Samvær stoppet for P på næsten 8 år efter meget lang sagsbehandling og adskillige overvågede samvær. Formelt begrundet i det høje konfliktniveau, Statsforvaltningen Hovedstaden 9. oktober 2012, utrykt

Samvær stoppet for P på næsten 8 år efter meget lang sagsbehandling og adskillige overvågede samvær. Formelt begrundet i det høje konfliktniveau, Statsforvaltningen Hovedstaden 9. oktober 2012, utrykt

Problemstilling i korte træk: Samliv mellem forældrene ophævet i 2006. M har eneforældremyndighed som noget usædvanligt begrundet bl. a. i kulturel konflikt (herunder religiøse forskelle).   Samværet har fungeret dårligt. P har bl.a. hævdet, at F slog såvel samlever som Ps lillebror.  Der havde foreligget dels en børnesagkyndig undersøgelse fra maj 2011, dels underretninger fra begyndelsen af 2011 om forhold i Fs hjem.

Den børnesagkyndige siger bl.a. i undersøgelsen:

” Det er undertegnedes vurdering, at hun ikke kan overskue konsekvenserne af sit ønske om samvær med sin far, og at det er udtryk på baggrund af et ønske om at gøre begge forældre glade.

P  er klar over, at der er en konflikt mellem forældrene.

Hun oplever sig i en loyalitetskonflikt, som viser sig for eksempel, når hun savner sin mor ved samvær hos far eller omvendt.”

Den børnesagkyndige konkluderer omkring samvær, at der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, som den børnesagkyndige ikke finder vil tage af uden en særlig indsats.

Konfliktniveauet præger P på den måde, at hun faktisk inddrages i konflikten og reagerer på den ved adfærds- og følelsesmæssige reaktioner.

Endelig henviser den børnesagkyndige til det såkaldte stockholmsyndrom, idet han skriver:

” Oplevelsen af fysisk straf kan medføre, at barnet for at undgå den frygt, det skaber hos barnet, identificerer sig med ”aggressor” og dermed forsvarer volden og eventuelt selv fører den videre.”

Den børnesagkyndige siger herefter, at man i forbindelse med samvær bør tage hensyn til disse forhold.

Alligevel valgte statsforvaltningen at gennemtrumfe overvågede samvær i næsten halvandet år efter den  børnesagkyndige undersøgelse .

Undervejs har der foreligget et ikke helt lille antal udtalelser og bekymringsskrivelser over for statsforvaltningen fra tredjemænd.

Statsforvaltningens begrundelse i oktober 2012:

”Statsforvaltningen har ved afgørelsen foretaget en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvor tilbagemeldinger fra Fabu, udtalelserne fra skole og fritidshjem samt den børnesagkyndige undersøgelse blandt andet indgår.

Vi har lagt afgørende vægt på oplysningerne fra Ps fritidshjem og skole, som beskriver en meget bekymrende adfærdsændring hos P i den seneste tid, af skolen beskrevet som ”drastisk”. På baggrund af udtalelserne – særligt fritidshjemsudtalelsen – lægger vi til grund, at Ps belastninger har sammenhæng med samværet og det konfliktfyldte forhold mellem forældrene i denne forbindelse.

Vi finder således ikke at kunne lægge afgørende vægt på Fs anførsler om, at Ps adfærdsændringer ikke kan skyldes samværet, fordi dette er så begrænset. Vi er dog opmærksomme på, at årsagsforholdene kan være sammensatte, jf. blandt andet vurderingen i den børnesagkyndige rapport om, at P har ”egne vanskeligheder i form af en noget kravafvisende og selvbestemmende adfærd, hvor hun i forhold til voksne kan komme til at virke meget modstandspræget.”

Vi har ikke fundet at kunne lægge afgørende vægt på Fs anførsler om, at fritidshjemsudtalelsen ikke er neutral, idet den bygger på Ms oplysninger. Vi finder ikke grund til at tvivle på, at beskrivelsen af Ps belastning er reel. Det forhold, at Ps adfærdsændring også kan bero på andre forhold, ændrer ikke på, at det er påkrævet at tage Ps for tiden alvorlige belastning alvorligt.

Vi har nøje overvejet de forskellige hensyn i sagen. På den ene side hensynet til Ps behov for en kontakt til sin far, sine småsøskende og fars familie og kultur mere generelt. På den anden side forældrenes høje konfliktniveau, som P er belastet af. Det indgår også i vurderingen, at Ms bekymringer for samværet på baggrund af Ms egne oplevelser med F, gør det vanskeligt for M  at støtte P i relationen til sin far, som beskrevet i den børnesagkyndige undersøgelse. Vi finder, at afvejningen af de forskellige hensyn medfører, at der for tiden ikke skal være samvær. Vi finder, at P aktuelt har brug for ro.

kommentar:

Man skal hæfte sig ved, at parterne har været i konflikt siden 2006 med statsforvaltningen ind over stort set i hele perioden. Den børnesagkyndige undersøgelse er fra foråret 2011, og statsforvaltningens afgørelse foreligger først i oktober 2012.

Sagen er udtryk for noget af det mest langsommelige fra statsforvaltningens side, man kan tænke sig. Jeg forfægter altid, at sagerne ikke undersøges grundigt nok. I denne sag forelå der oplysninger meget, meget tidligt, som indikerede, hvor det ville ende.

Det er en sag som denne, der viser, at Børn og Samværs kritik af systemet er berettiget også i 2012.

Viggo Bækgaard