Om tryghedsperson til overvåget samvær.
Jeg har beskæftiget mig indgående med forældreansvarsproblematikken lige siden, vi startede Landsforeningen Børn og Samvær i 2000.
Mange har hørt min morbide metafor, hvor jeg siger, at nogen gange kan man som bopælsforælder opleve sig som de jødiske kvinder i koncentrationslejrene under anden verdenskrig. De skulle holde børnene i hånden som tryghedspersoner på vej til gaskamrene.
Jeg har haft en disput med Familieretshuset om tryghedsperson til børnene i forbindelse med overvåget samvær. Den udveksling sætter egentlig min metafor lidt i relief.
Mit synspunkt var og er, at det godt kan være rimeligt, at et barn ikke skal gå alene ind til et overvåget samvær men have en “tryghedsperson” med. Men der er objektivt situationer, hvor forældrenes indbyrdes relationer er så dårlige og bopælsforælderen så bange, at det ikke giver mening, at det er bopælsforælderen, som deltager.
Som du kan se af den korrespondance, jeg linker til, synes “systemet” vist nærmest, at det forstår man godt. Men man dækker behørigt over medarbejderen og vælger at misforstå, at der var tale om en person fra Børns Vilkår, som barnet rent faktisk kendte.
Budskabet synes altså at være, at bopælsforælderen ikke behøver selv at stille op som tryghedsperson.
Til Familieretshuset om tryghedsperson
Fra Familieretshuset om tryghedsperson
Viggo Bækgaard
26. maj 2023