Vi har ikke hemmelig retspleje i Danmark – og en advokat skal selvfølgelig sørge for, at modparten bliver orienteret om henvendelser til myndigheder. Advokaten må heller ikke snakke med børnene i sagen.
Jeg bliver i dag opmærksom på en ny kendelse fra Advokatnævnet, som det kan være relevant at være opmærksom på. Jeg ved, at der også er kolleger til mig, som læser denne hjemmeside. Det var en generel overskrift om noget andet, der fik mig til at gå ind på nævnets hjemmeside, hvor jeg støder på afgørelsen.
Lad mig starte dette lille indlæg med at fortælle, hvad man rigtig tit oplever som advokat i disse sager, hvis modparten ikke har advokat på. Jeg oplever det ikke helt sjældent både i familieretshuset og i ”fogedretten”.
Når mødet er færdig, forsøger parten somme tider at ”blive tilbage” for lige at sige et eller andet ”fortroligt” til myndigheden. Formålet er selvfølgelig at få sagt noget giftigt, som den anden ikke lige kan komme til at svare på.
Sandheden er selvfølgelig, at både sagsbehandlere i Familieretshuset og dommere er så rutinerede, at de ikke bider på den slags forsøg.
Hovedpointen er, at vi selvfølgelig ikke har hemmelig retspleje i Danmark. Retten og Familieretshuset skal selvfølgelig ikke have noget, som den anden part ikke er bekendt med, at retten har fået.
I den sammenhæng giver det ofte anledning til kollegiale bekymringer, når det fra en børnesamtale bliver nævnt, at der er noget, som barnet har sagt, som det ikke ønsker videregivet. Det kan rent faktisk godt blive til et eksempel på noget, der ligner hemmelig retspleje.
Altid kopi til modparten.
I den pågældende sag, havde advokaten sendt indlæg og bilag til Familieretshuset uden at sende det til modparten. Modparten var ikke repræsenteret ved advokat i forløbet i Familieretshuset.
Det er eller burde i al fald være børnelærdom for advokater, at man selvfølgelig skal sende kopi til modparten. Konkret havde advokaten åbenbart forbrudt sig mod den ”børnelærdom” tidligere, hvorfor hammeren faldt ret hårdt.
Ofte har man som advokat kontaktoplysninger også på modparter, som ikke har en sagsrepræsentant. Reglen er, at man selvfølgelig skal sende til partsrepræsentanten, hvis der er en sådan eller til parten direkte, hvis ikke der er en sådan.
Selv har jeg et par gange været ude for ikke at have kontaktoplysninger. I de situationer har jeg skrevet til Familieretshuset og bedt dem om at videresende.
Konkret var henvendelsen fra advokaten sendt via Familieretshusets digitale platform. Advokaten forsvarede sig med, at hun (måske ikke = nok ikke) havde bedt Familieretshuset om at sende videre til modparten.
Advokatnævnets bemærkninger forekommer i al fald mig uheldige. Man skriver sådan:
”Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at det påhviler en advokat at undersøge modpartens repræsentationsforhold, og at tvivl om repræsentationsforhold ikke fritager fra forpligtelsen til at orientere modparten, ligesom forpligtelsen som udgangspunkt ikke kan videredelegeres til den myndighed, henvendelsen er sendt til.”
Umiddelbart betyder det, at jeg i den nævnte situationer har ”forbrudt mig”. Jeg finder personligt tilføjelsen uheldig. Hvis ikke man har en mailadresse, er alternativet jo at sende med snail mail DAO. Det kan tage op mod 14 dage, og vi hører jo, at en del breve ender i en affaldsbunke et eller andet sted. Da parternes kommunikation med myndigheden er digital, og da myndigheden kan sende til alle via eboks, burde det efter min opfattelse være godt nok at gøre opmærksom på forholdet og satse på, at (her Familieretshuset) sørger for den anmodede videresendelse.
Det skal lige understreges, at det vist er alment anerkendt, at man ikke behøver at sende besked til modparten i retssager, der forberedes på minretssag.dk. Her er systemet jo, at kommunikationen er digital, og at portalen automatisk orienterer parterne om nyt.
Advokaten må ikke have en samtale med et barn uden begge forældres samtykke.
Også her har vi et spørgsmål, der burde sige sig selv.
Advokatnævnets begrundelse:
Advokatnævnet lægger til grund, at advokat X den […] 2025 blev kontaktet telefonisk af den […]-årige datter, og at kontakten skete med bistand fra farens moster. Nævnet lægger endvidere til grund, at samtalen var af en vis varighed, og at den overordnet havde det indhold, som er gengivet i advokat Xs indberetning af […] 2025 til [kommunen].
Advokatnævnet finder på baggrund af samtalens indhold som gengivet i indberetningen af […] 2025, at advokat X har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Advokatnævnet har lagt vægt på, at advokat X burde have afstået fra at føre en længere telefonsamtale med parternes datter, idet hun måtte have indset, at der var risiko for, at datteren kunne blive påvirket af samtalen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at i stedet for at orientere modparten om henvendelsen foretog advokat X Øster indberetning til [kommunen].
Moralen er, at en advokat selvfølgelig ikke må tale med børnene i en forældreansvarssag, hvis ikke begge forældre har samtykket i det. Det er logik for perlehøns, som selv de fleste forældre godt er klar over.
I mit eget virke husker jeg ærlig talt kun 2 tilfælde, hvor en klient er troppet op hos mig med et relativt stort barn, som i begge tilfælde blev sat ud i venteværelset, mens jeg talte med klienten.
Viggo Bækgaard
15. juni 2026