The Menendez Brothers
En anmeldelse/anbefaling af en dokumentar på Netflix
Viggo Bækgaard, advokat (H) – mediator
En anbefaling især til professionelle (advokater, psykologer, dommere, sagsbehandlere, socialrådgivere og andet godtfolk).
Jeg læste for nogle dage siden en artikel om sagen og dokumentaren og tænkte, at den måtte jeg se.
Min bedre halvdel (og sekretær) Sussanne så med lidt men greb så strikketøjet. Da jeg havde set den færdig, spurgte hun, hvorfor jeg dog blev ved med at se den. Det er jo ikke i Amerika og ikke sådan, det foregår i Danmark.
På en måde har hun jo ret. Men menneskelige følelser og reaktioner er universelle. Systemers lukkede øjne er såmænd heller ikke kun amerikanske.
Professionelle bør se, fordi dokumentaren kan være med til at perspektivere det, vi ikke ser eller vil se.
Til gengæld er jeg ikke fuldstændig sikker på, at ofre for overgreb i form af psykisk og fysisk terror nødvendigvis skal se den. De kan måske godt nøjes med at læse denne omtale. Det er ikke en spændingsfilm men en dokumentar, så det gør nok ikke så meget, at jeg fortæller mere her, end jeg ville have gjort i en film- eller boganmeldelse.
Historien.
Dokumentaren handler om 2 brødre, som i en alder af 19 og 21 på brutal vis slår begge deres forældre ihjel i 1989. Det er for så vidt ikke historien, da det er et faktum, at de har dræbt forældrene og sådan set også, at det ikke var helt tilfældigt.
Kernehistorien er ”hvorfor”? Og om der måtte være formidlende omstændigheder til et så bestialsk dobbeltdrab.
Efter at have begået dobbeltdrabet, køber de en biografbillet og kommer hjem fra biffen, hvor de finder deres forældre dræbt. De ringer og anmelder det. Bliver slet ikke mistænkt. Mistanken opstår først noget senere, hvor de begynder at blive ekstravagante i deres pengeforbrug. Den manglende umiddelbare mistanke er heller ikke uinteressant som fænomen men er ikke relevant i min ”børn og samvær-sammenhæng”.
Vi har at gøre med en meget velanset og rig familie i Beverly Hills. Faren er en meget anerkendt rigmand. Familien er udefra set nærmest en mønsterfamilie. De to drenge er fra helt små forskellige i farens øjne. Den største er helten. Den mindste bliver fra meget lille udsat for farens mangesidede overgreb ifølge drengenes samstemmende forklaringer.
Drengene og især den mindste, som særligt udsættes for overgrebene, holder helt tæt med det hele. Frygt er kodeordet. Det bliver meget levende og særdeles ubehageligt udpenslet i den første af foreløbig 2 retssager.
Trusler. Belønninger. Flere trusler. Alt er et gennemgående tema. Moren da? Hvorfor gjorde hun ikke noget for at stoppe det? Hun må da have vidst noget? Det gives der selvfølgelig forskellige troværdige bud på i dokumentaren. Alternativet ville nok være vold også mod hende. Mere vold må man vist tolke.
I al fald ville det glamourøse liv definitivt slutte med en eventuel afsløring.
Men drengene var jo blevet voksne, da drabene blev begået. Hvorfor så? Var overgrebene ikke sluttet?
Svaret er ifølge brødrene entydigt nej. Den yngste ville læse på et universitet og så chancen for at flytte hjemmefra. Overgrebene fortsatte nemlig, selv om han formelt set var voksen og kunne sige fra. Men nej: faren gav ham ikke en chance. Han skulle på det nærmeste universitet og blive boende hjemme.
Det kunne drengen; den nu voksne mand i 1989, ikke overskue. Han og storebror valgte den forfærdeligste af alle løsninger.
Ægte amerikansk.
Allerede på drabsdagen og de følgende dage, flød medierne over i forhold til det bestialske drab. Der bliver vist makabre billeder af den stue, hvor drabene blev begået. ”Livagtige” billeder af væltede møbler og blod. Ægte blod, må man forstå.
Kunne sådan noget virkelig foregå i Beverly Hills?
De unge mænd blev anholdt ligeledes under stor mediebevågenhed og myndighedsplanlagt dramatik året efter, da man begyndte at fatte mistanke til deres kæmpe pengeforbrug. Kunne penge være et motiv?
Retssagen da? Hvad ved vi om den? Svaret er ”det hele”. Den blev livestreamet i tv. Jeg forstår, at der ligefrem var en kanal ”Court-tv”. Der har jo ofte været refereret til disse lidt makabre retssagsstreaminger. O.J. Simpson husker de fleste. Jeg vender faktisk tilbage til ham mod slutningen.
Temaet var jo ikke, om de havde dræbte forældrene men mere hvorfor. Jeg skal ikke gøre mig klog på amerikansk strafferet og dårlig nok dansk. Men jeg forstår dog så meget, at jeg mener at kunne gengive problemstillingerne nogenlunde rigtigt.
Temaet var noget i retning af, om det var overlagt mord, som skulle straffes med livsvarigt fængsel uden mulighed for løsladelse – eller om det var en slags nødværge, som ville give en betydeligt lavere straf med mulighed for løsladelse efter nogle år.
Retssagen var en amerikansk ”nævningesag” med juridiske dommere og jurymedlemmer (i Danmark kaldet nævninge). Juryen bliver forelagt nogle konkrete spørgsmål, som de skal tage stilling til. Man kræver åbenbart, at juryen skal være 100% enige for at dømme eller frifinde. I tilfælde af uenighed, skal sagen afvises, hvorefter den kan gå om med en ny jury.
Den første sag kører i 1993-94, som jeg husker det.
Dokumentaren, som jeg refererer til, er ret ny, der altså skildrer begivenheder for omkring 30 år siden.
Det interessante er, at dokumentaren har interviews med flere af jurymedlemmerne fra dengang. Ligeledes er der interviews med familiemedlemmer og vidner fra dengang.
Der er også meget lange klip fra retssagen med brødrenes skrækkelige forklaringer. Et af jurymedlemmerne fortæller om sin tvivl, at hun hele tiden tænkte, at enten var de formidabelt dygtige skuespillere, eller også var det noget helt ufatteligt bestialsk, de havde været igennem et helt børneliv.
Man har åbenbart også fået lov til at interviewe de nu omkring 50 årige og stadig fængslede brødre.
Det er altså helt vildt skræmmende og forfærdeligt at se og høre på.
En pæn familie i Los Angeles rummer da ikke sådan en skrækkelig historie.
Intet kan vel være så forfærdeligt, at det fører til sådanne yderligheder som ligefrem at dræbe overgrebsmanden og den mor, der som primær omsorgsperson i al fald burde beskytte.
Men det bliver psykologisk endnu mere interessant.
Juryen bestod selvfølgelig både af kvinder og mænd. Dokumentaren sætter tingene i et tidsperspektiv. Vi er som sagt 30 år tilbage.
Før mee too. Før Michael Jackson. Før Harvey Weinstein.
Juryen fik flere valgmuligheder. Alle kvinderne stemte for den valgmulighed, som lagde til grund, at børnene var blevet misbrugt, og at det var en slags nødværge i forhold til fortsatte indgreb eller endog mord ”den modsatte vej”, fordi brødrene nu agtede at bryde tavsheden selv. Alle mændene stemte for den hårdeste straf.
Dokumentarens analyse er, at kvinder dengang (som nu?) er på forkant i forhold til at forstå de psykologiske mekanismer.
Sagen måtte gå om med ny jury.
Den nye sag blev ikke vist direkte i TV. Den fandt sted i direkte tidsmæssig forlængelse af netop O.J. Simpson-sagen. Han blev jo på direkte tv frikendt også i en meget amerikansk retssag.
Systemet kunne simpelthen ikke leve med den blødsødenhed, der førte til den ene frifindelse efter den anden. Så denne gang ingen tv på brødrenes sag. Juryen fik heller ikke relevante muligheder for at skåne brødrene. Valgmulighederne var overlagt mord – eller frifindelse. De havde jo dræbt forældrene, så den sidstnævnte mulighed var ikke rigtig relevant.
Jeg refererede før til forskellige konkrete begivenheder. Her kunne jeg måske tilføje ”før Trump” også. Dengang havde man vel trods alt indtryk af USA som en retsstat. Indrømmer konkret her: Al håb er trods alt ikke ude – endnu.
Resultatet af den nye sag blev derfor næsten selvfølgelig, at de skulle forblive i fængsel, indtil de skal bæres derfra – altså uden mulighed for løsladelse.
Afslutning.
A: aktuel situation
Jeg forstår det sådan, at de har fået tilladelse til at få deres sag prøvet igen med henblik på ændring fra livstidsstraf uden prøveløsladelse til almindelig livstid, der vil medføre mulighed for løsladelse grundet deres unge alder på gerningstidspunktet.
B: Hvorfor dog en omtale på børn og samvær hjemmesiden
Jeg håber egentlig, at logikken fremgår af artiklen.
Overgreb af enhver art foregår i dagens Danmark. Overgreb opdages ikke eller fornægtes af årsager, der sagtens kan være identiske med brødrenes oplevelser.
Systemet ser mere eller mindre bevidst væk. Omgivelserne ser bevidst eller ubevidst væk. Skyldes det naivitet eller frygt?
For mig var der i al fald aha oplevelser i den dokumentar.
Jeg siger rigtig tit, når jeg kommer hjem fra en konference eller kursus, at jeg egentlig ikke lærte så meget nyt – men at jeg blev bekræftet.
Sådan var det vist med den dokumentar.
Viggo Bækgaard
20. april 2025