Statsforvaltningens samværsafgørelse ikke tilsidesat ved dom, TFA 2015/465 VLD

Statsforvaltningens samværsafgørelse ikke tilsidesat ved dom, TFA 2015/465 VLD

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af Statsforvaltningens afgørelse, at baggrunden for afgørelsen om at afbryde samværet mellem D og F er det høje konfliktniveau mellem M og F, der er belyst gennem A Kommunes § 50-undersøgelse, notatet fra Børnehus B vedrørende legeobservationer af D, udtalelser fra Børnehaven C samt psykolog P’s børnesagkyndige undersøgelse. Der er ikke i afgørelsen lagt vægt på beskyldningerne mod F om seksuelle krænkelser.

Af det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer fremgår det, at F og M har haft en årelang konflikt, og at der gennem en længere perioder har været bekymring for D’s trivsel.

A Kommune har på baggrund af den børnefaglige undersøgelse, der er udarbejdet, vurderet, at D har profiteret af en periode uden samvær og har anbefalet, at samværet ikke genoptages i en længerevarende periode, for at kommunen kan iværksætte støtte, som vil kunne hjælpe D med bearbejdning af tidligere traumatiske oplevelser og til at udvikle sig følelsesmæssigt og relationelt sundere.

Retten finder, at Statsforvaltningen har truffet afgørelsen om ophævelse af samvær på baggrund af saglige og tilstrækkelige oplysninger, og der findes således ikke grundlag for at tilsidesætte Statsforvaltningens skøn. Statsforvaltningen frifindes derfor for de nedlagte påstande.

F skal betale sagsomkostninger til Statsforvaltningen med 25.000 kr., der udgør et passende beløb til dækning af advokatomkostninger. Der er lagt vægt på sagens omfang og udfald. Det er oplyst, at Statsforvaltningen ikke er momsregistreret, hvorfor beløbet er fastsat inklusive moms.

Landsrettens begrundelse:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at Statsforvaltningens afgørelse er truffet på baggrund af saglige og tilstrækkelige oplysninger, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Statsforvaltningens skøn.

Afgørelsen er truffet efter, at der er bl.a. er foretaget en børnesagkyndig undersøgelse og er indhentet oplysninger fra forskellige institutioner mv., og F har ved høring været inddraget forud for afgørelsen.

Afgørelsen er som anført af byretten alene begrundet i konflikten mellem forældrene, og der er ikke omtale af omstændigheder vedrørende et muligt seksuelt misbrug som i den sag, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde ved dom af 4. oktober 2007 (– – – mod Norge).

Der er herefter heller ikke grundlag for at tilsidesætte Statsforvaltningens afgørelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal F betale sagsomkostninger for landsretten til Statsforvaltningen med i alt 25.000 kr.

Beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand, er inkl. moms, da Statsforvaltningen ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

kommentar:

Du kan læse min fyldige kommentar til en tilsvarende afgørelse i TFA 2015/45.

Det giver altså som udgangspunkt ikke mening at forsøge at prøve Statsforvaltningens afgørelse for domstolene. Denne konkrete afgørelse virker endda ekstra dum at forsøge ændret. I al fald ser det for mig ud til, at der er foretaget alle relevante undersøgelser.

Viggo Bækgaard