Sag om biologiske forældres samvær hjemvist til fornyet behandling i Familieretten grundet utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, TFA 2024/209 VLD
Byrettens begrundelse (Randers)
Barnet, født den … 2021, blev anbragt uden for hjemmet, da han var 14 dage gammel. I perioden efter anbringelsen havde BF og BM samvær med barnet en gang om måneden i 2 timer. Samværet blev på et tidspunkt nedsat til 1 time om måneden. Sidste samvær var i februar 2022, hvor barnet var ca. 9 måneder gammel. Det kan på denne baggrundlægges til grund, at barnet ikke har dannet blivende relationer til sine biologiske forældre. Et samvær mellem barnet og de biologiske forældre er derfor ikke for at opfylde et behov hos barnet.
På baggrund af forklaringen fra adoptivmor om barnets udfordringer og på baggrund af de oplysninger, der i øvrigt fremgår af sagen, herunder udtalelsen fra barnets institution, vil det herefter ikke være i overensstemmelse medbarnets tarv, hvis der skal fastsættes samvær – herunder overvåget samvær – mellem de biologiske forældre og barnet.
Det vil derfor være bedst for barnet, hvis de biologiske forældre ikke har ret til samvær med barnet.
Adoptivforældrenes påstand om frifindelse tages derfor til følge.
(Byrettens resultat:
Adoptivforældre AM og AF frifindes.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.)
Landsrettens begrundelse
BM og BF er biologiske forældre til barnet, der er født den … 2021. Barnet blev anbragt uden for hjemmet, da han var 14dage gammel. Herefter havde han samvær med de biologiske forældre hos plejeforældrene en gang om måneden i to timer, hvilket senere blev nedsat til en time om måneden. Barnet havde sidst samvær med dem i februar 2022.Ankestyrelsen traf den 13. december 2021 afgørelse om, at barnet skulle frigives til adoption, hvilket blev stadfæstet af byretten og senere landsretten. Efter adoptivmors forklaring blev barnet placeret hos adoptivforældrene i marts 2021.
Det fremgår af Højesterets dom af 21. februar 2023 (UfR 2023.2114), at der i sager efter forældreansvarslovens § 20 a må tilvejebringes et oplysningsgrundlag, som gør det muligt at træffe afgørelse i overensstemmelse med såvel § 20 a som Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Den nærmere sagsoplysning må bero på en konkret vurdering, herunder af hvilke oplysninger om barnet, de biologiske forældre og adoptivforældrene der allerede foreligger. I tilfælde, hvor det efter disse oplysninger ikke på forhånd kan afvises, at der er grundlag for at fastsætte samvær elleranden form for kontakt, kan det bl.a. være relevant at tilvejebringe en børnesagkyndig erklæring og en sagkyndigerklæring om de biologiske forældre, jf. retsplejelovens § 450 a, 1. pkt., herunder at indkalde den børnesagkyndige til at afgive forklaring. I den forbindelse kan også mulighederne for fastsættelse af anden form for kontakt end samvær belyses, jf. forældreansvarslovens § 22.
Familierettens dom må forstås således, at der er truffet afgørelse navnlig på grundlag af adoptivforældrenes forklaringer og udtalelsen af 22. marts 2023 fra barnets institution. Ankestyrelsens afgørelse af 13. december 2021indeholder endvidere oplysning om, at der i 2021 er udarbejdet forældrekompetenceundersøgelser mv.
Efter landsrettens opfattelse kan det ikke efter de foreliggende oplysninger afvises, at betingelserne for at fastsættesamvær eller anden form for kontakt mellem barnet og de biologiske forældre, herunder fx udveksling af fotos, videooptagelser eller breve mv., er opfyldt. De undersøgelser, der er omtalt i Ankestyrelsens afgørelse, og den seneste udtalelse fra barnets institution kan ikke føre til et andet resultat.
Under disse omstændigheder finder landsretten, at familierettens afgørelse ikke bygger på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, og at sagen derfor bør hjemvises til ny behandling i familieretten.
Landsretten ophæver derfor familierettens dom og hjemviser sagen til ny behandling i familieretten.
(Landsrettens resultat.
Familierettens dom ophæves, og sagen hjemvises til ny behandling i familieretten.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.)