Skolevægring – valgkamp – håbløse reaktioner på handicappede børn
Denne lille artikel tager udgangspunkt i problemstillinger, som både helt aktuelt dækker min arbejdsuge og rammesættes af en partilederdebat i TV2 tirsdag aften den 10. marts 2026.
Artiklens formål er ikke at sagsbehandle men at illustrere nogle problemstillinger. Begge fortællinger handler om, at generelle problemer hos et barn af den ene part italesættes som ”bopælsforælderens skyld”.
Det handler om årsag og virkning, som både forældre og desværre også i al fald Familieretshuset kan have svært ved at håndtere. Men det handler også om, hvor vigtigt det er at have kvalificerede konkrete rådgivere. Måske mere om, hvor slemt det kan være at fravælge og ”vide bedre selv”.
Familieretshuset om et handicappet barn og muligt samvær/børnesamtale.
Mandag var jeg i Familieretshuset i København. Problemstillingen er kort og anonymt fortalt, at vi har at gøre med en dreng på 13 år, der lider af fragilt x-syndrom. Hvis du vil vide mere uddybende, hvad det er, kan du følge dette link til en hjemmeside under Rigshospitalet.
Den forældreansvarsrelevante situation er, at drengen er temmelig handicappet. Mor og far er gået fra hinanden, da han var ret lille. Mor har kæmpet en sej kamp også for at sikre kontakt mellem far og søn. Far har konkret haft nogle egne problemstillinger, der har vanskeliggjort det.
Der har ganske længe ikke været samvær. Far søger Familieretshuset om samvær og italesætter hele problemstillingen som ”mors skyld”. Hvis bare jeg (altså far) kommer mere på banen, skal jeg lynhurtigt rette barnet op. Ja indtrykket er nærmest, at det vil redde barnet.
Familieretshuset skal sørge for at oplyse sagen og forberede den til en eventuel senere retssag.
Rammerne for en børnesamtale med et stærkt handicappet barn.
Her har jeg i en månedstid kæmpet med Familieretshuset om rammerne for en eventuel børnesamtale. Mor ved på forhånd, at hun ikke vil kunne få drengen med i Familieretshuset til en børnesamtale. Vi har derfor foreslået, at samtalen med fordel kunne afholdes på den specialskole, som drengen går på.
Men til det meddelte Familieretshuset, at barnet skal have ”helle” både i hjemmet og på skolen. Så det kunne bestemt ikke lade sig gøre. De lød nærmest som om, de nægtede at tro på vores beskrivelse af vanskelighederne, hvorfor jeg foreslog, at de kunne spørge skolen.
Heller ikke det ville Familieretshuset. Så spurgte jeg selv skolen og blev bekræftet i, at det nok var den eneste måde, hvor der ville være en chance for noget konstruktivt.
Men ”njet” fra Familieretshuset. Så foreslog jeg, at lærerne kunne bringe ham hen på biblioteket, hvor Familieretshuset kunne møde op til samtale også. De gav meget korte frister og sagde også nej til det TO dage før berammet møde. De fastholdt, at det måtte foregå i Familieretshuset.
Drengen går på en specialskole på Østerbro. 2 lærere transporterede ham sidste mandag ind til Familieretshuset og fulgte ham op til en samtale. I sig selv er det udtryk for en fuldstændig uhørt hjælp fra en skole, som aftvinger næsegrus beundring.
I mandags var der opfølgende møde. Et notat fra ”børnesamtalen” fortalte, at man efter 5 minutter måtte opgive.
Det skal siges, at såvel juristen som den børnesagkyndige var forstående og afmægtige over for situationen.
Far fattede ikke en bønne og fastholdt et syn a la det, jeg antyder ovenfor. Drengen savner mig, og det er kun mig, der ved lidt samvær vil kunne rette op på hans ”dårlige adfærd”.
Det vanskelige består for mig at se i, at far ikke lytter eller i al fald ikke magter at forstå. Jeg forsøgte at italesætte over for ham, at det er vigtigt, at han får fat på en helt konkret rådgiver, som både står på hans side men samtidig også kan få ham til at forstå, at det altså ikke er et ”almindeligt barn”, når man har sådan et handicap.
En mors største drøm i sådan en situation er selvfølgelig at få en aflastende støtte, da det er mere end et fuldtidsjob at være mor til et handicappet barn. Men det er også en forudsætning, at en far forstår og magter opgaven. Nu ligner det konkret en neutral aflastning.
Men det handler formelt om samvær. Afgørelse skal i sidste ende træffes af retten. Alle ønsker dybest set en løsning, men mor er konkret nået dertil, at fars kritik af hende er så stor, at hun ikke længere kan stille op til nye forsøg.
Derfor forsøges nu, om skolen vil kunne stille op til at være overleveringssted til nogle korte forsøg på samvær.
Skolevægring.
På torsdag skal jeg i retten i en anden sag, som har nogle lighedspunkter til den beskrevne problemstilling.
Her er situationen, at vi har en næsten 10-årig dreng, som nærmest fra start har været i massiv skolevægring. Sagen har kørt i retten ganske længe og blev sidste år udsat på eventuel diagnosticering af drengen for ”noget ADHD-lignende”.
Også i den sag er fars grundsyn, at det hele er mors skyld. En storesøster har sagt massivt fra i forhold til samvær men har dog fået en smule kontakt med kortvarige aktiviteter med faren.
Der har været skolefraværsproblemer både hos mor og far.
”Systemet” har nægtet at igangsætte en diagnosticering, da ”belastningsniveauet vurderes for højt, samt at der ses meget divergerende beskrivelser fra forældrene..”
Jeg må nok personligt erkende, at jeg i begyndelsen selv var mest tilbøjelig til at tro, at skolevægringen havde noget med forældrenes konflikt at gøre.
Her er jeg imidlertid blevet meget klogere på begrebet skolevægring.
I den valgudsendelse, jeg refererer til i indledningen, og som gav det sidste skub til denne artikel, var første tema netop skolevægringerne. Alle er bevidste om, at det er et stigende problem. Løsningen flagrer lidt mere og skal ikke findes i denne artikel.
Men jeg vil opfordre alle til at blive klogere. Skolevægring er et kæmpestort og generelt problem.
For relativt nylig har der på DR været en dokumentarserie med titlen ”skolens tabte børn”. Den kan let findes på DR-TV. Se den!
Men læs nedenstående hentet fra børne- og undervisningsministeriets hjemmeside:
Nyt videnscenter skal hjælpe kommuner og skoler med at komme skolefravær til livs.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær
Afslutning
De 2 sager og valgudsendelsen sætter et markant fokus ikke bare på min helt konkrete arbejdsuge men på nogle problemstillinger, hvor ”omstændigheder” vikles ind i forældreansvarsproblemstillinger. ”Omstændighederne” kan være de samme hos mange børn men opleves i al fald af mig sådan, at forældrenes konflikter mildt sagt ikke gør tingene lettere for barnet.
Viggo Bækgaard
10. marts 2026