Udgift til lægeerklæringer, der ifølge moderen skulle dokumentere, at barnet ikke kunne udleveres til samvær, kunne ikke anses for afholdt med føje, og kunne derfor ikke refunderes under bevilget fri proces – Fuldmægtigen – VLK af 8. januar 2010.
F havde indgivet anmodning om fuldbyrdelse af samvær overfor M. M var meddelt fri proces under fogedsagen, jf. retsplejelovens § 500, stk. 2. I den beskikkede advokats salærindstilling var der anmodet om godtgørelse af udgifter til indhentelse af lægeerklæringer af 29. maj og 4. september 2009 fra barnets læge på henholdsvis 425 kr. og 500 kr. Fogedretten havde truffet afgørelse om, at samværet skulle fuldbyrdes. Af sagen fremgik, at M flere gange tidligere havde misligholdt samværsresolutionen og var senest pålagt en tvangsbøde på 1.000 kr.
Fogedretten anførte blandt andet:
»…
Retten finder ikke, at udgifter til lægeerklæringer, som bevis for ikke at efterkomme bestemmelser om samvær, er udgifter der med føje er afholdt til sagen for fogedretten, men derimod en udgift rekvisita generelt må påregne at skulle betale hver gang der ikke sker udlevering, såfremt hun ønsker at sikre sig bevis for, at hun ikke misligholder afgørelserne om samvær som er fastsat for [F]. Da udgifterne til lægeerklæringer ikke anses afholdt med føje i forbindelse med fogedsagen vil disse udgifter ikke blive erstattet af statskassen [jf. retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 3, red.]…«
Landsretten stadfæstede.
Kommentar:
Det er en omkostningsafgørelse, men, sagen viser, at der bliver mindre og mindre plads for dokumentation af de problemer, som en bopælsforælder ønsker at bevise.
Oplysningsniveauet bliver ringere og ringere i mange sammenhænge.
Viggo Bækgaard