Samvær ophævet for 10-årig D, TFA 2021/11 ØLD

Samvær ophævet for 10-årig D, TFA 2021/11 ØLD

Byrettens begrundelse:

Parterne indgik samværsaftale under et møde i Statsforvaltningen den 27. november 2013.

Aftalen vedrører efter det oplyste hverdags- og weekendsamvær fra tirsdag efter skole til onsdag morgen og hver tredje weekend fra fredag efter skole til søndag eftermiddag kl. 17, samt feriesamvær.

Parterne har ikke fulgt aftalen i sin helhed. Det må efter det oplyste lægges til grund, at M har styret omfanget af samværet, herunder har hun blandt andet nægtet F det aftalte feriesamvær.

M indgav den 25. juni 2019 ansøgning til Familieretshuset om akut suspension af samværet mellem B og F.

Familieretshuset traf den 22. november 2019 afgørelse med henvisning til forældreansvarslovens § 29 stk. 1 og § 19 om, at samværet midlertidigt ophæves. B har ikke haft samvær med sin far siden juni 2019 og har i øvrigt næsten heller ikke haft kontakt med sin fars familie siden da.

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at samværet ophørte på M’s foranledning grundet en uoverensstemmelse mellem parterne vedrørende F’s planlagte ferie med B til udlandet i sommerferien 2019.

Det må endvidere lægges til grund, at M på ingen måde bidrager til eller støtter B i at genoptage samværet med sin far eller i at have anden kontakt med ham.

Det er rettens og den børnesagkyndiges indtryk og vurdering af B, at B er knyttet til far, og at han har været glad for samværene hos sin far hans kæreste, men at B også er påvirket af sin mors holdning til faren og samværet med ham, samt parternes tidligere konflikter.

Der er intet grundlag for at antage, at F ikke er i stand til at varetage omsorgen for B under samvær. Der er heller ikke grundlag for at antage, at samværene skulle kunne være til skade for B’s sundhed og udvikling.

På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger om parternes forhold finder retten, at det vil være til B’s bedste at have samvær med sin far, jf. forældreansvarslovens § 19, jf. § 21, jf. § 1, § 4 og § 5.

M påstand om at ophæve samværet i henhold til parternes aftale af 27. november 2013 tages derfor ikke følge.

Der findes ikke grundlag for at fastsætte overvågede samvær. Retten bemærker i øvrigt, at M i forbindelse med hovedforhandlingen har afvist at indgå i drøftelser omkring opstart og tilrettelæggelse af samværet.

Efter parterne påstande og henset til, at der nu ikke har været samvær i et år, findes weekendsamværet herefter at skulle optrappes og fastsættes, som nedenfor bestemt. Hverdagssamværet i henhold til aftalen bortfalder.

(Resultatet i byretten)

samvær på følgende måde: Hver lørdag i lige uger fra kl. 10.00-18.00 med afhentning og aflevering på B’s bopæl. Første gang den 13. juni 2020.

Hver lørdag i lige uger fra kl. 10.00 til søndag kl. 10.00, med afhentning og aflevering på B’s bopæl. Første gang den 25. juli 2020.

Hver fredag i lige uger med afhentning i institution til aflevering på bopælen søndag kl. 18.00. Første gang den 4. september 2013.

Samværsaftalen af 27. november 2013 ophæves i øvrigt ikke

Landsrettens begrundelse:

Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at parterne har et højt konfliktniveau, og at de ikke har skærmet B for at blive inddraget heri.

B’s samvær med F i henhold til parterne samværsaftale af 27. november 2013 har været afbrudt siden juni 2019, og den 22. november 2019 traf Familieretshuset efter anmodning fra M afgørelse om midlertidig ophævelse af samværet.

Det fremgår af en udtalelse fra …Skole fra december 2018, at B under en elevsamtale med sin klasselærer gav udtryk for, at han som følge af farens omtale af moren ikke var glad for samværet med sin far. Ifølge skolens udtalelse af 13. august 2019 viste B i foråret 2019 tegn på mistrivsel og fremstod tydeligt negativt påvirket på dage efter samvær med sin far, men af skolens udtalelse af 6. februar 2020 fremgår, at B siden efteråret 2019 er kommet i bedre trivsel, og at han over for skolen har givet udtryk for, at han ikke savner samværet med sin far.

På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder indholdet af børnesamtalerne med B i Familieretshuset den 30. juli 2019, i familieretten den 10. marts 2020 og navnlig i familieretten den 14. juli 2020, hvor B klart afviste samvær med sin far, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det vil være bedst for B, at parternes samværsaftale af 27. november 2013 ophæves, og at der indtil videre ikke fastsættes samvær for B med F, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 3, jf. §§ 1 og 4 samt § 21 a.

(Resultat i landsretten: ingen samvær).

Kommentar.

Jeg må indrømme, at jeg har været ret frustreret over de senere offentliggjorte afgørelser, der i al for vid udstrækning har lænet sig op ad den politiske korrektheds tankegods, der tilsiger samvær for enhver pris.

Fænomenet politisk korrekthed fylder rigtig meget især ude i byretterne, som jeg oplever det. Således også i denne sag.

Denne afgørelse er en befrielse i den sammenhæng. Afgørelsen er velreflekteret og konkret.

Jeg finder anledning til at slå fast, at samvær skam er godt men bare ikke for enhver pris. Man må vurdere det konkrete barns konkrete situation og de konkrete forældres situation.

Der er bestemt situationer, hvor også jeg konkret vurderer, at der skal være samvær trods modstand. Det er præcist det, som forskellige afgørelser om samværschikane går ud på.

Viggo Bækgaard

24. februar 2021