Fortsat 9/5-ordning med P1 og P2 på 6 og 8 år. M havde anmodet om nedsættelse af samværet, Retten i Lyngby 1. september 2020, utrykt

Fortsat 9/5-ordning med P1 og P2 på 6 og 8 år. M havde anmodet om nedsættelse af samværet, Retten i Lyngby 1. september 2020, utrykt

Problemstilling kort:

M havde søgt om ændring af samværet, fordi den mindste af børnene efter hendes opfattelse trivedes skidt med den eksisterende ordning.

Der var børnesamtale med begge børnene forud for hovedforhandlingen.

Den børnesagkyndiges indtryk af P1 på 6 år:

” Ved samtalen med P1 fik jeg fra starten og under hele samtalen indtryk af en følsom og lidt alvorlig – men formentlig også ganske viljestærk – pige, som i situationen havde en fin og alderssvarende social kontaktevne. Hun sad roligt i sofaen, og hun svarede eftertænksomt og troværdigt på mine og dommerens spørgsmål. Hun virkede ikke til at være specielt påvirket af forældrenes konflikter og gav ikke under samtalen indtryk af at være i en loyalitetskonflikt på samme måde som tilfældet var med hendes storesøster. Hun virkede på samme måde som sin storesøster til at have en almindeligt god følelsesmæssig tilknytning til begge forældre, om end hun tydeligt har nogle vanskeligheder ved at håndtere konflikter med sin far. Det var dog ikke mit indtryk, at p1s vanskeligheder med hensyn til at håndtere konflikter med sin far har en karakter og et omfang, som overskygger hendes positive og trygge tilknytning til sin ham. Det vil derfor være min formodning, at F nok kan få gavn af lidt råd og vejledning i forhold til at tackle sine konflikter med P1 på en mere afstemt og hensigtsmæssig måde end, hvad der aktuelt synes at være tilfældet.”

Den børnesagkyndiges indtryk af P2 på 8 år:

” Samtalen med P2 varede ca. tre kvarter, og jeg fik indledningsvis indtryk af en pige, som aktuelt befinder sig i en loyalitetskonflikt mellem sine forældre, hvor hun er påvirket af deres konflikt på en måde, som hun har svært ved at overskue. Hun var således fra starten af samtalen med hende ganske urolig og usamlet, og det var svært for hende at etablere en naturlig og gensidig kontakt, når samtalen bevægede sig ind på spørgsmål omkring omfanget af samvær hos hendes far. Efterhånden – og efter et kvarters tid hvor vi talte om andre ting fra hendes hverdag – kom der dog mere ro over P2, og samlet fik jeg oplevelsen af en pige, som basalt ser ud til at være i en god og alderssvarende udvikling, og som tilsyneladende har en almindeligt god og naturlig tilknytning til begge sine forældre. Der var således ikke noget i det, P2 fortalte, som umiddelbart gav anledning til bekymring for hendes trivsel, når hun er henholdsvis hos sin far eller hos sin mor.”

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af sagen, at M og F siden sommeren 2018 har praktiseret en samværsordning, hvorefter P2 og P1 har samvær med F i ulige uger fra onsdag eftermiddag til den følgende mandag morgen. Ferier og helligdage har parterne delt ligeligt. Kommunen har efter en henvendelse fra Familieretshuset gennemført en § 50 undersøgelse vedrørende P1 og P2, og kommunen har ikke fundet grundlag for at iværksætte foranstaltninger i forhold til pigerne men har tilbudt forældrene et forløb til bedring af deres samarbejde og kommunikation. Det må efter bevisførelsen, herunder parternes forklaringer og indtrykket af børnene under børnesamtalerne, lægges til grund, at forældrene i det daglige kan samarbejde om de praktiske spørgsmål vedrørende P1 og P2, men at forældrene er uenige om, hvorvidt de trives med den eksisterende  samværsordning. Det må endvidere lægges til grund, at P1 og P2 er tæt knyttet til begge forældre og generelt er velfungerende og i god trivsel, men at forældrenes forskellige syn på, hvad der er bedst for pigerne, påvirker dem. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af (børnenes) forhold, finder retten det bedst for (børnene), at den eksisterende samværsordning, som aftalt af parterne under møde i Statsforvaltningen den 2. juli 2018, fastholdes, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 1 og § 4.

Kommentar:

Det er ikke en af de mest epokegørende afgørelser, som bliver truffet ude i Familieretterne. Sagen handlede rent om, at M bad om nedsættelse af den eksisterende 9/5-ordning til 11/3. F påstod frifindelse. Altså ingen diskussion om bopæl eller forældremyndighed.

Jeg kan nævne, at der i sagen blev en lidt heftig kritik fra Ms advokat mod den børnesagkyndige, som deltog i model A-mødet. Den børnesagkyndige var meget og ret typisk for mange børnesagkyndige halleluja-agtig. M fortalte glad og gerne om alt det, der faktisk fungerer. Det affødte så meget halleluja fra den børnesagkyndige, at der slet ikke blev lyttet til Ms beskrivelse af de udfordringer, som havde fået hende til at bede om ændringer.  

Børnesamtalen blev på grund af kritikken afholdt af en anden børnesagkyndig en den, som deltog i det indledende retsmøde.

En sag som denne giver anledning til lidt generelle refleksioner om samværsordningerne.

7/7 deleordninger er ikke en generel hovedregel. Man siger generelt, at 7/7-ordninger fungerer for børn, hvor forældrene bor så tæt på hinanden, at børnene kan have det samme børnenetværk begge steder. Det er den måde, jeg forklarer den generelle hovedregel på. Derudover forudsætter man generelt, at forældrene er knaldgode til at samarbejde om børnene på en måde, så børnene næsten ikke registrerer, at de er det ene eller andet sted bortset fra farven på tapetet i børneværelset.

8/6- ordninger er ikke så almindelige. Ordningen anses som deleordning og stiller næsten de samme forudsætninger, som gælder for 7/7-ordningerne.

Især for mange fædre er det rigtig vigtigt at få deleordning, fordi man så ikke skal betale børnebidrag. Især de bedst lønaflagte fædre har svært ved at acceptere børnebidragsreglerne, hvilket faktisk er ganske forståeligt.

Du kan læse meget mere om børneøkonomi i denne artikel.

For mange børn har det reel betydning, at der er en slags fast base hos den ene af forældrene.

De bedst fungerende forældre, der erkender, at deleordninger ikke er udpræget bedst for børnene, kan med stor fordel bruge 9/5-løsninger. Det er en ordning, som typisk indebærer, at der er samvær hver anden uge fra onsdag med afhentning i institution/skole til mandag med aflevering samme sted. Husk at vi tæller overnatninger, når vi snakker om de forskellige løsninger.

Min generelle erfaring er, at de bedste ordninger indrettes sådan, at der er både ”hverdag og fest” hos begge forældre. Man kan også sige det på den måde, at begge forældre har ansvar for helt almindelige hverdage med skole og institution.

10/4 ordninger, som jo så typisk er fra torsdag til mandag, indeholder principielt de samme forudsætninger, bortset fra, at fredag for mange er og bliver begyndelsen til weekenden på godt og ondt.

11/3 og 12/2 ordninger er mest for de forældre, som bor langt så fra hinanden, at det er praktisk umuligt at hente og bringe i institution og for børn, som af forskellige årsager fungerer knap så godt med den ene forælder.

Den sag, der her giver anledning til disse generelle bemærkninger, illustrerer, at det kan være svært at få ændret allerede eksisterende ordninger. Børnesamtalerne illustrerer, at børn generelt er meget loyale over for begge forældre. Når de kommer til sådan en samtale, vakler de ofte i forhold til det, som de måtte have givet udtryk for over for den ene forælder.

I den konkrete sag kan man for det første antage ret sikkert, at M indleder sagen, fordi børnene og især den yngste, har givet udtryk for ønske om ændringer og signaleret en eller anden form for dårlig trivsel. En M starter ikke en dyr retssag uden fri proces bare for sjov eller for at chikanere.

Når det er sagt, er det på baggrund af de konkrete forhold, herunder ikke mindst børnenes udsagn under børnesamtalerne, ikke et vildt overraskende udfald, om end der også var konkrete forhold, der godt kunne have bevæget dommeren mod en skepsis over for den gældende ordning.

Viggo Bækgaard

3. september 2020