Sag om forældremyndighed afvist, da børnene var ulovligt tilbageholdt i Danmark, TFA 2012/45 VLK
Som det fremgår af Vestre Landsrets kendelse af 12. marts 2010, har parternes 2 piger været ulovligt tilbageholdt i Danmark af sagsøgeren, hvorfor berettigelsen til nærværende sagsanlæg tidligst kan regnes fra den 29. maj 2009, hvor fogedretten ved endelig kendelse afslog sagsøgtes anmodning om tilbagegivelse af børnene.
Efter det nu foreliggende, herunder navnlig besvarelsen fra retten i Catania, må det lægges til grund, at der ved de italienske domstole alene verserer en separationssag, som sagsøgte har anlagt den 30. juni (i blandt andet landsrettens kendelse angivet som den 4. juli) 2008. Endvidere må det efter besvarelsen lægges til grund, at der under denne kun vil blive tage stilling til forældremyndigheden, dersom påstanden om separation tages til følge. Endelig må det i overensstemmelse med besvarelsen lægges til grund, at der ikke i Italien er anlagt nogen sag, der specifikt vedrører forældremyndighedsspørgsmålet.
Til dette kommer, at appelretten i Catania ved endelig kendelse af 21. januar 2010 har truffet bestemmelse om, at den omtalte separationssag i sin helhed henhører under de danske domstole, hvor parterne da også efterfølgende er blevet skilt ved upåanket dom af 17. maj 2010.
Under disse omstændigheder findes hverken reglerne om international litispendens eller andet at være til hinder for, at nærværende ret nu – hvor der er forløbet næsten 2 år, fra fogedretten afslog at udlevere børnene, og hvor der ikke kan forventes nogen afgørelse herom fra de italienske domstole – behandler den af sagsøgeren anlagte forældremyndighedssag, jf. retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 2, hvorfor bestemmes:
Nærværende ret har international kompetence til at behandle den af sagsøgeren anlagte sag om forældremyndigheden over parternes 2 fællesbørn, D1 og D2.
Landsrettens begrundelse:
I landsrettens kendelse af 12. marts 2010 er det lagt til grund, at F ikke havde samtykket i, at børnene skulle bo hos M i Danmark, og at de derfor var tilbageholdt ulovligt her den 11. juni 2008, da M for statsforvaltningen rejste sagen om ophævelse af den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 31. Dette står – uanset det, som M har anført – fortsat ved magt. Af de grunde, som er anført i landsrettens nævnte kendelse, kan den af M den 11. juni 2008 rejste og fortsat for byretten verserende sag om forældremyndigheden over børnene og om disses bopæl ikke behandles her i riget, da betingelserne herfor i retsplejelovens § 448 f, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 4, ikke var opfyldt, da sagen blev rejst. I overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget om de nævnte bestemmelser og under hensyn til reglernes formål er det forholdene på dette tidspunkt, der er afgørende for danske myndigheders internationale kompetence i sådanne sager. Betingelserne i retsplejelovens § 448 f, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 4, er først blevet opfyldt, da fogedretten den 29. maj 2009 endeligt afslog F’s anmodning om tilbagegivelse af børnene. Det kan ikke antages, at byretten under den allerede da verserende sag har opnået international kompetence på grundlag af fogedrettens afgørelse. Allerede som følge af det anførte og da det, som M i øvrigt har anført, ikke kan føre til andet resultat, tages F’s påstand om sagens afvisning fra domstolene til følge.