Kendelse om 6 overvågede samvær for 3-årig D på baggrund af en børnesagkyndig undersøgelse, Retten i Hjørring 7. januar 2021, utrykt

Kendelse om 6 overvågede samvær for 3-årig D på baggrund af en børnesagkyndig undersøgelse, Retten i Hjørring 7. januar 2021, utrykt

Kendelsen er sammen med den børnesagkyndige undersøgelse modtaget fra M, der er stærkt frustreret over afgørelsen. Jeg kender kun sagen fra de to dokumenter og en kort telefonsamtale.

Det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse, at denne er sat i værk af retten i august 2020 med anmodet om en undersøgelse, som ”skal handle om forholdene omkring Fs) og Ms fordeling af forældremyndighed og samvær.” Det ser ud til at have været eneste opdrag.

Rapporten er på 38 sider. I den samlede psykologiske vurdering anføres følgende:

”Det er vigtigt først og fremmest at understrege, at M og F begge elsker D. D nyder opmærksomheden og kontakten med begge forældre, og alle – herunder X (Ms ægtefælle), morforældrene og farmoren – omkring D ønsker det bedste for ham. Uanset hvor han er, gør de voksne, hvad de kan, og D er heldig at have gode, omsorgsfulde og kærlige voksne omkring sig.

M fremstår som den primære omsorgsperson. Hun skønnes at have en tæt relation til D og formår at møde ham med kærlighed, omsorg, ro og forudsigelighed i betryggende rammer.

F har også noget at byde ind med, men Fs og Ds relation vurderes fastlåst i den nuværende samværsordning, og det skaber usikkerhed om, i hvilket omfang det er muligt at udvikle relationen mellem D og F. Idet samværet hidtil har været begrænset til maksimalt to timer og med deltagelse af andre omsorgspersoner, er det svært på nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt F vil kunne skabe stabile og trygge rammer for D, hvis samværet skal være uden støtte eller udvides til et længerevarende tidsrum.

Det vurderes, at F har tilstrækkelige forudsætninger i forhold til at engagere sig positivt og relevant i samspillet med D og til at kunne prioritere Ds behov over sine egne med den nuværende samværslængde. Det vurderes fortsat usikkert, hvorvidt F kan varetage samværsfunktionen uden støtte og hvorvidt han kan engagere sig positivt og relevant i samspillet med D og til at kunne prioritere Ds behov over sine egne, hvis samværet udvides.

I undersøgelsesperioden blev det fundet relevant at lave en ekstra observation uden deltagelse af de tre bedsteforældre for at belyse F og Ds relation yderligere. Dette blev grundet yderligere Covid-19 restriktioner i undersøgelsesperioden imidlertid ikke muligt at gennemføre. Både M og F  har givet tilsagn om afholdelsen af en ekstra observation og også gerne med afholdelse som et tillæg til undersøgelsen.  M har dog tilføjet, at hun ikke forventer, at D ville følge med til observationen.

På baggrund af dette anbefales at udelade den ekstra observation som en del af undersøgelsen til belysning af relationen mellem F og D. I stedet anbefales det at iværksætte overvågede samvær, hvor muligheden med afholdelse af adskillelige observationer vil kunne imødekomme Ds eventuelle behov for deltagelse af tryghedspersoner i en overgangsperiode. Overvågede samvær vil endvidere kunne belyse udviklingen af relationen mellem F og D samt Fs eventuelle behov for støtte i forbindelse med ændring af den nuværende samværsaftale.

En sådan belysning vurderes også nødvendig for at berolige M, som giver udtryk for at være utryg ved F og hans samvær med D. M skal som Ds primære omsorgsperson være tryg i det samvær, der skal etableres. Det forventes at tage tid og at kræve deltagelse af en tryg voksen i en kortere eller længere periode.”

Uanset hvilket samvær, der fremover skal være, skønnes det at ville være bedre for D, hvis forældrene kunne have et minimalt og afgrænset samarbejde, så Ds  to verdner kunne forenes.

M ville fx kunne støtte både D og F ved at orientere F, om hvad D kan og gør udviklingsmæssigt. Hvis M på sigt kan se, at det er for Ds skyld, at hun skal give information til F om vigtige ting i Ds hverdag, fx pottetræning, spise og soverytme, udvikling og interesser, for at mindske risikoen for, at F møder D misafstemt til samvær, vil det måske kunne motivere hende til et begrænset samarbejde. F udtrykker at være indstillet på at samarbejde med M. F skal forstå og overholde rammerne for den minimale kontakt og respektere, at hun føler sig utryg i forhold til ham og ikke for egen skyld ønsker kontakt med ham.

Hvis det efter denne børnesagkyndige undersøgelse lykkes M (morforældrene) og F fremadrettet at samarbejde omkring Ds trivsel og udvikling, formodes det i sig selv at ville have en positiv effekt på D.

fra Retsbogen:

Der foreligger nu erklæring vedrørende børnesagkyndig undersøgelse, foretaget af psykolog Y.

Vedrørende Ds samvær med F anbefaler psykologen, at der iværksættes overvågede samvær med henblik på at imødekomme Ds eventuelle behov for deltagelse af tryghedspersoner i en overgangsperiode samt belyse udviklingen mellem F og D samt Fs eventuelle behov for støtte i forbindelse med samværet.

F har erklæret sig indforstået med overvåget samvær i en tre måneders periode.

Ms synspunkt er, at der ikke skal fastsættes samvær, subsidiært at et eventuelt samvær skal være overvåget, som anført af psykologen.

Det fremgår, at F efter parternes samlivsophør i december 2018 kun har haft samvær med D under tilstedeværelse af i begyndelsen M og efterfølgende hendes forældre.

Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, barnet ikke har bopæl hos. Afgørelser efter loven skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4.

På baggrund af psykologens anbefalinger finder retten, at der med henblik på afklaring af, hvad der er bedst for D, fastsættes midlertidigt overvåget samvær.

Derfor bestemmes:

D skal i Familieretshuset have 6 overvågede samvær med F én gang hver anden uge. De første to gange har samværet en varighed af 1 time, de næste 2 gange en varighed af 1½ time og de sidste 2 gange en varighed af 2 timer.

Efter de 6 samvær afgiver overvågeren en rapport om sit indtryk af de overvågede samvær, herunder med belysning af Ds eventuelle behov for en tryghedsperson i en overgangsperiode, belysning af udviklingen mellem F og D samt belysning af Fs eventuelle behov for støtte i forbindelse med samværet.

Når der foreligger en tidsplan for de overvågede samvær, berammes nyt retsmøde, som skal afholdes, når samværene har været gennemført.

Kommentar:

Det synes at fremgå af den børnesagkyndige undersøgelse, at der har været både psykisk og fysisk vold i parforholdet. Men det er overordentligt svagt beskrevet og synes i betydelig grad nedtonet.

M ringede mig op forud for, at hun sendte materialet. Af telefonsamtalen fik jeg indtryk af, at den børnesagkyndige var stærkt kritisk over for Fs personlighed men kun rosende over for M. Præcist sådan synes jeg nu ikke entydigt at læse rapporten.

Jeg læser snarere rapporten generelt som en ikke atypisk politisk korrekt ”halleluja-erklæring”.

I telefonen fik jeg indtryk af, at vi havde at gøre med en ”ren sag”, der læner sig entydigt op af de seneste afgørelser om overvåget samvær, som jeg også har lagt op og kommenteret på inden for de seneste par måneder.

Den børnesagkyndige undersøgelse er dateret 26 november 2020. Allerede af den grund kan man ikke tolke kendelsen som antydet foran.

Derimod udtrykker sagen en problemstilling, som jeg ved flere lejligheder har fremhævet.

Senest var jeg inde på det i artiklen ”Er der ikke noget galt i de danske retssale? Refleksioner om magtudøvelse i det danske demokrati.

De børnesagkyndige synes på vej til at få reel ”dommerstatus”. Det er bekymrende.

I den forbindelse skal alle aktører i sagerne være meget opmærksomme på det opdrag, der gives i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse. Så vidt ses er der reelt i denne sag ikke andet opdrag end, at den børnesagkyndige skal handle om fordelingen af forældremyndighed og samvær.

Det er reelt et carte blanche til den børnesagkyndige, som griber den og vurderer sagen ud fra banale forestillinger af politisk korrekthed. Man kan læse, at pågældende skriver, at hvis bare…. – så skal det hele nok gå.

Man kan helt tydeligt se, at Fs evner ikke er superfantastiske. Alligevel skal der selvfølgelig være samvær ud fra den generelle politiske korrekthed.

I en sag som denne mangler man at fundere over det dysfunktionelle parforhold og dets årsager og virkninger også i et fremadrettet perspektiv.

Personligt kan jeg undre mig over, at man har gennemført samvær under undersøgelsen, hvor det ser ud til, at både farforældrene og morforældrene har deltaget. Det giver jo nærmest samværene karakter af en familiefødselsdag.

Et 3-års barn skal selvfølgelig betrygges. Men hvad giver det af reelle vurderingsmuligheder?

Jeg tænker egentlig, at dommeren virkelig skulle have hår på brystet for at gå imod den børnesagkyndiges rapport.

Spørgsmålet er, om retten efter kun 6 overvågede samvær vil have reel mulighed for at vurdere et fremadrettet permanent samvær. Jeg tvivler.

Man skal være opmærksom på to ting i denne fase af sådan en sag.

Den ene er, at kendelsen ikke kan påkæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, jfr. retsplejelovens § 389a. Kærefristen er 2 uger. Samme frist gælder for indsendelse af eventuel ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Den anden er, at en afgørelse om samvær kan fuldbyrdes straks og altså uafhængig af, at afgørelsen indbringes for landsretten, jfr. retsplejelovens § 480, stk. 1, sidste punktum.

M og D synes altså fanget i en fælde.

Jeg slår næsten altid til lyd for, at man i komplicerede sager forsøger at få uddybet forældrenes personligheder som middel til at vurdere det fremadrettede perspektiv i samværsspørgsmålet. Det kan være rigtig svært at komme igennem med sådan et ønske.

Samvær er godt men ikke nødvendigvis for enhver pris. Børn bør ikke være domfældte forsøgsdyr. Dette sagt som gentagelse af, hvad jeg har sagt og skrevet mange gange og uden nogen baggrund for reel vurdering i den konkrete sag.

Viggo Bækgaard

13. januar 2020