To børn på 5 og 7 år i deleordning blev ikke bopælsmæssigt flyttet fra M til F, TFA 2017/376 VLD

To børn på 5 og 7 år i deleordning blev ikke bopælsmæssigt flyttet fra M til F, TFA 2017/376 VLD

Byrettens begrundelse

Efter bevisførelsen, herunder navnlig på grundlag af de foreliggende undersøgelser, der er foretaget i medfør af servicelovens § 50, må retten lægge til grund, at det største problem for børnene er det manglende samarbejde og den vedvarende konflikt mellem parterne. Retten bemærker i denne forbindelse, at tiltag med skriftlig kommunikation mellem parterne tilsyneladende har forbedret forholdet i nogen grad.
Efter det foreliggende må retten lægge til grund, at begge parter har et behov for at blive tilbudt støtte og hjælp for at kunne imødekomme børnenes behov og hver især danne en hensigtsmæssig relation til dem.

I denne situation ser retten ikke noget formål i at flytte bopælen fra den ene forælder til den anden, da det efter det foreliggende ikke er børnenes bopæl, men parternes konflikt og kompetencer, der er det reelle problem.

Som følge af det anførte tages M’s påstand om frifindelse til følge.

Landsrettens begrundelse

Efter de oplysninger, der foreligger for landsretten, herunder indholdet og resultatet af kommunens undersøgelser og navnlig indholdet af den børnesagkyndige erklæring, der er indhentet under ankesagen, lægges det til grund, at børnene er nært knyttet til begge forældre. Børnene er tydeligt præget af konflikten mellem forældrene, og de trives ikke i den nuværende deleordning, hvor de i større eller mindre omfang inddrages i konflikten, og hvor der er stor forskel på opdragelsesmetoder og indsigt i og håndtering af børnenes behov. Af hensyn til børnene er det afgørende, at der skabes ro og faste rammer omkring dem i en ordning, hvor forældrene ikke modarbejder hinanden, men forsøger at samarbejde om børnene, så de igen kan komme i trivsel. Det lægges endvidere til grund, at der ikke er noget hold i beskyldningerne mod M for vold mod børnene.

Efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring må det videre lægges til grund, at M er den af forældrene, som bedst vil kunne skabe faste rammer for børnene og sikre den fornødne ro omkring dem. F er så påvirket af konflikten mellem parterne, at han ikke er i stand til at se børnenes reelle problemer og behov og varetage deres tarv ved den fornødne rammesætning.

Det vil derfor være bedst for børnene, at de har bopæl hos M.

Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.