Fs samvær med 8 årig D og 12 årig P skulle tvangsfuldbyrdes, TFA 2009/485 ØLK
Fogedens begrundelse.
F har i henhold til Statsforvaltningens afgørelse af 21/7 2006 krav på samvær med børnene S født – – – juni 2000 og D født – – – maj 1996.
På baggrund af samtaler med henholdsvis S og D vurderes det at:
S ikke føler, at han bliver hørt og taget med på råd hos faderen, han har trukket sig tilbage og har opgivet at tale med faderen. Han har ofte ved samvær ondt i maven.
Ud fra en børnesagkyndig vurdering forekommer det væsentligt, at F kommer til at lytte åbent til og forstå sin søns utilfredshed, og at de opnår fælles aftale om rammer og regler for samværet.
D forekommer dybt følelsesmæssigt berørt og føler sig tilsidesat i sit forhold til faderen. Hun oplever sig ikke respekteret, hørt og responderet på af ham.
Ud fra en børnesagkyndig vurdering synes det afgørende for en positiv kontakt mellem D og hendes far, at der forsøges etableret en åben og gensidig dialog mellem dem om samværets omfang, rammer og betingelser.
På den baggrund finder fogedretten, at det for tiden vil stride mod rpl. § 536, stk. 6, at udlevere til samvær.
Landsrettens begrundelse:
Der er hverken efter de afholdte børnesamtaler, eller det i øvrigt oplyste, grundlag for at antage, at udlevering af S og D til samvær hos F vil udsætte børnenes sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, hvorfor
bestemmes:
Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling.
Kommentar:
Landsretten gider ikke høre vrøvl om børn, der ikke vil udleveres. De skal. Man tager yderst begrænset hensyn til børnene selv.
Venligere udtrykt satser landsretten på, at det er de rigtige og hurtige afgørelser, som træffes i statsforvaltningerne.
Konklusion: stol aldrig på at blive reddet af fogedretten.
Viggo Bækgaard