Eneforældremyndighed til M over næsten 5-årig D, Københavns Byret 7. november 2017, utrykt

Eneforældremyndighed til M over næsten 5-årig D, ØLD 22. januar 2018, utrykt

 Byrettens begrundelse

Efter § 11 i forældreansvarsloven kan retten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Det fremgår af de afgivne forklaringer og de fremlagte dokumenter, at der har været konflikter mellem sagsøger og sagsøgte siden Ds fødsel. Det fremgår af de fremlagte dokumenter, at parternes konflikt også omfatter myndighedernes sagsbehandling og afgørelser, herunder spørgsmålet om iværksættelse af relevante tiltag for D og begge forældre.

Det fremgår af forældrekompetenceundersøgelserne vedrørende sagsøger og sagsøgte, daterede 24. maj 2017 og 23. maj 2017, blandt andet, at D er et bahandlingskrævende barn, som har behov for støtte til at udvikle sin psykiske struktur på en helt grundlæggende måde i et roligt, forudsigeligt og indfølende miljø. Det fremgår endvidere, at det blandt andet er anbefalet, at Ds mor bør tilbydes støtte til at udvikle sin forældrefunktion ved psykolog, og at Ds far bør tilbydes støtte til sin forældrefunktion ved psykolog.

Det fremgår videre af de afgivne forklaringer og fremlagt dokumenter, at D er knyttet til sin mor, hos hvem han har boet siden sin fødsel.

På denne baggrund finder retten det godtgjort, at sagsøger og sagsøgte ikke kan samarbejde om D, som ville være det bedste for D, men at konflikterne er på et sådant niveau, at dette skaber et for D uroligt, uforudsigeligt og ikke indfølende miljø. Herefter og henset til, at det videre arbejde med sagsøger, sagsøgte og D, og som skulle være et resultat og en fortsættelse af forældrekompetenceundersøgelserne, er standset, jf. sagens bilag 9, samt det fremlagte som sagens bilag 10, finder retten, at der i denne sag er holdepunkter for at antage, at forældrene heller ikke fremover kan samarbejde om Ds forhold til Ds bedste.

Da D hele sit liv har boet hos sagsøger vil det være bedst for D -der derved kan bevare sin base i det for ham kendte og i et fremover mere roligt og forudsigeligt miljø – at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges sagsøger, M alene.

Retten bemærker hertil, at D og Ds far ved denne afgørelse fortsat vil have krav på samvær.

Landsrettens begrundelse:

Også efter bevisførelsen for landsretten findes forældrenes forhold siden Ds fødsel i udpræget grad at have været præget af konflikt, gensidige beskyldninger og mistillid, herunder med hensyn til den anden parts evne til at tage vare på Dr. Efter det, som M har forklaret, har parterne fortsat kun meget lidt kontakt og samarbejder
heller ikke om Ds forhold.

Efter bevisførelsen findes der at være behov for at sikre D stabile rammer, så han kan få den nødvendige hjælp til at udvikle sig.

Landsretten tiltræder på den baggrund, at det er bedst for D, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges M, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.
Landsretten stadfæster derfor dommen.

Kommentar:

Sagen blev meget langvarig, fordi der under byrettens behandling var indledt en forældreevneundersøgelse af begge forældre. Den forelå allerede i maj 2017, men sagen blev først gennemført i byretten i november. Derfor godt, at landsrettens behandling var så hurtig.

Det er derudover en sag, som var stærkt præget af Fs ualmindelig mange klager undervejs særligt i forhold til socialforvaltningen. De sociale myndigheder har tydeligt været “bange” for Fs klager, hvilket har forhindret og forplumret en ordentlig varetagelse af Ds særlige behov. Det må forventes ændret nu, hvor M har eneforældremyndigheden.

Viggo Bækgaard
T