Eneforældremyndighed over D1 (12 år), D2 (11 år) og P (næsten 6) tillagt M og ikke samvær med F, Roskilde Ret 23/5 2025, utrykt

Eneforældremyndighed over D1 (12 år), D2 (11 år) og P  (næsten 6) tillagt M og ikke samvær med F, Roskilde Ret 23/5 2025, utrykt

Byrettens begrundelse:

Familieretten lægger til grund, at M stedse har været (børnenes) primære omsorgsperson, og at F det seneste år ikke er mødt op til nogen samvær og ikke har haft nogen kontakt med børnene, der på nuværende tidspunkt alle er i en positiv udvikling. 

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder om samarbejds- og kommunikationsvanskelighederne mellem parterne, sammenholdt med oplysningerne om (børnenes) aktuelle situation og behov og hensynet til at sikre den fornødne kontininuitet og tryghed i hverdagen, herunder i forhold til beslutninger om børnesagkyndige undersøgelser og behandling, finder familieretten, at der er sådanne konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke fremadrettet vil kunne samarbejde om (børnenes) forhold til deres bedste, at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, og at dette vil være bedst for (børnene). 

Familieretten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at det vil være bedst for (børnene), at forældremyndigheden tillægges M alene, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4, og at de for tiden ikke har samvær med F, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4. 

Ms påstande tages derfor til følge. 

Kommentar:

Det er en sag, jeg har været involveret i helt fra starten, der i den sammenhæng er fra 23, september 2021. Det gik fuldstændig galt helt fra starten på grund af myndighederne, som simpelthen ikke ville lytte og forstå,.

Vi har været igennem alle tænkelige og forfærdelige scenarier.

Læs den lange midlertidige afgørelse fra 2024 med kommentarer.

Viggo Bækgaard

23. maj 2025