Den fælles forældremyndighed over P1 (9 år), P2 (5 år) ophæves og tillægges M alene. Der fastsættes for tiden ikke samvær. Psykisk sygdom hos F med længerevarende indlæggelse, Retten i Glostrup 27. august 2025, utrykt
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af forældreansvarslovens § 1, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række i alle forhold, som er omfattet af loven.
Det fremgår videre af forældreansvarslovens § 4, at afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold, og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste endvidere inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre.
Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om forældremyndigheden, træffes der afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf . forældreansvarslovens § 1 1.
Det følger af forældreansvarslovens § 19, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos .
Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse herom, og samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, og fastsættelse af samvær kan afslås, jf . forældreansvarslovens § 21 .
Parterne har fælles forældremyndighed, og familieretten lægger efter sagens oplysninger til grund, at der ikke er aktuelle uenigheder om forældremyndighedsspørgsmål vedrørende P1 og P2.
Familieretten lægger efter sagens oplysninger til grund, at F i længere perioder har været psykisk ustabil, og at han som følge heraf har været hospitalsindlagt på psykiatrisk afdeling i længere perioder, hvor familieretten efter det oplyste må lægge til grund, at det ikke har været muligt for parterne at have en relevant dialog om børnenes forhold. F blev efter det oplyste senest indlagt på psykiatrisk afdeling i juni 2025, hvor han fortsat var indlagt den 9. juli 2025, og hvor det blev oplyst, at han tidligst ville kunne gennemføre et retsmøde om flere måneder.
Familieretten finder efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, herunder det om F oplyste, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde de om P1 og P2s forhold til deres bedste, og at det er bedst for P1 og P2, at den fælles forældremyndighed ophæves .
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 1 1, 2 . pkt., j f. § 1 og § 4 .
M er P1 og P2s primære omsorgsperson.
Herefter og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger i øvrigt, finder familieretten, at det er bedst for P1 og P2, at M får forældremyndigheden alene.
Efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, herunder navnlig det op lyste om Fs aktuelle psykiske tilstand, finder familieretten, at det er bedst for P1 og P2, at der for tiden ikke fastsættes samvær med F.
Familieretten bemærker i tilknytning hertil, at familieretten efter sagens forløb og det oplyste om Fs psykiske tilstand og den usikkerhed, der foreligger i forhold til en bedring heraf, at der for tiden heller ikke er grundlag for at fastsætte overvågede samvær i Familieretshuset.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 1 9 og § 2 1 , j f. § 1 og § 4 .
Byrettens resultat:
Den fælles forældremyndighed over P1 (9 år) , P2 (5 år) ophæves og tillægges alene .
Der fastsættes for tiden ikke samvær.
Ingen af parterne betaler omkostninger.
Kommentar.
Jeg har repræsenteret F gennem et næsten 2 år langt forløb. Det er evident, at F er psykisk syg og har været det stort set fra starten af sagen. Indtil sygdommens udbrud praktiserede de en 7/7-ordning.
Når man kender mig som ”holdningsadvokat”, kan man formentlig godt tænke, hvorfor jeg vælger at følge sådan en sag så længe.
Forklaringen er såre simpel. Jeg har dels haft en klient, der har fulgt mine råd og anvisninger gennem hele forløbet og ikke mast unødigt på. Mindst lige så vigtigt har det været, at farforældrene har været meget tæt på, og at de gennem forløbet har haft en ganske fornuftig relation og samarbejde med M, der har betydet reel kontakt for børnene til farforældrene og dermed til Fs del af familien.
Der har også i perioden været en vis direkte kontakt mellem F og pigerne; herunder jævnlig videokontakt. Der har også i forløbet været fastsat overvågede samvær, som imidlertid ikke har kunnet gennemføres grundet Fs sygdom og indlæggelser.
Som Fs advokat har jeg forsøgt og med noget held at få udskudt sagen i håb om stabilisering. M er egentlig meget forståeligt blevet usikker og utålmodig og har presset på for en afgørelse.
Der er domme, som er helt urimelige og forkerte.
Der er domme, som overrasker.
… Og så er der jo også domme, som næsten ikke kan være anderledes.
Her kunne man i det mindste argumentere for fortsat fælles forældremyndighed, hvad jeg selvfølgelig gjorde. Dommerens præmisser tager grundig stilling til netop det argument.
Det er næppe en dom, der finder vej til landsretten.
Viggo Bækgaard
28. august 2025