Samvær delvist forskudt for to børn, TFA 2012/21 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter sagens oplysninger, forældrenes forklaringer og rettens samtale med hver af børnene sammen med den børnesagkyndige er det rettens opfattelse, at A er mest knyttet til moderen, hvorimod B synes lige knyttet til begge forældre. Begge børn synes dog tydeligt påvirket af det høje konfliktniveau mellem forældrene, og A synes helt at have taget sin mors parti i konflikten, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at A kommer med helt usaglige angreb mod faren. Til eksempel fremstiller hun sin fars bopælsforhold og nærområdet som et råt, kriminaliseret miljø med ødelagte biler og muslimer, der stjæler, uagtet at faren bor i et nyt boligkompleks ved det fashionable – – – og – – -. A synes således at optræde helt urimelig i forhold til faren, og hun synes ikke at have noget ønske om at komme ham i møde. B synes umiddelbart at kunne rumme konflikten bedre, men også hun giver klart udtryk for, at den påvirker hende negativt, og i særdeleshed morens håndtering af denne og den måde, som hun kontinuerligt bringer konflikten ind i dagligdagen, der påvirker hende negativt.
A og B synes knyttet til hinanden, men ikke mere end almindelige søskende, og navnlig B giver udtryk for, at hun har brug for tid uden A, også i forhold til hver af sine forældre. Dette taler for, at pigerne opholder sig hos hver af forældrene delvist forskudt af hinanden, så at B kan få et frirum til sig selv, men også alene tid med sin far og mor. En ordning, der desværre vanskeliggøres af A’s indstilling over for samvær med faren, og som, retten derfor kun ser, kan løses ved, at B’s tid hjemme hos moren udvides i forhold til den eksisterende ordning, således at hun tilbringer den største del af sin tid hos moren.
Med henvisning hertil finder retten, at B fremadrettet bør have bopæl hos sin mor.
Det er rettens opfattelse, at faren – til trods for A’s anstrengte forhold til ham – er den person, der læser og forstår pigernes behov bedst, og at han som sådan har nogle tydelige kvaliteter, som begge piger kan drage nytte af, hvorfor retten finder, at det er af stor vigtighed, at begge piger har regelmæssigt samvær med ham, herunder at begge piger har alenetid med faren. Retten bestemmer med henvisning hertil, at A skal have samvær med sin far i lige uger fra fredag med afhentning i skole/institution til mandag med aflevering i skole, og at B ligeledes i lige uger skal samvær med sin far fra tirsdag med afhentning i skole/institution til lørdag eftermiddag kl. 17.00 med afhentning i hjemmet hos faderen.
Landsrettens begrundelse:
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det ud fra en samlet vurdering af hver af parternes forhold og oplysningerne om B og hendes behov, herunder i relation til A, bedst for B, at hun skal have bopæl hos sin mor.
Landsretten finder, at det er vigtigt, at pigerne også hver især har alenetid med forældrene. Der findes ikke grundlag for at fastsætte samvær i videre omfang end bestemt af byretten, men som anført af begge parter kan det være vanskeligt at få en ordning med afhentning af B hos faderen lørdag kl. 17.00 til at fungere hensigtsmæssigt. Det bestemmes derfor, at afhentningen af B hos faderen i stedet skal ske søndag morgen kl. 10.00.
Med denne ændring vedrørende afhentning af B fra samvær med faderen stadfæster landsretten dommen.