehuset som særlige forhold ønsker at fremhæve, at M jævnligt drikker alkohol og kommer til tider i institutionen og er tydeligt påvirket. M har ifølge børnehuset fortalt, at hun nogle gange er nødt til at ryge joints for at kunne sove om natten. Børnehuset er bekymret for, om M formår at drage den nødvendige omsorg for D, når hun er påvirket af alkohol og stoffer. Man anfører, at man ikke er i tvivl om, at M gør sit bedste, men anfører, ”som det er i øjeblikket, er det ikke tilstrækkeligt for D, og man vurderer, at det er nødvendigt for Ds fremtidige udvikling, at han får forudsigelighed i sin hverdag, især hvad angår samværet med sin mor”.

Det fremgår af parternes forklaringer og navnlig Fs, at det har været svært for ham at få samvær med D i gang og til at fungere generelt, men der er ikke belæg for at lægge til grund, at dette skyldes Ms forhold alene.

Retten skal træffe afgørelse under hensyn til, hvad der er bedst for D, jf. forældreansvarslovens § 4.

Af ovenstående fremgår klart, at D på 4½ år har behov for trygge rammer, forudsigelighed og struktur i sin hverdag, hvilket han på grund af Ms personlige forhold og psykiske problemer kun til tider kan få opfyldt hos M.

Uanset en flytning til M umiddelbart vil medføre store omvæltninger for D finder retten, at det henset til Ds behov for forudsigelighed, stabilitet og tryghed, er bedst for ham, at han fremover får bopæl hos F, og at der fremover – som påstået af F og subsidiært af M – er fælles forældremyndighed.

(altså: fælles forældremyndighed og bopælsændring til F).

Landsrettens begrundelse:

Landsretten stadfæstede med den kortest mulige begrundelse: ”Af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten dommen”.

Dommen kan kun vanskeligt læses som en samværschikanesag, selv om emnet indgår. Dommeren præciserer, at samværsproblemerne ikke kunne tilskrives M alene, men den viser dog, at man godt kan få overført bopæl selv i en sag, hvor kontakten til F har været sporadisk. 

Da jeg ringede og fortalte faren resultatet, smilede han i telefonen og sagde: ”Du troede ikke på det fra starten”. Og det er sandt. I mit notat fra vores allerførste møde skrev jeg dette: ”F er egentlig af den opfattelse, at barnet skal bo hos ham. Jeg må være ærlig over for ham og sige, at det virker rigtig meget op ad bakke. Drengen har jo ikke boet hos ham på noget tidspunkt og har kun været i meget sporadisk samvær. Faktisk lyder det som en vildt håbløs situation.”

Det var da en ærlig tilbagemelding. Det var nok også en sag, som jeg godt kunne have valgt fra ud fra mine normale teser. Men F sagde nogle ting på en måde, som fortjente opmærksomhed. Jeg fortalte derfor også, hvor afgørende det er, at man får undersøgt forholdene til bunds. Det er vigtigt med en børnesagkyndig undersøgelse og ærlige udmeldinger fra institutionerne.

I denne sag fik vi en børnesagkyndig undersøgelse og ærlige tilbagemeldinger fra børnehaven. Sagen illustrerer, hvor vigtigt begge dele er.

Det bemærkes, at Ms advokat udtrådte af sagen i landsretten, og at M mødte personligt uden advokat. Da materialet i sagen var ret entydigt, afstod jeg som advokat for F både fra at afhøre M og fra procedure.

Endvidere bemærkes, at M dagen før domsafsigelsen hentede D i børnehaven og meddelte, at han ikke ville komme der mere. Det er jo sådan set rigtigt, som dommen blev. Desværre meddelte hun samtidig F, at hun nu ville gå under jorden.

Så det kan sagtens ende med en dybt ulykkelig fortsættelse.

Viggo Bækgaard