Samværschikane fra bopælsforælder førte til stop af samvær, TFA 2010/280 Familiestyrelsen

Samværschikane fra bopælsforælder førte til stop af samvær, TFA 2010/280 Familiestyrelsen

Fra afgørelsen, der jo altid formuleres som breve, når det er statsforvaltningen og Familiestyrelsen.

Du har oplyst, at der ikke er noget i sagen, der hindrer, at der fastsættes samvær mellem B og dig, udover morens adfærd. Du har også oplyst, at der ikke er forhold hos dig, som kan begrunde, at der ikke fastsættes samvær. Du mener, at moren udviser samarbejdschikane, og at det er uacceptabelt, at dette skal være grunden til, at der ikke fastsættes samvær. Du har også oplyst, at B ikke er blevet inddraget tilstrækkeligt i sagen.

Vi ændrer ikke statsforvaltningens afgørelse.

På baggrund af en gennemgang af sagen er vi enige med statsforvaltningen i, at det for tiden er bedst for B, at der ikke fastsættes samvær. Vi mener, at morens modstand mod samværet er så massiv, at samværet på nuværende tidspunkt ikke vil kunne gennemføres, sådan at det vil være til B’s bedste. Vi har lagt afgørende vægt på, at statsforvaltningen gentagne gange har forsøgt at etablere et samvær, uden at dette er lykkedes på noget tidspunkt på grund af morens modvilje.

Vi er altså enige med statsforvaltningen i, at moren udviser en alvorlig grad af samarbejdschikane, idet hun helt uden rimelig grund gennem en meget lang periode har hindret din kontakt til B. Vi er også enige med statsforvaltningen i, at der ikke er forhold hos dig som kan begrunde, at der ikke fastsættes samvær mellem B og dig. Dette fremgår bl.a. af den børnesagkyndige undersøgelse, som er udarbejdet under sagens behandling. Af undersøgelsen fremgår det også, at det vil være bedst for B, at der etableres samvær, sådan at han gennem sin opvækst har kontakt til sin far.

For så vidt angår B’s inddragelse i sagen kan vi oplyse, at barnet efter forældreansvarsloven skal inddrages under en sag om samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Det kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv (§ 34).

Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det efter sagens omstændigheder må anses for unødvendigt.

Der er ingen aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages, da barnets perspektiv altid skal synliggøres. Det afhænger af det enkelte barns alder og modenhed, om dets perspektiv belyses bedst ved en egentlig samtale med barnet eller på anden måde.

Når statsforvaltningen skal tage stilling til, om barnet skal indkaldes til en samtale, har det bl.a. betydning, om barnet må antages at have den fornødne modenhed, om barnet er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter om samværet, og om barnet kan antages at have evne til at overskue konsekvenserne og rækkevidden af de forhold, som samtalen skal dreje sig om.

Ud fra sagens oplysninger og karakter mener vi, at barnets perspektiv er belyst tilstrækkeligt. Dette er bl.a. sket ved den børnesagkyndige undersøgelse, der er udarbejdet til brug for sagen den 21. august 2008.

Vi mener altså ikke, at det for tiden vil være hensigtsmæssigt af hensyn til B at indkalde ham til en samtale i statsforvaltningen om samværet.

Vi har noteret os, at statsforvaltningen – efter ansøgning fra dig – vil være indstillet på, at genoptage sagen om ca. to år.«