Bopælen over 9-årige D fortsat hos F, Østre Landsret 6. december 2018, utrykt

Bopælen over 9-årige D fortsat hos F, Østre Landsret 6. december 2018, utrykt

Sagen vedrører samme parter som i sagen ØLD 24. september 2013
Parterne har i perioden siden første sag været i næsten uendelig strid om især transporten i forbindelse med samværene.
Byrettens begrundelse
D har efter landsrettens dom af 24. september 2013 haft bopæl hos F. Uagtet, at D under børnesamtalen har oplyst, at han helst vil bo hos sin mor, fordi det er sjovest at være hos hende, så er der efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke grundlag for at fastslå, at der efter landsrettens afgørelse er indtruffet sådanne omstændigheder eller i øvrigt er forhold, der gør, at det vil være bedst for D at ændre herpå.
Fs påstand om frifindelse tages derfor til følge, hvorfor D fortsat skal have bopæl hos ham.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Kommentar:
Jeg havde sagen for F både i 2013 og i 2018.
Begge gange var situationen, at M ikke fik fri proces til at føre sagen i landsretten. Det betød begge gange, at hun var selvmøder i landsretten.
Landsretten tacklede det efter min opfattelse rigtig fint. Hun fik god mulighed for at fremføre sine synspunkter og sluttede af med at aflevere et “procedureskrift” under overskriften “Kære høje dommer”.  Heri tilkendegav hun også, at hun vil blive ved, indtil hun får sin vilje.
Det er generelt godt, at vi har fået § 39 i forældreansvarsloven, for det er altså synd for børnene, når forældrene bliver ved i en uendelighed.
Viggo Bækgaard