Ophævelse af fælles forældremyndighed over 10 ½ årig P1 og 7½ årig P2. Ikke samvær for P1. For P2 fastsættes 6 overvågede samvær a´ 1½ time og derefter samvær lørdag i lige uger fra kl. 10 til kl. 14 med afhentning og aflevering på * hovedbibliotek, ØLD 13. december 2023
Byrettens begrundelse (Retten i Glostrup).
Det følger af forældreansvarslovens § 1, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række i alle forhold, som er omfattet af loven, og det følger videre af lovens § 4, at alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og familieretten skal have fo-kus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare.
Det fremgår af forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., at den fælles forældremyndighed kun kan ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Familieretten lægger efter sagens oplysninger og parternes forklaringer til grund, at parterne har et konfliktfyldt forhold, og at konfliktniveauet mellem parterne er højt.
Efter en samlet bedømmelse af parternes konfliktfyldte forhold, parternes forklaringer og sagens oplysninger i øvrigt, herunder Fs uhensigtsmæssige sms’er til M efter de overvågede samvær i Familierets-huset, finder familieretten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke vil kunne samarbejde om P1 og P2s forhold til deres bedste, og at det er bedst for P1 og P2, at den fælles forældremyndighed ophæves.
P1 og P2 bor hos M, og M er P1 og P2s primære omsorgsperson. Forældremyndigheden over P1 og P2 tillægges derfor M.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Det følger af forældreansvarslovens § 19, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Det fremgår videre af § 21, at der efter anmodning træffes afgørelse om samvær, hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær.
Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, og fastsættelse af samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves.
P1 er i dag 10 år, og P2 er 7 år. P1 og P2 havde efter det oplyste forud for de overvågede samvær i Familieretshuset i marts til juni 2023 ikke haft samvær med F i flere år.
P1 har vist stor modstand mod samvær med F, og familieretten finder efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, herunder navnlig oplysningerne om P1, at det vil være bedst for P1, at der ikke for tiden fastsættes samvær med F.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4.
P2 har deltaget i overvågede samvær med F, og det fremgår af Familieretshusets rapport fra de overvågede samvær blandt andet, at det er indtrykket, at der for P2 ses et udviklingspotentiale i, at kontakten mellem hende og F fortsat udvikles i et roligt og gradvist tempo. Det er videre indtrykket, at P2 fortsat har behov for støtte til at indgå i kontakten med F, men at der kan arbejdes på, at M ikke er til stede i lokalet. Det er gennemgående indtrykket, at F formår at skabe et behageligt samvær for P2, og at der ses nogle tegn på en begyndende relation.
På denne baggrund og efter oplysningerne om P2 og F finder familieretten, at det vil være bedst for P2, at hun får ret til samvær med F.
Familieretten finder efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, herunder oplysningerne om P2 og oplysningerne i rapporten fra de overvågede samvær i Familieretshuset, at samværet bør fastsættes således, at der først er 6 overvågede samvær af typen overværet samvær i Familieretshuset af 1½ times varighed med et interval af omkring 14 dage efter Familieretshusets nærmere tilrettelæggelse.
De overvågede samvær af typen overværet samvær har til formål at udbygge relationen mellem P2 og F.
Herefter skal P2 have ret til samvær med F hver anden lørdag fra kl. 10.00 til kl. 14.00 som nedenfor bestemt.
Familieretten finder efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, at der ikke for tiden er grundlag for at fastsætte samvær for P2 i yderligere omfang.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4.
Familieretten finder ikke grundlag at træffe afgørelse om, at samværet ikke skal kunne fuldbyrdes straks.
Samværet kan derfor fuldbyrdes straks, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1, 3. pkt.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Byrettens resultat:
Eneforældremyndighed til M.
Ikke samvær mellem P1 og F
6 Overvågede samvær af typen ”overværet samvær” for P2 og derefter samvær hver anden lørdag fra kl. 10 til kl. 14.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Den tidligere fremsatte anmodning om gennemførelse af børnesagkyndig undersøgelse imødekommes derfor ikke.
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
Resultat landsretten: ren stadfæstelse.
Kommentar:
Den oprindelige kommentar til byretsdommen – kommentar til landsretsdommen derefter:
Det er normalen i stort set alle forældreansvarssager, at forældrene begge siger ”det rigtige” i retten. F udtrykte således et stort ønske og villighed til at samarbejde om alt og fremhævede, at han jo for eksempel havde medvirket til udstedelse af pas. Det fremgår dog af en retsbog fra et tidligere retsmøde i sagen, at F underskrev blanketten i selve retsmødet, da M hev blanketten frem.
Jeg må ærligt vurdere, at det faktum havde betydning for vurdering af sagen om forældremyndighed. Dommeren fremhævede dog også nogle ”uhensigtsmæssige sms’er” fra F til M som delbegrundelse for det dårlige samarbejde.
Dommen bekymrer mig ærlig talt for så vidt angår P2, der nu skal i overvåget samvær nogle gange efterfulgt af mere rigtige om end kortvarige samvær.
Parterne gik fra hinanden i 2018 og har stort set været i konflikt om børnene siden da.
Det er utvivlsomt, at P1s vægring har været massiv og altså er efterkommet af retten. Det er lige så utvivlsomt, at P2 har udvist en vis nysgerrighed, som M under sagen tillagde gaver givet under de overvågede samvær.
Følg eventuelt dette link for at få forklaret forskellen på de forskellige overvågede samvær.
Jeg har ganske ofte her på hjemmesiden kritiseret den herskende tendens til at fastsætte overvågede samvær. Mit synspunkt er, at retterne med den type afgørelser i strid med intentionerne i forældreansvarsloven medvirker til at holde konflikter i kog og trække sagerne i langdrag. Om det emne kan du læse meget mere via dette link om tryghedspersoner omkring overvågede samvær. Her omtaler jeg de generelle problemstillinger særligt i det brev, der ligger fra mig til Familieretshuset.
Det konkrete resultat er med stor sikkerhed, at begge piger og M bliver fastholdt i en reelt uønsket kontakt fra F i en uoverskuelig fremtid.
Om landsretsdommen:
Det var F, som ankede sagen. Hverken M eller jeg var særlig begejstrede
for byretsdommen, men vi valgte i første omgang ikke at anke. Mit synspunkt,
som M godt forstod, var, at det vigtigste for børnene nok i virkeligheden var
om muligt at få ro på. Så måtte vi afvente, hvordan det ville forløbe med den
lilles overvågede samvær og tage det derfra.
Under ankesagen nedlagde vi selvfølgelig påstand om stadfæstelse for så
vidt angår forældremyndigheden, hvilket vi fik medhold i.
Til gengæld nedlagde vi påstand om ikke-samvær for begge børn, idet den
mindste efterfølgende har “fortrudt” sin interesse i lyset af, at den
store ikke skal i samvær.
Derudover procederede jeg på, at dommen er “tåbelig” i den
forstand, at det ikke giver mening at fastsætte 6 overvågede samvær efterfulgt af “uendelige” om end kortvarige samvær.
Endvidere bad jeg landsretten om i givet fald i det mindste i præmisserne
at tilkendegive “forståelse” for, at M under de givne omstændigheder
ikke skal agere tryghedsperson.
Et af mine argumenter gik også på, at byrettens model i virkeligheden
fastholder børnene i en efterhånden mangeårig klemme.
Ingen af delene “gad” landsretten altså forholde sig
til.
Nu kan du så tænke, hvordan i alverden jeg kan være “sur/vred”,
når jeg har fået næsten medhold i en sag, vi valgte ikke selv at anke.
Viggo Bækgaard
13. december 2023