Midlertidig kontaktbevarende samvær for F med P på 6 år trods uenighed, Retten i Roskilde den 3. juni 2020, utrykt.

Midlertidig kontaktbevarende samvær for F med P på 6 år trods uenighed, Retten i Roskilde den 3. juni 2020, utrykt.

(Jeg har modtaget dommen fra Ms advokat i forbindelse med en generel drøftelse af problemstillinger i samværssagerne – med tilladelse til anonym offentliggørelse her. Dommen er medtaget i sin helhed sædvalig anonymiseret. Kommentarer efter dommen.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Familieretshuset har den 7. maj 2020 truffet afgørelse om, at der fastsættes midlertidigt

samvær mellem P og F.

M har anmodet om, at Familieretshuset indbringer afgørelsen for familieretten.

M har i sin klage fremsat påstand primært om, at samværet ophæves, subsidiært at samværet alene fastsættes til at foregå hver anden weekend, således som det har fungeret mellem parterne siden Familieretshusets afgørelse den 24. februar 2020 med opstart den *

F har fremsat påstand om, at Familieretshusets afgørelse om midlertidigt samvær stadfæstes.

Oplysningerne i sagen

Af Familieretshusets afgørelse af 7. maj 2020 fremgår blandt andet:

”Vi har bestemt, at der fastsættes midlertidigt samvær. Vi har bestemt, at

det midlertidigt kontaktbevarende samvær ændres og der er herefter

samvær fra onsdag i ulige uger til onsdag i lige uger.

Samværet er nærmere beskrevet i det samværsdokument, som vi vedlægger.

Vi har med denne afgørelse om midlertidigt samvær ikke taget endelig

stilling til Ps samvær med F. Afgørelsen gælder derfor, indtil der er truffet en endelig aftale eller afgørelse om samværet, som kan fuldbyrdes af familieretten.

Begrundelse

Vi har lagt vægt på det praktiserede samvær gennem flere år i en 7/7-

ordning, samt på Ps alder.

Vi har også lagt vægt på skolens udtalelse, herunder at P beskrives

som et barn i trivsel, med enkelte problematikker i forbindelse med

konflikter. Skolen og SFO mærker ingen forskel på P og hendes

trivsel uagtet hvem af forældrene hun er hos og hun virker generelt

glad. P giver udtryk for savn til begge forældre. Skolen oplever

forældrenes manglende samarbejde og kommunikation, som problematisk.

Vi har endvidere lagt vægt på kommunens udtalelse, herunder at kommunens

sagsbehandler fortsat finder, at fastsættelse af samvær er en korrekt afgørelse og at P skal se F, selvom der er iværksat en børnefaglig undersøgelse. Der har i forbindelse med tidligere sag i sommeren 2019 i kommunen ikke været bekymring for Ps trivsel og udvikling – der var problematikker grundet forældrenes vanskelige samarbejde.

Vi har desuden lagt vægt på den børnesagkyndige erklæring. Herunder at F fremstår med forudsætningerne til at kunne agere som en tilstrækkelig god forælder med et almindeligt psykisk funktionsniveau.

F har i forløbet fremstået relevant og samarbejdende i samtalerne. Han er godt begavet og fremstår med moderate evner til at mentalisere. Det vurderes, at F gode kognitive ressourcer, samt evne til logisk tænkning, moderat mentalisering og relevant

evne til realitetstestning betyder, at han fremstår med gode forudsætninger

for at kunne samarbejde fremadrettet med M, selvom det vurderes, at der grundet konfliktens karakter kan opstå vanskeligheder i samarbejdet på trods af disse forudsætninger.

I sine forklaringer om dommene for blufærdighedskrænkelse og omstændighederne herom, fremstår F utroværdig. Samlet fremstår F med en række positive ressourcer, men også med en tendens til noget utroværdighed samt manglende åbenhed og erkendelse

ift. de tidligere domme for blufærdighedskrænkelse, hvilket bør ses som en risikofaktor med hensyn til at Fs evne til varetage Ps behov over sine egne.

Ud fra et samlet skøn af sagens oplysninger, vurderer vi derfor, at det vil være bedst for P, at samværet midlertidigt fastsættes til det ovenfor anførte.

Vi er opmærksom på Ms bekymring for P og Fs adfærd overfor P, når P er på samvær, samt hendes beskrivelse af P efter opstart af samværet, men ud fra sagens oplysninger og ovenstående, medfører dette ikke en ændret vurdering.

Vi finder desuden ikke grundlag for at lade den midlertidige afgørelse afvente Pssamtale i kommunen, trods Fs opfordring hertil, da Familieretshuset, som ovenfor beskrevet, træffer midlertidig afgørelse om samvær i det omfang han har ønsket.

Sagens oplysninger

Forældrene har ophævet samlivet i efteråret 2015 og P havde bopæl hos F.

Der er fælles forældremyndighed og der er siden praktiseret samvær i en 7/7-ordning fra onsdag til onsdag.

Der er afsagt dom om fortsat fælles forældremyndighed og ændring af  bopæl den 1. juli 2019 ved familieretten i Hillerød. P har herefter bopæl hos M. Den praktiserede samværsordning fortsatte.

Den 20. december 2020 gav Familieretshuset afslag på Fs ansøgning om midlertidig ændring af bopælen for P. Afgørelsen blev stadfæstet af familieretten ved retten i Roskilde den 6. marts 2020. I januar 2020 udleverede M ikke P til samvær og der blev den søgt om midlertidigt samvær den 17. januar 2020, i samme omfang, som hidtil praktiseret. Den 3. februar 2020 søgte F om midlertidigt kontaktbevarende samvær og dette blev

fastsat den 24. februar 2020 med opstart den 29. februar 2020.

Dette har siden været praktiseret. Sagen blev genoptaget, men ikke ændret i afgørelse

af 21. april 2020.

F har søgt om fastsættelse af midlertidigt samvær fra onsdag i ulige uger til onsdag i lige uger, som hidtil.

M har anmodet om, at der ikke fastsættes midlertidigt samvær.

Vi har under behandlingen af sagen afholdt møde med begge forældre hver for sig og har også modtaget bemærkninger fra begge forældre.

F har bl.a. oplyst,

at kommunens afgørelse om, at der skal laves en børnefaglig undersøgelse udelukkende er truffet, fordi P har været i børnehuset på baggrund af de falske anklager om evt. seksuel misbrug. Dette skal kommunen gøre iht. Servicelovens § 50 b

at M forsøger at bruge hans straffehistorik til at forbedre sin egen sag om at kunne flytte med P og flytte Ps skole

at politiet omgående stoppede efterforskningen og lukkede sagen om seksuelt overgreb mod P, da de har vurderet, at der på ingen måder er foregået noget, som på det mindste grundlag kan mistænkeliggøre ham

at videoafhøringen af P varede i over 2 timer og sagsbehandleren fra kommunen deltog og sagsbehandleren har til ham oplyst, at P intet sagde, der berørte noget af seksuel karakter eller mistænkeliggørelse af ham

at P bliver skadet af videoafhøringerne, samtale i kommunen, børnefaglig undersøgelse, samt at blive holdt væk fra ham

at P på det første samvær efter samværsafbrydelsen var mere end glad for at se ham og havde tydeligt savnet ham

at P gav på det første samvær gav udtryk for at glæde sig til at kunne have samvær med forældrene lige meget

at samtlige anklager og bekymringer fra M er tilbagevist af myndighedernes undersøgelser

at M konfliktoptrapper i den grad via sin advokat ved til stadighed at forsøge at skabe og fastholde et billede af ’den dårlige far’, ved at inddrage ikke relevante oplysninger og hun prøver at fordreje disse i sin favør i forhold til flytningen

at det er vigtigt for et barns udvikling og velvære, at det bevarer dets tilknytning til begge forældre, så længe barnet befinder sig i et trygt miljø, hvilket P har hos ham at han den 23. januar 2020 tog hen til Ps skole, for at se P og få et kram, da M havde nægtet udlevering til samvær fra den 15. januar 2020 og Ms beskrivelse af  situationen er ikke korrekt og understøttes ikke af vidner eller andet

at han bor tæt på Ps skole, i modsætning til M og han vil derfor bedre kunne understøtte de vante rammer og Ps mulighed for at være sammen med sine venner

at M har givet udtryk for samarbejdsproblemer med sagsbehandleren i X kommune

at M har givet udtryk for at ville skifte Ps skole

at han oplever, at M inddrager Pi forældrenes konflikt, som hun selv optrapper, og omtaler ham negativt overfor P

at M har selvmedicineret sin ADHD med brug af hash, også når hun har været alene med P,

at P har fortalt ham, at M fortæller hende, at han ikke kan lide hende, og at han ikke elsker hende

at hans familie og kæreste oplever P meget ked af det, når hun skal hjem til M og sker der direkte overlevering, løber P væk, gemmer sig og begynder at græde, fordi hun ikke vil med M

at M tidligere har slået ham og truet ham, bl.a. med, at han aldrig mere ville få Pat se

at der på trods af dommene om blufærdighedskrænkelser fra 2014 og 2018 uændret har været samvær i 7/7-ordningen og derfor ikke tidligere har givet anledning til bekymringer fra s side

at P har en rolig og forudsigelig hverdag hos ham og hun opleves som et harmonisk og glad barn at henset til Ms oplysninger om P hjemme hos hende, lyder det til, at P ikke

trives optimalt hos M

at P er meget kærlig og omsorgsfuld og det viser hun ved at ville kysse og kramme; dukker og veninder krammes også at forældrenes samarbejde var upåklageligt frem til Ps  fødselsdag i 2018, hvorefter M afbrød kontakten til ham

at han er uskyldig i de to domme han har fået for blufærdighedskrænkelse

at han aldrig har været voldelig overfor P, hverken fysisk eller psykisk

at han ikke har udsat M for stalking

at han aldrig har ladet P være alene hjemme om natten

at kommunen har kendskab til den børnesagkyndige erklæring, som han selv har fået sendt ind til sagsbehandleren og at P skal til samtale i kommunen i uge 20 og anmoder om, at sagen afventer denne samtale, så der er sket yderligere belysning

M har bl.a. oplyst,

at det på ingen måde kan lægges til grund, at der er tale om falske anklager

om evt. seksuelt misbrug af P

at der ikke er belæg for at tro, at Ps kammerats mor har opfundet historien i sin underretning

at P, efter det første samvær efter samværsafbrydelsen, var meget træt og uoplagt og fyldt af tanker om hvad F har talt med hende om

at F tilsyneladende har involveret P i sit ønske om at ændre samværet tilbage til 7/7-ordningen. P havde herefter igen vandladning i trusserne i skoletiden. P har helt sikkert været på mentalt overarbejde

at hun er bekymret for samværet, dels på grund af underretningen,

dels på grund af det forhold

at F har udvist stor vanskelighed med at tilsidesætte sine egne behov, navnlig af seksuel karakter, når han har haft ansvaret for P og dels på grund af Fss domme for  blufærdighedskrænkelse, som F fortsat nægter og oplever sig uskyldigt dømt i

at navnlig udtalelsen om at P skulle have sagt, ”nogen gange gør det ondt, men kun på pigen, men det hjælper jeg dig med!” giver stor frygt for, at P vil opleve seksuelle grænseoverskridende adfærd, når hun er på samvær hos F

at Fs adfærd på Ps skole i januar 2020, hvor han blokerede alle udgange sammen med sin bror, følger efter hende og P  i sin bil og udviser en stærkt truende adfærd, har skabt frygt hos både hende og P og gør hende bekymret for et samvær for P at Fs tydeligt sætter sine egne behov foran alt andet

at hun henviser til den børnesagkyndige erklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at det ikke kan afvises, at Fs i fremtiden ville kunne komme til at fremstå med tendenser til seksuelt afvigende adfærd og nedsat impulskontrol

at kommunen ikke har arbejdet med sagen i 2 måneder og ikke har

kendskab til P udover videoafhøringen i januar 2020 og forældrenes

oplysninger. Kommunen har ikke kendskab til den børnesagkyndige

erklæring

at der er behov for, at den børnefaglige undersøgelse i kommunen udarbejdes

og at der eventuelt iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse, så sagen belyses ordentligt, inden der eventuelt fastsættes samvær

at skal der fastsættes samvær, bør samværet være overvåget, for at sikre P at hun efter aftale med skolen holdt P fra skolen efter episoden den 23. januar 2020 og P  kom først tilbage, da skolen den 30. januar 2020 ringede og oplyste, at F havde kontaktet skolen og oplyst, at han ikke ville hente P fra skole, før der forelå en afgørelse fra Familieretshuset, hvorefter P kom i skole igen

at det ikke er i Ps interesse, at der fastsættes samvær, men tværtimod er det til fare for P

at P er en glad, smilende og udadvendt pige, som er god til at

indgå i nye relationer, har legekammerater og legeaftaler i skolen

at P er renlig, men kan have uheld i forbindelse med skiftene mellem forældrene

at P ikke ved, hvad hun skal gøre af sig selv, når begge forældre

er til stede

at F bruger Ps samvittighed til at få bekræftet sig selv

at forældrenes samarbejde ikke er godt og hun kan ikke se, at det kan

opbygges igen

at F tager alting meget nært og hun har altid svært ved at sige noget til ham, da han tager det personligt, selvom hun gør det for at inddrage ham eller hjælpe ham

at P har brug for forberedelse, struktur og forudsigelighed

at hun har ADHD i mild grad, men er velmedicineret

at hun får det fysisk dårligt af at være sammen med F og ikke stoler på ham

at hun vurderer, at P skal i et psykolog-forløb og antager, at F  vil være imod dette

at hun oplever, at P er belastet og påvirket af F efter samvær og at han har en grænseløs seksuel adfærd, som kan have store konsekvenser for Ps trivsel, opvækst, udvikling og fremtid

at F kalder P nedværdigende ting

at F under samlivet har skubbet, truet og fastholdt hende

at F under samlivet var meget kontrollerende, manipulerende og ofte påtalte fejl hos hende, samt overbeviste hende om, at hun ingenting var uden ham. Efter samlivsophævelsen fortsatte manipulationen, men kontrollen blev anderledes, hvor han brugte P til at styre hende og hendes liv

at X kommune har givet udtryk for at der var grund til bekymring omkring forholdene hjemme hos F, men der ikke er blevet undersøgt mere end en børnesamtale

at F ikke har noget problem med at starte en konflikt foran P

at hun oplever, at F overvåger hende og P og at hendes familie er bekymret for Fs adfærd og for Ps ændrede  adfærd efter samvær.”

Familieretshuset har supplerende oplyst, at der er indhentet udtalelser fra kommunen

og skolen, som Familieretshuset har modtaget den 14. april 2020, den 14.

februar 2020, den 22. august 2019 og den 18. november 2019. Der er udarbejdet

sagkyndig erklæring, som er modtaget i Familieretshuset den 7. april 2020. Der

er i klagen ikke fremkommet nye væsentlige oplysninger, og Familieretshuset

vurderer derfor ikke, at sagen skal genoptages. Familieretshuset finder heller

ikke grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning, som der er anmodet

om. Der henviser i den forbindelse til Familieretshusets afgørelse af 7. maj 2020.

Familieretshuset har desuden fremsendt et tilrettet samværsdokument, da Familieretshuset ved en fejl har oplyst, at samværet opstarter, som tidligere praktiseret

den 20. april 2020. Der burde rettelig have stået den 20. maj 2020.

Parternes synspunkter

M har i sin klage af 7. maj 2020 anført, at det for det første anføres i samværsdokumentet, at samværet skal opstartes første gang den 20. april 2020. Dette har ingen sammenhæng med, at der fastsættes et samvær der praktiseres fra onsdag i ulige uger til onsdag i lige uger. Al den stund at den 20. april 2020 er en mandag, og i øvrigt er passeret på tidspunktet for afgørelsens dato den 7. maj 2020. I anden række gøres det gældende, at der ved fastsættelse af det samvær der er indeholdt i afgørelse af 7. maj 2020 på ingen måde er taget højde for den alvorlige bekymring der følger af den børnesagkyndige erklæring

udarbejdet vedrørende F af autoriseret psykolog * Endvidere er der på ingen måde lyttet til de reaktioner, som mor har beskrevet P har haft efter samvær med F.

Der ses endvidere heller ikke at blive taget hensyn til den adfærd, som F har udvist i forbindelse med hans fremmøde på Ps skole den 23. januar 2020. Endvidere er Fs oplysninger om, at M skulle være misbruger af hash, skulle have udøvet vold mod ham og at M ikke skulle have reageret på oplysningerne om de domme om blufærdighedskrænkelser der er afsagt over F direkte usande. De fremsatte udsagn er udmærkede eksempler på, hvorledes F er utroværdig.

F har supplerende anført, at det vil være bedst for P, at samværet fastsættes som en 7/7-ordning, som også bestemt af Familieretshuset.  Denne afgørelse er truffet efter nøje belysning af sagen og stemmer overnes med Ps egne ønsker, jf. bilag A, som var en dybdegående samtale med P i Kommunen. Ordningen er startet.

Rettens begrundelse og resultat

Familieretten tiltræder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger

og af de grunde, som Familieretshuset har anført, at der fastsættes midlertidigt

kontaktbevarende samvær mellem P og F  fra onsdag i ulige uger til onsdag i lige uger.

Det af M i klagen af 7. maj 2020 anførte kan ikke begrunde et

andet resultat.

Familieretshuset stadfæster således i det hele Familieretshusets afgørelse af 7.

maj 2020 i det omfang afgørelsen er påklaget til Familieretten.

THI KENDES FOR RET:

Retten stadfæster Familieretshusets afgørelse af 7. maj 2020, således at fastsættes

midlertidigt kontaktbevarende samvær mellem P og F  fra onsdag i ulige uger til onsdag i lige uger.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Kommentar.

En midlertidig afgørelse har jo til formål netop at være midlertidig og gældende, mens selv den egentlige sag kører. Det er mit indtryk fra det mundtlige referat, at Familieretshuset har betragtet sagen som færdigbehandlet der og klar til oversendelse til Familieretten til endelig afgørelse.

Det er oplyst, at sagen på tidspunktet for den midlertidige afgørelse faktisk var oversendt, og at Ms advokat bad om sambehandling i retten af de to sager. Det reagerede Familieretten overhovedet ikke på.

Mit kendskab til sagen beror alene på selve dommen samt en enkelt supplerende information.

Som jeg ser sagen skåret ind til benet, synes situationen at være, at der har været 7/7-samvær i en længere periode. F er ifølge Ms advokat dømt 2 gange for blufærdighedskrænkelse over for andre end P. F har været sigtet for ”et eller andet” i forhold til P, og der har været en underretning fra en anden forælder til et barn i Ps omgangskreds, hvilken underretning er gået på, at P har ytret sig atypisk seksuelt for et barn.

Øjensynlig er der ikke rejst tiltale vedrørende Fs adfærd i forhold til P.

Ps alder fremgår ikke, men indtrykket er, at hun er i det meget tidlige skoleforløb.

Sagen virker ret kompleks.

Det støder mig professionelt, at både Familieretshuset og dommeren bruger begrebet ”kontaktbevarende samvær” i en situation som denne. Kontaktbevarende samvær følger nogle skematiske standarder og vedrører situationer, hvor der ikke er kontakt mellem et barn og en forælder. (forældreansvarslovens § 29a). De formelle retningslinjer for kontaktbevarende samvær følger af §8 i bekendtgørelsen om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Her er højeste kontaktbevarende samvær 2 overnatninger.

Afgørelsen er med andre ord definitionsmæssig ude af trit med reglerne.

Formelt kan såvel Familieretshuset som Familieretten træffe afgørelse om midlertidigt samvær.

I ganske mange situationer oplever man en tendens til at pådutte forældrene en 7/7-ordning i situationer, hvor forældrene f. eks. er på vej til at gå fra hinanden. Man skal jo endelig ikke foregribe noget som helst, vel?

Men det er ikke situationen her. Der synes at være rigtig mange andre og komplicerede facetter, der gør en 7/7 deling mere end tvivlsom. Standardforudsætningerne for 7/7 er åbenlyst ikke til stede, så vidt jeg læser dommens fakta.

Et af de ret store problemkomplekser i sagen synes at være spørgsmålet om grænseoverskridende adfærd. Det er et spørgsmål, der altid har fyldt ret meget i de mere komplicerede samværssager. Helt fra stiftelsen af Landsforeningen Børn og Samvær har vi været stærkt optaget af spørgsmålet. Vores hovedtese om emnet kan du læse mange steder. F. eks. i en artikel fra 2015 ”Hvad gør man, når der er mistanke om vold mod barnet?”. Om det er vold eller seksuelle krænkelser er svaret det samme.

I den pågældende artikel skrev jeg dette:

Danmark er et retssamfund. Vi hylder nogle meget vigtige retsprincipper. Et af disse retsprincipper er, at anklagemyndigheden (politiet) ikke må rejse tiltale, med mindre man er temmelig sikker på, at en tiltale også kan føre til domfældelse. Et af de allervigtigste er, at enhver rimelig tvivl skal komme tiltalte til gode.

Siden 2015 er der sket en hel del. Der er f. eks. kommet en ny bestemmelse ind i forældreansvarslovens § 4a, der siger, at hvis en person er idømt ubetinget fængselsstraf for grov vold, seksualforbrydelser og lignende, er det den absolutte hovedregel, at pågældende ikke kan få tilkendt samvær. Ligeledes er der kommet en bestemmelse ind i straffeloven om psykisk vold.

Disse bestemmelser har til formål at tilkendegive, at vi har at gøre med en adfærd, som på ingen måde er acceptabel.

Formålet er jo ikke at sige, at hvis en person er voldelig eller seksualkrænker, skal vedkommende pr. automatik have samvær, hvis ikke han er idømt ubetinget fængselsstraf.

Jeg kan selvfølgelig ikke læse noget af dommen, hvor jeg kan fastslå det ene eller andet i forhold til Fs faktiske adfærd. Men jeg kan se de advarselslamper, som er tændt i sagen.

Det fremgår, at der ikke har været gennemført en egentlig børnesagkyndig undersøgelse i sagen. Hvorimod der er iværksat en børnefaglig undersøgelse i kommunalt regi.

Med det nye familieretlige system er iværksat et udvidet samarbejde mellem kommunerne og Familieretshuset/Familieretten. Det er både godt og bekymrende. Jeg skrev i høringssvaret i 2018 dette om emnet:

”Vi ser med relativ pæn sympati på den foreslåede model med Familieretshuset, Familieretten og et tættere samarbejde med kommunerne.

”Relativ pæn sympati” dækker over, at det er tiltrængt med massive ændringer af den sagsbehandling, der finder sted i Statsforvaltningen i dag. Desuden bør der bestemt også være større fokus på retssikkerheden, som synes at være en del af bagtankerne i det nye system.

Vi er imidlertid bekymrede over, at det reelt ser ud til, at Statsforvaltningen fortsætter under nyt navn og i virkeligheden med større uigennemskuelig magt uden for domstolskontrol. Endelig har vi overordentlig stor bekymring over kommunernes socialforvaltninger, der i meget vidt omfang fremstår uprofessionelle og uden reel forståelse for dybereliggende psykologiske mekanismer, der præger området for børn, der ikke længere bor sammen med begge deres forældre.”

Både Familieretshuset og Familieretten bør være ekstremt opmærksomme på begrænsningerne i de børnefaglige undersøgelser. Undersøgerne er som nævnt ikke specifikt fagligt kompetente på spørgsmål, der bør indgå i overvejelser om bopæl og samvær. Undersøgelserne i kommunerne har ganske enket et andet formål.

I en sag som denne tænker jeg, at det ville være relevant at gennemføre det, som jeg ynder at kalde ”en psykiatrisk forældreevneundersøgelse”.

Jeg har sådan set ikke fantasi til at forestille mig, at dommeren i denne sag og Familieretshuset for den sags skyld, har tænkt: ”Nå ja. Det kan godt være, at F er problematisk og ”spiser små børn”. Men det går jo nok. Nu sætter vi 7/7 og ser, hvordan det må påvirke barnet.” Nej vel? Man må snarere have tænkt, at det er M, som vildt overreagerer og derfor nærmest udøver sabotage i forhold til forældresamarbejdet.

Alle bekymringer bør tages alvorligt og efterprøves så effektivt, som muligt. Det er næppe en børnefaglig undersøgelse gennemført af en socialrådgiver eller kommunal sagsbehandler. Det er nok heller ikke – i al fald alene – en sædvanlig børnesagkyndig undersøgelse. Derimod er det måske en forældrekompetenceundersøgelse gennemført af en psykiater eller klinisk psykolog.

Afgørelsen virker mærkelig.

Udfordringen for M er, at den kun vil kunne indbringes for landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Viggo Bækgaard

9. juni 2020