Samtale med 11-årige tvillinger, selv om M og F ikke ønskede det, TFA 2009/303 VLK
Byrettens begrundelse
Efter forældreansvarslovens § 34 skal børn inddrages under en sag om blandt andet forældremyndighed, så deres perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Forpligtelsen til at inddrage børn direkte i sagen gælder dog ikke, hvis det må antages at være til skade for dem, eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.
A og B har ikke været inddraget i sagen under statsforvaltningens behandling, ligesom de ikke under den hidtidige retlige behandling af sagen har været inddraget, f.eks. via en børnesagkyndig undersøgelse.
Det relevante for inddragelse af børnene i nærværende sag vil efter rettens opfattelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt, være en samtale med børnene, jf. retsplejelovens § 450 c.
Der er efter sagens oplysninger ikke grundlag for at antage andet, end at børnene er alderssvarende normalt fungerende 11-årige børn, og det kan ikke antages, at en samtale med børnene vil være til skade for dem i forældreansvarslovens forstand.
I forhold til en »normal« forældremyndighedssag foreligger der i nærværende sag det specielle forhold, at sagsøgeren, der ønsker fælles forældremyndighed, har bopæl i udlandet, og uanset at sagen alene drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren skal have del i forældremyndigheden, finder retten ikke, at en samtale med børnene må anses for unødvendig i forældremyndighedslovens forstand. Retten henviser i den forbindelse også til Vestre Landsrets kendelse af 7. maj 2008 (TfA 2008.433 V).
Det bemærkes, at sagen efter dens karakter er en indispositiv sag, og den omstændighed at parterne er enige om, at børnene ikke bør inddrages, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.
Landsrettens begrundelse:
Af bemærkningerne til forældreansvarslovens § 34 (i lovforslaget L 133, Folketingsåret 2006/07, § 33) fremgår bl.a.:
»Inddragelse af barnets perspektiv skal ske, selvom der ikke foreligger en egentlig tvist mellem forældrene. Som led i forligsbestræbelser mellem forældrene vil inddragelse af barnet og dets perspektiv kunne være med til at fastholde fokus på barnets behov og give forældrene mulighed for at anlægge nye vinkler på, hvordan de varetager deres barns behov bedst muligt.
…
Der vil … være spørgsmål, der har karakter af rene petitesser, som vil kunne afgøres, uden at barnet inddrages. Her tænkes f.eks. på spørgsmålet om afleverings/afhentningssted- og tidspunkter, der kan fastsættes uden, at det har nogen betydning for barnets situation. Der skal dog udvises tilbageholdenhed med ikke at inddrage børn i selv mindre spørgsmål. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at hensynet til barnets retsstilling og dets interesse i at komme til orde eller på anden måde at få dets perspektiv belyst skal veje tungt. Der skal således ikke alene lægges vægt på, hvad det i et voksent perspektiv kan forekomme væsentligt at inddrage barnet i.«
Med disse bemærkninger og i øvrigt at de grunde, som byretten har anført, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering om, at der ikke er noget, der taler for, at det må antages at være til skade for børnene, at de inddrages i sagen ved, at dommeren tager en samtale med dem, eller at dette efter sagens omstændigheder må anses for unødvendigt.
Da børnene i forældreansvarslovens § 34 er tillagt en ret til at blive inddraget i en sag om bl.a. forældremyndighed, tiltrædes det endvidere, at det ikke er af afgørende betydning, at begge forældre for byretten har tilkendegivet, at det er unødvendigt, at dommeren tager en samtale med børnene.
Landsretten stadfæster herefter kendelsen.